SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/11-19 om ministeriets ansættelse af ny kommunikationschef med partipolitisk baggrund m.v., til social- og indenrigsminiteren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Samråd i Social- og Indenrigsudvalget, alm.

del, spørgsmål G-I.

Torsdag den 21. november 2019 kl. 13.00-

14.00

Folketinget, FT 1-133

Ca. 13 min

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/11-19 om ministeriets ansættelse af ny kommunikationschef med partipolitisk baggrund m.v., til social- og indenrigsminiteren

[1. Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd, som handler om samspillet

mellem os politikere og embedsværket, og særligt ansættelsen af

en kommunikationschef i Social- og Indenrigsministeriet.

Samrådsspørgsmål G

[2. Ansættelsen af kommunikationschefer]

Lad mig starte fra en ende af. I samrådsspørgsmål G

spørges der til min holdning til, at Social- og

Indenrigsministeriets ansættelse af en ny

kommunikationschef og en række andre ministeriers

ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer har

skabt debat med risiko for yderligere mistillid til politikerne i

befolkningen.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg som social- og

indenrigsminister ikke kan forholde mig til andre ministeriers

ansættelser. Jeg vil dog gerne forholde mig til, hvorfor Social- og

Indenrigsministeriet har ansat en kommunikationschef.

[3. Kommunikation og formidling er vigtigt]

Behovet for at ansætte en kommunikationschef i mit ministerium

skal ses i sammenhæng med, hvem jeg er som politiker. Jeg

lægger stor vægt på det, som jeg kalder fortællekraft. Det gjorde

jeg som menigt folketingsmedlem. Og det gør jeg også som

social- og indenrigsminister, hvor jeg ser det som en af mine

vigtigste opgaver at give stemme til de mest udsatte i vores

samfund, som ikke selv har en stemme i debatten.

Hjemløse, stofmisbrugere og mennesker med handicap har

sjældent lange kronikker i aviserne eller sidder i de bløde sofaer i

tv-studierne. De mennesker vil jeg gerne give en større stemme i

dansk politik, fordi det betyder noget for, hvordan vi ser vores

samfund og prioriterer vores politik.

God kommunikation handler om dialog. At vi politikere kan forklare

vores handlinger, så det er til at forstå og dermed debattere og

kritisere

–

eller måske ligefrem rose.

Den politiske kommunikation spiller en stor og meget vigtig rolle:

nemlig at vi som politikere kan forklare over for befolkningen, hvad

vi vil, og hvorfor vi vil det. Og hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.

Dét mener jeg er en helt grundlæggende forudsætning for et

velfungerende demokrati. Men også for, at vi måske kan gøre os

forhåbninger om at genoprette danskernes tillid til os politikere.

Det kræver, at vi ikke lukker os om os selv, men at vi stiller op og

forklarer os og står på mål for vores politik i debatter med politiske

modstandere, i interviews og til arrangementer rundt om i landet.

Derfor har jeg som minister fra start lagt vægt på, at mit

ministerium har fokus på den eksterne kommunikation af min og

regeringens politik; både i traditionelle medier som tv, aviser og

fagblade, men også på de sociale medier.

Da jeg tiltrådte, var det derfor mit ønske, at ministeriet

–

ud over

pressechefen, som allerede var ansat i ministeriet

–

fik en

kommunikationschef. En kommunikationschef, der kunne styrke

den eksterne kommunikationskompetence i ministeriet med

særligt fokus på taler, politiske budskaber og de sociale medier.

Siden er jeg kun blevet bekræftet i vigtigheden af en stærk politisk

kommunikation og fortællekraft.

[4. Ansættelsen af kommunikationschef i SIM]

Det er selvfølgelig væsentligt, at de personer, der ansættes i

centraladministrationen, er kvalificerede til at varetage deres

stillinger. Det har også været det helt afgørende hensyn i

rekrutteringen og ansættelsen af kommunikationschefen i Social-

og Indenrigsministeriet.

Jeg har selvfølgelig godt bemærket, at ministeriets ansættelse af

en kommunikationschef har skabt debat.

Derfor er det også rigtig fint med denne anledning til at slå fast, at

rekrutteringen af kommunikationschefen er foregået helt efter

bogen:

Alle de regler, der gælder for opslag af stillinger i staten er blevet

overholdt, dvs., stillingen blev slået offentligt op i minimum 14

dage, og indholdet af stillingsopslaget opfyldte alle kravene til

stillingsopslag. Der blev nedsat et ansættelsesudvalg. Og der

blev afholdt ansættelsessamtaler med egnede ansøgere.

Processen mundede ud i, at et enigt ansættelsesudvalg traf

beslutning om at ansætte den bedst kvalificerede ansøger til

stillingen.

Som ministeriet også har oplyst til pressen blev den pågældende

tilbudt stillingen, fordi vedkommende har dokumenteret

ledererfaring, baggrund i medieverdenen, viden om ministeriets

ressortområde fra sin tidligere stilling som kommunikationschef i

Danske Handicaporganisationer (DH) og politisk tæft.

Jeg har bemærket, at Ole Birk Olesen er meget optaget af, at den

nye kommunikationschef engang har været politisk aktiv. Men at

man har været det skal ikke brændemærke folk og forhindre dem i

at få et job, som de er fuldt kvalificerede til.

Jeg synes, det vil klæde debatten om denne sag at have alle

informationer med: Nemlig at ministeriet har ansat en

kommunikationschef, der helt indiskutabelt er kvalificeret.

Samrådsspørgsmål H

[5. Vilkår for embedsværket]

Og lad mig så gå videre til næste spørgsmål, samrådsspørgsmål

H. Her spørges til min holdning til, hvorvidt ministeriets ansættelse

af den nye kommunikationschef med partipolitisk baggrund,

risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet.

Jeg kunne jo sådan set stille præcis det samme spørgsmål til

spørgeren: Mener Ole Birk Olesen, at han var i gang med at

underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, da Bolig- og

Transportministeriet - under ham som minister - ansatte en

pressechef, der tidligere havde været ansat i Venstres Center for

Kommunikation og Politik på Christiansborg? Det synes jeg sådan

set kunne være interessant at få svar på.

Jeg vil gerne rose Berlingske for et kreativt billedsprog, da de

spurgte Ole Birk Olesen, om han ikke kaster med dartpile, når han

selv bor i et ballonhus.

Den havde jeg ikke hørt før, men det viser jo dobbeltmoralen

ganske godt.

BT beskrev tilbage i 2017, at otte tidligere Venstre-medarbejdere

havde fået job i ministerierne.

Men dengang kaldte Liberal Alliance ikke ministre i samråd.

Måske fordi det ikke er så mærkeligt, at politisk interesserede

mennesker søger job i ministerierne.

Man får lyst til at bruge det gamle ordsprog om, at ”moral

er godt

–

dobbeltmoral er dobbelt så godt”. For det er da en mærkelig

dobbeltmoral, at når Ole Birk Olesens tidligere ministerium

ansætter en embedsmand med politisk baggrund, er det helt i

orden. Så er der ingen problemer. Men når et ministerium under

en socialdemokratisk minister gør det samme, så råber man bål

og brand og indkalder til samråd.

Jeg tror, at Ole Birk Olesen ligesom jeg, er fuldstændig klar over,

at i staten ansættes embedsmænd på baggrund af en samlet

vurdering af deres personlige kompetencer og faglige

kvalifikationer. Ikke efter hvilken politisk overbevisning, de har.

Vi har politisk neutrale embedsmænd i Danmark. Men det betyder

jo ikke, at embedsmænd ikke har deres egne personlige politiske

holdninger og synspunkter. Og det er de i deres fulde ret til at

have.

Jeg tror, vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi går rundt og

påstår, at neutrale embedsmænd er ensbetydende med, at

embedsmænd ikke har

–

og ikke må have

–

en politisk

overbevisning. Eller at de under ingen omstændigheder må have

eller nogensinde have haft et partitilhørsforhold.

Jeg går ind for, at den til enhver tid siddende regering skal have

de bedste betingelser for at få sin politik igennem. Og her spiller et

godt og tillidsfuldt samarbejde med embedsværket i

centraladministrationen en vigtig, hvis ikke afgørende, rolle. Derfor

skal vi have et fagligt stærkt og politisk tænkende embedsværk.

Men det skal i sin rådgivning af ministeren og ageren i øvrigt være

partipolitisk neutralt.

Det er et vilkår i ansættelsen som embedsmand, at man indvilger i

at arbejde for alle typer af ministre, uanset partifarve. Heri ligger

en forpligtelse til at bringe ens faglighed i spil på en neutral og

upartisk måde - også efter et eventuelt regeringsskifte. Og det

gælder, uanset hvilken politisk overbevisning man personligt selv

har.

Samrådsspørgsmål I

[6. Roller for klassiske embedsmænd vs. særlige rådgivere]

Det leder mig frem til det sidste spørgsmål. Her spørges, om jeg er

enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres

faglige kompetencer, og at personer, der helt eller delvist

ansættes på baggrund af deres partipolitiske kompetencer,

skal ansættes som særlige rådgivere, så der ikke kan opstå

tvivl om embedsmænds neutralitet. Derudover spørges til,

hvad jeg ser af fordele ved, at vi i Danmark har et

partineutralt embedsværk.

Som jeg allerede har sagt, at det er min holdning, at

embedsmænd skal ansættes ud fra en samlet vurdering af deres

faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Og at de i

deres opgavevaretagelse er underlagt et krav om partipolitisk

neutralitet.

Særlige rådgivere rekrutteres egenhændigt af regeringen;

ansættes af ministerierne; og yder primært politisk-taktisk

rådgivning til ministeren. Særlige rådgivere er ikke underlagt krav

om partipolitisk neutralitet.

Jeg ser flere fordele ved at bevare systemet med et partipolitisk

neutralt embedsværk. Embedsværket betjener den til enhver tid

siddende regering, uagtet partifarve. På den måde sikres

kontinuitet og stabilitet. Embedsværket er sagligt og objektivt

orienteret. Det er en styrke.

Men når det er sagt, så ligger det også i rollen som embedsmand

loyalt at hjælpe sin minister med at gennemføre dennes og den

siddende regerings politik. Og derfor er det politisk neutrale

embedsværk jo ikke apolitisk

–

og skal, efter min opfattelse, heller

ikke være det.

Men embedsmandens egen

personlige

politiske overbevisning må

selvsagt ikke være styrende for den rådgivning, en minister får.

[7. Afrunding]

Jeg synes, at de overordnede linjer er klare, nemlig; at vi har

faglige og neutrale embedsmænd, som består, når regeringer

skifter. Og så har vi partipolitisk- taktiske særlige rådgivere, som

går af med ministeren.

Det mener jeg på ingen måde er i modstrid med, at jeg som

minister har haft et ønske om at styrke ministeriets eksterne

kommunikation, og at ministeriet derfor har ansat en

kommunikationschef.

Som jeg har redegjort for her, er ansættelsen af

kommunikationschefen foregået helt efter bogen. Derfor mener

jeg ikke, at ansættelsen på nogen måde risikerer at skabe

hverken mistillid til det politisk neutrale embedsværk eller til os

politikere.

Dét, jeg til gengæld tror, bidrager til mistillid og politikerlede, er,

når politikere forsøger at sværte politiske modstandere til med

udokumenterede påstande om kammerateri og omgåelse af

reglerne.

Og det bliver ikke bedre af, at selvsamme politikere samtidig

opererer med dobbelte standarder. Så ansættelse af

embedsmænd med politisk baggrund var helt i orden, da det

foregik, mens man selv var minister. Men nu har man travlt med at

kaste om sig med beskyldninger og sten, selvom man selv bor i et

glashus. Hvis man er så bekymret for tilliden til politikerne, ville det

her nok være et godt sted at starte en forandring.

Og lad det være mine sidste ord til indledningen af samrådet.