Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2101271_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
07-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre for i hvilke tilfælde, socialtilsynet kan bringe en
godkendelse
af en generelt godkendt plejefamilie til ophør straks, og vil ministeren videre oplyse,
om det er korrekt, at Ankestyrelsen kan beslutte, at en klage over en afgørelse fra soci-
altilsynet om et straks ophør af en plejegodkendelse har opsættende virkning, så bar-
net først kan flyttes fra plejefamilien, når klagen er behandlet?”
Svar:
En af socialtilsynets kerneopgaver er at føre tilsyn med, at plejefamilier generelt har en
god kvalitet, så de er i stand til at tage hånd om de børn og unge, som bliver anbragt
hos dem, og så de kan give dem den nødvendige hjælp, støtte og omsorg.
I tilfælde, hvor en plejefamilie ikke længere opfylder betingelserne for at være god-
kendt som plejefamilie, kan socialtilsynet i sidste ende bringe plejefamiliens godken-
delse til ophør. Det følger af § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn. Det forudsættes selvfølge-
lig, at der forinden har været en dialog mellem socialtilsynet og plejefamilien, så pleje-
familien har haft mulighed for at rette op på de forhold, som kan begrunde en afgørel-
se om ophør af godkendelsen.
En afgørelse om ophør af godkendelse skal som udgangspunkt fastsætte en rimelig
frist for ophøret, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om socialtilsyn. Dette med henblik på,
at både plejefamilien og den anbringende kommune, der har ansvar for barnets eller
den unges anbringelse, har mulighed for at indrette sig på det. Fristen skal fastsættes
på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om
ophør.
Som en undtagelse hertil er det i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn fastsat, at
socialtilsynet kan bringe en godkendelse til ophør straks, hvis særlige forhold gør det
påkrævet. Det kan f.eks. være en pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare
forhold eller akut risiko for barnet eller den unges sikkerhed og sundhed.
Efter § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn har en klage over ophør af godkendelse opsæt-
tende virkning. Dog kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen træffe afgørelse om at
iværksætte afgørelsen straks, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis der er opstået begrundet mistanke om strafbare forhold i form af vold
eller seksuelle overgreb.
Med venlig hilsen
Astrid Krag