Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2250481_0001.png
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Att.: Direktør Andreas Berggreen
28. juni 2019
Kære Andreas Berggreen
Tak for et behageligt møde d. 24. juni 2019 om etablering af en baseline for Imple-
menteringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der kan danne grundlag for den
halvårlige statusrapportering til It-rådet.
Som efterspurgt af It-rådet i et brev af 1. maj 2019, har ICE d. 4. juni 2019 frem-
sendt en business case, der svarer til det aktstykke, der senest er godkendt af Folke-
tingets Finansudvalg, it-aktstykke U af 11. april 2019.
Udviklingsomkostningerne i business casen omfatter omkostninger til de dele af
udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, der ligger i Udviklings- og For-
enklingsstyrelsen (UFST) i ICE og i it-integrationerne og tilretninger af eksisterende
it-systemer (ICING projekterne) i Skatteforvaltningen samt it-understøttelse af kla-
gesagsbehandling i Skatteankestyrelsen.
Dermed omfatter business casen ikke:
1. De bevillingsfinansierede aktiviteter i ICE, herunder arbejdet med data-projek-
ter, modeludvikling, forretningsafklaringer, juridiske afklaringer, administrati-
onsgrundlag og produktionsetablering samt administration, ledelse og støtte-
funktioner i ICE.
2. UFSTs overtagelse af udviklingen af systemet E&E (Ejendomsskat og Ejen-
domsbidrag) fra kommunerne til opkrævning af grundskyld.
3. Projekter i Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, der skal
sikre transition til det nye ejendomsvurderingssetup fx kompetenceudvikling,
implementering af ny produktionsstyring og opsætning af kundekommunika-
tion.
4. Dataprojekter hos andre myndigheder, som er forudsætninger for det nye ejen-
domsvurderingssetup.
ICE har derudover sendt et business case grundlag, der foruden en uddybning af
informationerne i business casen, også indeholder:
Beskrivelser af de opstillede ikke-økonomiske gevinster.
Et gevinstdiagram for det samlede ICE program.
En oversigt over den funktionalitet, der er indeholdt i de planlagte releases.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 705: Spm. om der i forbindelse med udviklingen af ejendomsvurderingssystemet er kommer flere henvendelser fra Statens It-råd siden observationsnotatet fra august 2019, til skatteministeren
2250481_0002.png
Side 2 af 2
Beskrivelser af de tolv væsentligste risici med direkte økonomiske konsekvenser
for ICE.
En oversigt over samt beskrivelser af den etablerede governance for ICE.
En oversigt over planlagte integrationer.
Det er It-rådets vurdering, at den fremsendte business case lever op til de formalia,
som gælder for baselines af projekter i It-rådets portefølje. Det bemærkes, at grun-
det ICEs særegne forløb har It-rådet ikke løbende haft tilstrækkelig indsigt i projekt
til at vurdere projektets eller det samlede programs karakter og fremdrift. Etable-
ringen af en baseline for ICE er udelukkende til brug for statusrapportering og har
dermed ikke karakter af en ny risikovurdering.
ICE indgår hermed i It-rådets portefølje og skal statusrapportere halvårligt fremad-
rettet på lige vilkår som andre projekter i It-rådets portefølje. Første statusrappor-
tering på denne baseline vil være for første halvår 2019, der finder sted i august
2019.
På mødet d. 24. juni 2019 efterspurgte ICE yderligere dialog og sparring med It-
rådet om den kommende overgang til drift. Det blev derfor aftalt, at der igangsættes
et sparringsforløb med tre spor med følgende temaer:
1. Kommunikation, intern og ekstern.
2. Forandringsinitiativer i UFST og i fagstyrelserne.
3. Den kommende driftssituation.
It-rådet bemærker, at der ikke er forventning om, at ICE skal producere nye mate-
rialer, men at sparringen kan ske på baggrund af eksisterende projektmaterialer.
Dette brev er også sendt til afdelingschef Mads Diness Jensen i Skatteministeriets
departement.
Ved spørgsmål til ovenstående er I velkomne til at kontakte undertegnede eller Mi-
nisteriernes kontor for it-styring i Digitaliseringsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Birgit W. Nørgaard
Næstformand, It-rådet