Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2142470_0001.png
30. januar 2020
J.nr. 2019 - 11346
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 14. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster
ved følgende tiltag: (1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse,
(2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften, (2) nedsættelse af registre-
ringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er af-
skaffet først, (3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse og
(4) nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at effekterne af de forskellige tiltag er beregnet ud fra reg-
nemetoder, som er udviklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale æn-
dringer er der en vis grad af usikkerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig
afskaffelse af en større skat eller afgift som fx topskatten eller registreringsafgiften, er re-
sultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.
Der er i beregningerne ikke taget højde for finansiering af tiltagene. Det må dog lægges til
grund, at en konkret finansiering i den påkrævede størrelsesorden i et eller andet omfang
vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.
(1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse
En reduktion af topskattesatsen med 1 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes øget svarende til i størrelsesordenen 700 fuldtids-
personer, og den heraf afledte aktivitet skønnes at øge BNP svarende til ca. 1 mia. kr.
Indkomstforskellene skønnes forsøget med 0,05 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf.
tabel 1.
En fuldstændig afskaffelse af topskatten skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 17,4 mia. kr. og skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mindrepro-
venu på ca. 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes med betyde-
lig usikkerhed øget svarende til i størrelsesorden 9.300 fuldtidspersoner, hvilket isoleret
set indebærer en stigning i BNP på ca. 13 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med næ-
sten 1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af top-
skattesatsen, 2020-niveau
Topskatte-
sats
Pct.
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1,2
2,4
3,5
4,7
5,9
7,1
8,3
9,4
10,6
11,8
13,0
14,2
15,3
16,5
17,4
Umiddelbar
mindrepro-
venu
Mindrepro-
venu efter til-
bageløb
Mia. kr.
0,9
1,8
2,7
3,6
4,5
5,5
6,4
7,3
8,2
9,1
10,0
10,9
11,8
12,7
13,4
0,6
1,2
1,8
2,4
3,0
3,7
4,4
5,0
5,7
6,4
7,2
7,9
8,6
9,4
9,9
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejds-
udbud
BNP-
effekt
Ændring i
Gini-koef-
ficient
Pct. point
0,05
0,11
0,18
0,24
0,31
0,37
0,44
0,51
0,58
0,65
0,71
0,78
0,85
0,91
0,96
Antal pers. Mia. kr.
700
1.450
2.200
2.900
3.550
4.250
4.900
5.500
6.100
6.700
7.300
7.850
8.400
8.950
9.300
1,0
2,1
3,1
4,0
5,0
5,9
6,7
7,6
8,4
9,2
10,0
10,8
11,6
12,3
12,8
Anm: Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er
alene baseret på virkningen på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudsvirkninger er forbeholdt med væsentlig usikkerhed, og
usikkerheden bliver større, jo større ændringer der skønnes over. Der er endvidere ikke taget højde for, at nedsættelsen af
topskattesatsen øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som lønindkomst i stedet for aktieudbytte for
at reducere skattebetalingen.
Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2016-data fremskrevet til 2020 med forudsæt-
ninger i Økonomisk Redegørelse, august 2019 samt 2025-regler.
(2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og nedsættelse af registreringsafgiften per 5 pro-
centpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først
I beregningerne fjernes først den høje sats for registreringsafgiften, så registreringsafgiften
for alle biler er 85 pct. Herefter reduceres registreringsafgiften med 5 pct.-point under
hensyntagen til den fastsatte minimumsafgift. Ved en registreringsafgiftssats på 0 pct.-po-
int fjernes også den fastsatte minimumsafgift.
Fjernelse af registreringsafgiftens høje sats skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 0,9 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler både ændringer i forbrugeradfærden i
form af en stigning i antallet af solgte biler og kvaliteten heraf samt en stigning i arbejds-
udbuddet,
jf. også kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Arbejdsudbuddet skønnes
øget svarende til ca. 450 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer en stigning i BNP
svarende til ca. 0,5 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med 0,03 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten,
jf. tabel 2.
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0004.png
Tabel 2. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af regi-
streringsafgiften, 2020-niveau
Registre-
ringsafgift
Pct.
85
80
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0,9
2,1
3,1
4,2
5,2
6,2
7,1
8,1
9,0
9,8
10,6
11,4
12,1
12,7
13,2
13,6
13,8
16,9
Umiddelbart
mindrepro-
venu
Mindrepro-
venu efter
tilbageløb
Mia. kr.
0,7
1,6
2,5
3,3
4,1
4,9
5,6
6,4
7,1
7,8
8,4
9,0
9,5
10,0
10,4
10,7
10,9
13,4
0,2
0,7
1,2
1,7
2,2
2,6
3,1
3,7
4,2
4,6
5,1
5,6
6,0
6,5
6,8
7,0
7,1
9,4
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejds-
udbud
BNP-
effekt
Ændring i
Gini-koef-
ficient
Pct.-point
0,03
0,04
0,05
0,07
0,08
0,09
0,10
0,11
0,12
0,13
0,14
0,15
0,16
0,17
0,18
0,18
0,18
0,22
Antal pers. Mia. kr.
450
1.050
1.500
2.050
2.500
3.000
3.450
3.900
4.350
4.750
5.100
5.500
5.850
6.150
6.350
6.550
6.650
8.150
0,5
0,9
1,2
1,6
1,9
2,3
2,6
2,9
3,2
3,5
3,7
4,0
4,2
4,4
4,6
4,7
4,8
5,8
Anm. Beregningerne baserer sig på fjernelse registreringsafgiften for personbiler, som udgør ca. 93 pct. af den samlede
indtægt fra registreringsafgiften. Beregningerne tager udgangspunkt i det nuværende salg og regler. Ved fastholdelse af
gældende regler vil effekten over tid blive mindre som følge af større udbredelse af elbiler. Opgørelsen af arbejdsudbuds-
virkningen og ændring i Gini-koefficient tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkono-
misk Redegørelse 2018. Arbejdsudbudsvirkningen er skønnet for hhv. fjernelse af registreringsafgiftens høje sats og en
total fjernelse af registreringsafgiften og er herefter proportionalskaleret ud fra det umiddelbare mindreprovenu. Der er i op-
gørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er alene baseret på
virkningen på arbejdsudbuddet. De afledte adfærdsvirkninger, herunder arbejdsudbudsvirkningerne, er omfattet af væsent-
lig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større ændringer der skønnes over.
Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel
En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften inkl. den fastsatte minimumsafgift
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu ca. 17 mia. kr. og skønnes med bety-
delig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på godt 9 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Arbejdsudbuddet skønnes med betydelig usikkerhed øget svarende til godt 8.000
fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer en stigning i BNP på knap 6 mia. kr. Ind-
komstforskellene forøges med godt 0,2 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0005.png
(3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse
En reduktion af selskabsskattesatsen med 1 pct.-point skønnes med usikkerhed at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,7 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1,3
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes en stigning i arbejdsudbuddet svarende til
300 fuldtidspersoner og en stigning i BNP på ca. 3,3 mia. kr.,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af sel-
skabsskatten, 2020-niveau
Umiddelbart
mindrepro-
venu
Mindrepro-
venu efter til-
bageløb
Mia. kr.
2,7
5,4
8,2
10,9
13,6
16,3
19,0
21,8
24,5
27,2
29,9
32,6
35,4
38,1
40,8
43,5
46,2
48,9
51,7
54,4
57,1
59,8
2,4
4,7
7,1
9,4
11,8
14,1
16,5
18,8
21,2
23,5
25,9
28,2
30,6
32,9
35,3
37,6
40,0
42,3
44,7
47,0
49,4
51,7
1,3
2,7
4,1
5,7
7,3
9,0
10,8
12,6
14,6
16,6
18,7
20,8
23,1
25,4
27,8
30,3
32,8
35,5
38,2
41,0
43,9
46,8
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejds-
udbud
BNP-
effekt
Ændring i
Gini-koef-
ficient
Pct.-point
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Selskabsskat
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Antal pers. Mia. kr.
300
600
900
1.200
1.500
1.800
2.100
2.400
2.600
2.900
3.100
3.400
3.700
3.900
4.100
4.400
4.600
4.800
5.100
5.300
5.500
5.700
3,3
6,3
9,3
12,3
15,3
18,0
20,8
23,5
26,3
29,0
31,5
34,3
36,8
39,3
41,8
44,0
46,5
48,8
51,3
53,5
55,8
58,0
Anm.: Konsekvenserne af nedsættelser af selskabsskattesatsen er baseret på svaret på FIU alm. del spm. 269 af 16. marts
2017 fremskrevet til 2020-niveau på baggrund af de seneste fremskrivningsforudsætninger (Økonomisk Redegørelse, de-
cember 2019) og et strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca. 270 mia. kr. i 2020. Der henvises i øvrigt til ovennævnte
FIU-svar for en uddybning af forudsætningerne bag de oprindelige beregninger.
Kilde: Svar på FIU alm. del spm. 269 af 16. marts 2017 og egne beregninger.
En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og produktiviteten i private
virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0006.png
har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af
de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages på den bag-
grund at indebære en omtrent proportional stigning i indkomstniveauet generelt, hvilket
indebærer, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten antages at være stort set
upåvirkede.
En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten skønnes med usikkerhed at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 47 mia. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd. Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at være 5.700 fuldtidsper-
soner. BNP skønnes øget med knap 60 mia. kr. primært som følge af højere produktivi-
tet.
(4) Nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.
Det er i besvarelsen lagt til grund, at beskatningen af negativ nettokapitalindkomst er
uændret.
Nedsættelse af den højeste aktie- og kapitalindkomstsats til 25 pct. skønnes med stor
usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7 mia. kr. og et mindrepro-
venu på ca. 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Nedsættelsen af beskatningen af aktie-
og kapitalindkomst kan med de anvendte beregningsmæssige forudsætninger øge arbejds-
udbuddet svarende til knap 5.000 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set ville medføre en
stigning i BNP svarende til 5 mia. kr. Der er dog betydelig usikkerhed om størrelsesorde-
nen af effekten på arbejdsudbuddet, jf. nærmere omtale nedenfor. Forslaget skønnes at
øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,42 pct.-point,
jf. tabel 4.
Tabel 4. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af høje-
ste aktieindkomst- og kapitalindkomstskat til 25 pct., 2020-niveau
Kapital- og ak- Umiddelbart
tieindkomst-
mindrepro-
skattesats
venu
Pct.
25,0
7,0
Mindrepro-
venu efter til-
bageløb
Mia. kr.
5,4
4,1
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejds-
udbud
BNP-
effekt
Ændring i
Gini-koef-
ficient
Pct.-point
0,42
Antal pers. Mia. kr.
4.950
5,0
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirknin-
gerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er alene baseret på virkningen på arbejdsudbuddet.
Arbejdsudbudsvirkninger er forbeholdt med væsentlig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større ændringer der
skønnes over. Der er endvidere ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse
til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst for at reducere skattebetalingen.
Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2016-data fremskrevet til 2020 med forudsæt-
ninger i Økonomisk redegørelse, august 2019, samt 2025-regler.
En reduktion af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen antages at have afledte effekter på
såvel arbejdsudbudsadfærden som på husholdningernes opsparing og porteføljesammen-
sætning. Gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger, hvilket anta-
ges at øge arbejdsudbuddet og den aktuelle indkomst. Den øgede gevinst ved opsparing
antages også at øge opsparingen på længere sigt. Aktie- og kapitalindkomst er relativt hår-
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren
2142470_0007.png
dere beskattet end andre investeringsobjekter, fx bolig og pensionsopsparing. En sæn-
kelse af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen forventes derfor at mindske tilskyndelsen til
i større grad at spare op i fx bolig og pension.
Det er á priori vanskeligt at skønne over virkningerne på opsparingsniveauet og porteføl-
jesammensætningen, og der er således set bort fra disse elementer i de skønnede virknin-
ger af at reducere beskatningen af aktie- og kapitalindkomst.
Reduktionen af beskatning af kapital- og aktieindkomst øger desuden hovedaktionærernes
tilskyndelse til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst som udbytte. Der er ikke
taget højde for dette i de skønnede virkninger.
Side 7 af 7