Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2133182_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9615
Doknr.
182444
Dato
09-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 189 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V), Karina Adsbøl (DF), Char-
lotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 189:
”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter
til at spare på handicappede og psykisk syge”, bragt på Altinget.dk, torsdag den 12. de-
cember 2019?”
Svar:
Det har gjort mig dybt bekymret at læse Altingets artikler om kommunernes anven-
delse af private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicapområdet.
Som det fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, kan der ikke være tvivl om, at
det er kommunerne, der skal træffe afgørelse om den nødvendige hjælp til mennesker,
der på grund af handicap eller særlige sociale problemer har brug for samfundets
støtte. Den kompetence kan kommunerne hverken helt eller delvist overlade til pri-
vate, så det i praksis er f.eks. private konsulentfirmaer, der afgør sager om støtte til det
enkelte menneske.
Det er også helt centralt, at individuelle afgørelser om hjælp til mennesker med særlige
behov først og fremmest træffes ud fra faglige hensyn. Kommunerne skal agere økono-
misk ansvarligt, men det ændrer ikke på, at faglige hensyn skal gå forud for økonomi-
ske. Det skal under ingen omstændigheder være hensynet til private konsulentfirma-
ers økonomi, der skal afgøre, om sårbare borgere får den individuelle hjælp, de har be-
hov for.
Det er min klare holdning, at de økonomiske ressourcer, der anvendes på det sociale
område skal anvendes effektivt. Det betyder, at ressourcerne først og fremmest skal gå
til velfærd for borgerne og ikke til private konsulenter. Også af denne grund tager jeg
denne sag dybt alvorligt.
For at få en vurdering af, om den beskrevne praksis er lovlig, har jeg, som det også
fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, derfor bedt Ankestyrelsen vurdere lov-
ligheden af kommunernes engagementer med de private konsulentfirmer.
Af mit svar fremgår desuden, at Ankestyrelsen den 20. december 2019 har anmodet 26
kommuner om nærmere oplysninger om kommunernes anvendelse af konsulenter.
Det fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside,
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhe-
der-2019/ankestyrelsen-har-bedt-26-kommuner-om-en-udtalelse-vedrorende-deres-
anvendelse-af-konsulenter-inden-for-det-sociale-omrade,
at Ankestyrelsen bl.a. har
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministerens kommentar til artikel bragt på Altinget.dk: Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge, til social- og indenrigsministeren
2133182_0002.png
bedt kommunerne om oplysninger om, hvordan konsulentfirmaet har arbejdet med
konkrete borgersager, og om antallet af sager, hvor konsulentfirmaets gennemgang
har betydet, at en borgers allerede bevilgede hjælp efter servicelovens regler er blevet
ændret.
Jeg har fra KL modtaget en oversigt over kommunernes brug af eksterne konsulenter,
som KL har udarbejdet på baggrund af en henvendelse til kommunerne. Af oversigten
fremgår både, hvilke kommuner der har oplyst, at de har indgået kontrakter med eks-
terne konsulenter samt en kort opsamling af kontrakternes indhold.
KL’s oversigt gør mig
ikke mindre bekymret for kommunernes praksis. Jeg har derfor,
som det også fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, sendt KL’s oversigt til An-
kestyrelsen, så de kan tage materialet med i deres videre overvejelser.
Når Ankestyrelsen har færdiggjort deres vurdering, vil jeg overveje, om der er grund-
lag for at tage initiativer over for kommunernes praksis.
Ud over den praksis, som Altinget har beskrevet i den artikel, som er nævnt i nærvæ-
rende
spørgsmål, har Altinget efterfølgende i artiklen ”Konsulenter spiller dobbeltrolle
i kommuners handicapsager” den 19. december 2019 beskrevet, hvordan et privat
kon-
sulentfirma, som har anvist besparelsesmuligheder i konkrete sager, har optrådt som
leverandør af den efterfølgende hjælp. Jeg kan supplerende oplyse, at Ankestyrelsen
også er opmærksom på dette i deres behandling af sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1
– KL’s Oversigt over kommunernes brug af eksterne konsulenter
Bilag 2
SOU alm. del
svar på spm. 185
2