Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2130098_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9276
Doknr.
178782
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 169:
”Ministeren
bedes kommentere intern henvendelse af 4. december 2019 om
forholdene for handicappede på bosteder og i kommuner, jf. SOU alm. del - bilag 81.”
Svar:
Når jeg læser de pårørendes oplevelser om dagligdagen i botilbud for de mennesker,
som har brug for ekstra meget støtte og omsorg, er det tankevækkende at høre, at der
skal et brækket ben til, før de oplever det nærvær i dagligdagen, som de har brug for.
Det viser, at vi kan og skal gøre mere for de mennesker, der har særlige behov. Netop
derfor er der brug for at se på kvaliteten og specialiseringen af tilbuddene til denne
målgruppe. Det er et arbejde, som jeg prioriterer højt, og som skal gøres grundigt, for
at vi kan finde de bedste løsninger til at sikre, at alle får den støtte og omsorg, de har
behov for.
Angående kvalitetsstandarder for tilbud og ydelser til mennesker med handicap kan en
kommune, som det også fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 101, inden for
lovgivningens rammer fastsætte vejledende standarder for, hvilken hjælp og støtte
borgerne kan forvente at modtage. Kommunen har dog, ligegyldigt hvilke vejledende
standarder de har fastsat, ansvar for at sikre, at den enkelte borger får den hjælp og
støtte, der er behov for
–
også når behovet ligger ud over de fastsatte
kvalitetsstandarder. Et helt centralt element i serviceloven er, at kommunerne skal
tildele den nødvendige hjælp og støtte ud fra en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers hjælpebehov. Det vil derfor være i strid med serviceloven, hvis en
kommune konsekvent afviser at tildele den nødvendige hjælp og støtte med
henvisning til kvalitetsstandarder. Hvis man som borger oplever, at dette sker, kan
man klage til Ankestyrelsen.
Kommunerne er forpligtede til at rette sig efter Ankestyrelsens afgørelser. Hvis man
som borger mener, at de ikke gør det, kan man rette henvendelse til det kommunale
tilsyn, som er placeret i Ankestyrelsen.
I forhold til spørgsmålet om, hvordan overholdelsen
af FN’s Handicapkonvention
sikres, kan jeg oplyse, at rettighederne og forpligtelserne i konventionen er indarbejdet
i dansk lovgivning, som altid skal leve op til konventionens bestemmelser. Ved en
prøvelse af dansk lovgivning, eksempelvis ved Ankestyrelsen, kan man som borger
påberåbe sig konventionens bestemmelser. Er man uenig i Ankestyrelsens afgørelse,
kan sagen indbringes for domstolene.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 4/12-2019 om forholdene for handicappede på bosteder og i kommuner, til social- og indenrigsministeren
2130098_0002.png
I forhold til det anførte om aflåsning kan jeg oplyse, at der med de nye
magtanvendelsesregler, som træder i kraft den 1. januar 2020, ikke indføres hjemmel
til at aflåse køkkendøre eller køkkenskabe, og at der heller ikke er aktuelle planer om
at indføre sådanne hjemler.
Jeg kan endvidere oplyse, at der med de nye magtanvendelsesregler ikke indføres
hjemmel til at låse borgere inde. Med den nye § 128 c vil kommunalbestyrelsen kunne
træffe afgørelse om at låse eller sikre yderdøre og vinduer i en afgrænset periode, når
der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre
for fare. Der skal dog altid være adgang til botilbuddets fællesarealer og dermed altid
være mindst én ulåst dør i beboerens egen bolig. Låsning og sikring kan kun ske, når
personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.
Yderligere skal låsningen og sikringen altid finde sted i så kort tid som muligt.
Angående ministeriets arbejde med at skabe overblik over og drøfte det specialiserede
socialområde, er det meget vigtigt for mig, at alle relevante parter inddrages i arbejdet,
herunder organisationer, der repræsenterer de forskellige grupper af mennesker med
handicap. Så det vil jeg selvfølgelig sørge for. På den måde tror jeg på, at vi finder de
bedste løsninger.
Som jeg også skrev i mit svar på SOU alm. del spm. 101, er jeg glad for, at vi med
kommuneøkonomiaftalen for 2020 har sikret 2,2 mia. kr. til at løfte velfærden til
næste år. Selvom der er mange, som skal have del i og glæde af dette velfærdsløft, tror
jeg stadig på, at vi med midlerne kan løfte kvaliteten af tilbuddene til mennesker med
handicap, og at det vil komme til at betyde en positiv og mærkbar forskel i deres
hverdag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2