SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 4/12-2019 om forholdene for handicappede på bosteder og i kommuner, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 6553

Doknr.

146010

Dato

25-10-2019

Folketingets social- og indenrigsudvalg har d. 27. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 101 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 101:

Vil ministeren kommentere henvendelsen og materiale fra Tommy Jensen og Estrid

Hybel om handicappedes forhold på bosteder, jf. SOU alm. del - bilag 57 og SOU alm.

del - bilag 71 (fortroligt bilag)?

Svar:

Det berører mig dybt at læse om borgere og pårørende, som oplever, at de ikke får

tilstrækkeligt med hjælp og støtte i deres hverdag, og som derfor føler, at de ikke har et

værdigt liv. Den hjælp, som vi som samfund yder til det enkelte menneske, skal tage

afsæt i den enkeltes behov og ønsker, og hjælpen skal medvirke til at øge livskvaliteten

og bidrage til inklusion i fællesskabet. I den forbindelse finder jeg det uværdigt, hvis

hjælpen sænkes til så lavt et niveau, at det slet ikke på nogen måde er muligt at

imødekomme en borgers ønsker om at deltage i aktiviteter, udflugter m.v. uden for et

botilbud.

Mennesker med handicap skal naturligvis have den nødvendige hjælp af tilstrækkeligt

høj kvalitet og ordentlige og trygge rammer i deres hverdag. Det gælder, uanset om

man bor i et botilbud eller i egen bolig. Her er stramme budgetter efter min opfattelse

én af de største udfordringer. Derfor er jeg også glad for, at vi med

kommuneøkonomiaftalen for 2020 har sikret velfærden et markant løft på 2,2 mia. kr.

til næste år.

Det betyder dog ikke, at alle problemer i relation til kvalitet og specialisering hermed

er løst. Det er min opfattelse, at der er behov for en drøftelse af kvaliteten på det

specialiserede socialområde. I samarbejde med aktører og institutioner vil jeg derfor

sætte mig i spidsen for et arbejde med at skabe et nationalt overblik over det

specialiserede socialområde, så den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene

kan sikres.

Generelt kan jeg omkring omfanget af den hjælp og støtte, som ydes i det enkelte

tilbud, oplyse, at en kommune inden for lovgivningens rammer kan fastsætte

vejledende kvalitetsstandarder for, hvilken hjælp og støtte borgerne i udgangspunktet

kan forvente at modtage. Samtidig er det dog også kommunens ansvar at sikre, at den

enkelte borger får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og individuel vurdering

modsvarer hjælpebehovet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 4/12-2019 om forholdene for handicappede på bosteder og i kommuner, til social- og indenrigsministeren

I de tilfælde, hvor den hjælp, der er fastsat i kvalitetsstandarderne, ikke er tilstrækkelig

til at dække en borgers hjælpebehov, skal kommunen derfor fravige

kvalitetsstandarden og tildele den nødvendige hjælp.

Specifikt omkring ledsagelse, som er problematiseret i materialet, kan jeg oplyse, at en

borger som en del af den socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 85 har ret til

ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddet, udflugter m.v., hvis dette er en del af

den hjælp, som kommunen har bevilget efter denne bestemmelse. Endvidere er det

muligt for en borger at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse efter lov om tilkøb af

socialpædagogisk ledsagelse under ferie, såfremt det botilbud, som borgeren bor i,

udbyder tilkøb efter denne lov.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det følger af artikel 19 og 20 i FN’s

Handicapkonvention, at borgere med handicap har ret til et selvstændigt liv og til at

være inkluderet i samfundet, og at deltagerstaterne skal træffe effektive

foranstaltninger til at sikre personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed. Det er

min vurdering, at servicelovens regler lever op til dette, og kommunerne skal i deres

afgørelser og den praktiske tilrettelæggelse af hjælpen til den enkelte borger iagttage

lovgivningens krav.

I forhold til det nævnte om låste terrassedøre, kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen

med de nye magtanvendelsesregler, der træder i kraft den 1. januar 2020, får mulighed

for at træffe afgørelse om, at plejepersonalet kan låse eller på anden vis sikre yderdøre

eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der er

risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for

fare.

Med venlig hilsen

Astrid Krag