Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8519
Doknr.
167972
Dato
13-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 110 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af henholdsvis frivillige anbringelser og tvangs-
anbringelser de seneste fem år fordelt på de fem overordnede herkomstgrupper?”
Svar:
Vi har som samfund et ansvar for, at alle børn og unge får en god barndom, hvor deres
muligheder i livet er lig alle andres, uagtet herkomst og hvem deres forældre er. Nogle
gange betyder forholdene i hjemmet eller hos barnet eller den unge selv, at det kan
være nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet på et anbringelses-
sted. Den mulighed skal altid benyttes, hvis det er til barnets bedste, uanset barnets
herkomst.
En anbringelse uden for hjemmet er én af de foranstaltninger, kommunerne kan træffe
afgørelse om, hvis børn og unge har brug for særlig støtte og behov for hjælp, jf. ser-
vicelovens § 52. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år ikke
samtykker til anbringelsen, så kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om en an-
bringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, hvis der er åbenbar risiko for, at bar-
nets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, samt at problemerne
ikke kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet.
Tabel 1 nedenfor viser en opgørelse over antallet af børn og unge, der fik iværksat en
anbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke, i årene 2014-2018. Opgørel-
sen er opdelt på barnets eller den unges herkomst.