Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2267302_0001.png
26. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8327
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 780 af 28. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 780: Spm. om man har modtaget flere henvendelser fra statens IT-råd om implementering af boligskatteforliget siden august 2019, til skatteministeren
2267302_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om man har modtaget flere henvendelser fra statens IT-råd om im-
plementering af boligskatteforliget siden august 2019 og oplyse, om rådet er i gang med
et nyt statusnotat, eller om ministeren agter at bede dem udarbejde et opdateret observati-
onsnotat?
Svar
Regeringens kasseeftersyn af skattevæsenets akutte it-projekter viste i efteråret 2019, at
der på flere områder var behov for at justere tidsplanerne for en række it-projekter og in-
vestere massivt i skattevæsenet. Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen på fi-
nansloven for 2020 har tilført 6,3 mia. kr. til skattevæsenet i 2020-2023. I regeringens for-
slag til finanslov for 2021 prioriteres der yderligere 11,9 mia. kr. i 2021-2024 til skattevæ-
senet. Det er således centralt for regeringen, at skattevæsenet kan løse de akutte proble-
mer. Der arbejdes målrettet på at færdiggøre it-projekterne.
Statens It-råd afgav i august 2019 sine anbefalinger vedr. Skatteministeriets tidligere plan
for implementering af boligskatteforliget. Det fremgik bl.a. af observationsnotatet, at
Den oprindelige tidsplan for it-udviklingen var urealistisk. Som led i regeringens eftersyn
af skattevæsenets akutte it-problemer i efteråret 2019 blev implementeringen af boligskat-
teforliget efterfølgende udskudt fra 2021 til 2024.
Siden er der i regi af Skatteforvaltningen gennemført et omfattende analysearbejde med
henblik på at tilvejebringe en revideret plan for implementeringen af boligskatteforliget
frem mod 2024. Afsættet for analysearbejdet har været at tilvejebringe en model, som in-
debærer færre risici og lavere grad af kompleksitet. Dette er i tråd med den politiske aftale
om kompensation til boligejere af maj 2020, hvor der er tilkendegivet politisk opbakning
til forenklinger på boligskatteområdet.
Skatteforvaltningen har under analysearbejdet været i løbende dialog med Statens It-råd.
It-rådet oversendte 1. september 2020 et foreløbigt anbefalingsbrev, som er vedlagt til
Skatteudvalgets orientering.
Skatteforvaltningen arbejder aktuelt på at imødekomme rådets foreløbige anbefalinger og
indarbejde dem i projektgrundlaget. Statens It-råd forventes at udarbejde et observations-
notat med endelige anbefalinger, når der foreligger en endelig plan for implementering af
boligskatteforliget.
Jeg forventer senere i efteråret at præsentere forligskredsen for resultaterne af Skattefor-
valtningens analysearbejde, herunder Skatteministeriets forslag til en revideret plan for
implementeringen af boligskatteforliget.
Side 2 af 2