Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1165
Doknr.
198771
Dato
21-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. januar 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 281 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 281:
”Mener ministeren, at det kan mindske borgernes tillid til Ankestyrelsen, at den har en
dobbeltrolle med at være både rådgiver for kommunerne og borgernes klageinstans,
og vil ministeren begrunde sit svar?”
Svar:
Ankestyrelsen kan netop understøtte borgernes retssikkerhed ved at vejlede kommu-
ner om fortolkning af love og vejledninger og dermed øge kvaliteten i sagsbehandlin-
gen og afgørelserne i kommunerne (førsteinstanserne).
Det hænger sammen med, at Ankestyrelsen har som ambition at skabe grundlaget for, at
borgerne får den korrekte afgørelse også i første instans.
Ankestyrelsen har stor viden om regler og praksis på de områder, hvor styrelsen samtidig
er klageinstans, og kan derfor yde kvalificeret vejledning til kommunerne.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Ankestyrelsen, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Ankestyrelsen har efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel
11 en forpligtelse til at
koordinere praksis og yde vejledning inden for de sagsområder, hvor Ankestyrelsen er
klageinstans, ligesom den almindelige vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven §
7, stk. 1, også gælder for Ankestyrelsen.
Ankestyrelsens vejledende rolle gælder både i forhold til borgere og kommuner, og
denne rolle adskiller sig ikke væsentligt fra den rolle, som også andre øverste admini-
strative myndigheder har.
Ud over vejledningsforpligtelsen har Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens kapitel
11 også en forpligtelse til at koordinere praksis inden for de sagsområder, hvor Anke-
styrelsen er klageinstans. Dette sker bl.a. i form af undersøgelse af kommunernes
praksis på et givent område (praksisundersøgelser) eller i form af læringsforløb i kom-
munerne.
Når Ankestyrelsens medarbejdere vejleder borgere, kommuner eller andre, er medar-
bejderne opmærksomme på ikke at tage stilling i en konkret sag. Således afviser med-
arbejderne at svare på spørgsmål, der er for konkrete.
Videre gives vejledning altid med forbehold om, at der ikke herved tages stilling til
konkrete sager, at medarbejderne ikke kender en eventuel sags oplysningsgrundlag, og