Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2219215_0001.png
29. juni 2020
J.nr. 2020 - 6030
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 506 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, til skatteministeren
2219215_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers
feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, samt hvor
mange topskatteydere der uagtet udbetalingen af feriepengene ville skulle betale topskat.
Ministeren bedes tillige for de to grupper redegøre for, hvor mange personer der skal be-
tale mellem henholdsvis 0-50 kr., 51-100 kr., 101-250 kr., 251-500 kr., 501-1.000 kr.,
1.001-2.000 kr. 2.001-3.000 kr., 3.001-4.000 kr., 4.001-5.000 kr. og over 5.000 kr. i top-
skat.
Svar
Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Finansministeriet.
Ferietilgodehavende i form af ret til løn under ferie og i form af feriegodtgørelse i ferie-
kortordninger uden feriekasser medregnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst, når
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler udbetaler feriemidlerne. Fonden
indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen.
Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, enten via FerieKonto eller via en privat fe-
riekasse, er skattepligtige af feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Der er dermed indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag allerede på det tidspunkt, hvor ferietilgodehavendet er
optjent. Når fonden udbetaler sådanne ferietilgodehavender, er de skattefri for lønmodta-
geren.
Det skønnes, at 439.500 personer skal betale topskat i 2020,
jf. søjle (1) i tabel 1.
Heraf har
49.100 ikke lønindkomst og skønnes dermed heller ikke at få nogen udbetaling af ferie-
penge.
1
Udbetaling af 3 ugers indefrosne feriepenge skønnes at øge antallet af topskatte-
ydere med i størrelsesorden 70.000 personer til ca. 509.500 personer,
jf. søjle (2) i tabel 1.
En del af de nuværende topskatteydere modtager feriepenge, der beskattes i takt med op-
tjeningen, uanset om feriepengene udbetales. Det skønnes, at godt 21.000 af de nuvæ-
rende topskatteydere isoleret set betaler topskat som følge af beskatningen af de optjente
3 ugers feriepenge,
jf. søjle (3) i tabel 1.
Hvis disse personer skal undtages for topskat af 3
ugers indefrosne feriepenge, vil det indebære, at de ikke længere skal betale topskat, og at
antallet af nuværende topskatteydere dermed isoleret set reduceres med 21.300 personer i
2020.
Forskellen mellem et scenarium uden topskat af de 3 ugers feriepenge og beskatning
heraf efter gældende regler er således 91.300 topskatteydere (svarende til summen af søjle
2 og 3 i tabel 1).
1
Topskattegrundlaget adskiller sig på en række punkter fra den ferieberettigede løn. Topskattegrundlaget indeholder såle-
des også pensionsudbetalinger, overførselsindkomster samt positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om, hvor mange der i 2020 på grund af udbetalingen af 3 ugers feriepenge vil blive rykket fra ikke at betale topskat til at skulle betale topskat, til skatteministeren
2219215_0003.png
Tabel 1. Fordeling af skatteydere, der skal betale topskat af udbetalte feriepenge, 2020
Nuværende
Nye topskatte-
topskatteydere ydere (Udbetaling
(Gældende regler)
af feriepenge)
(1)
(2)
Topskat af 3 ugers ferie-
penge
0 kr.
1-50 kr.
51-100 kr.
101-250 kr.
251-500 kr.
501-1.000 kr.
1.001-2.000 kr.
2.001-3.000 kr.
3.001-4.000 kr.
4.001-5.000 kr.
Over 5.000 kr.
Samlet
49.100
1.900
1.100
2.100
2.200
3.600
6.000
6.000
8.100
18.100
341.300
439.500
Antal personer
0
700
800
2.300
3.600
7.300
13.800
13.400
13.700
12.000
2.400
70.000
0
300
300
800
1.400
2.700
4.400
3.700
3.100
2.900
1.600
21.300
Nuværende topskatte-
ydere, der betaler top-
skat sfa beskatning af 3
ugers feriepenge
(3)
Anm.: Opgørelsen tager beregningsteknisk udgangspunkt i lønindkomsten opgjort som grundlaget for AM-bidraget af
lønindkomst i indkomståret 2017 fremskrevet til 2020 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk
Redegørelse fra maj 2020. Lønindkomsten er herefter omregnet til et udtryk for den ferieberettigede løn, som danner
grundlag for opgørelse af stigningen i indkomst ved udbetaling af 3 ugers feriepenge. Opdelingen på nye topskatteydere
(søjle 2) og personer, der aktuelt betaler topskat som følge af løbende beskatning af optjening af feriepenge (søjle 3)
men
som ikke længere ville skulle betale topskat, hvis de 3 ugers feriepenge undtages for topskat
er approksimeret ud fra
personens dominerende aflønningsform i løbet af indkomståret. Antal er afrundet til nærmeste 100 personer. På grund af
afrunding stemmer summen af de anførte antal ikke nødvendigvis med totalen.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Det bemærkes, at der endnu ikke foreligger en endelig opgørelse af lønmodtageres inde-
frosne feriemidler. Størrelsen af udbetalingen af 3 ugers indefrosne feriemidler er skønnet
ud fra grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget af lønindkomst i indkomståret 2017
fremskrevet til 2020, som kan afvige fra den ferieberettigede løn.
Det skal endvidere bemærkes, at Finansministeriet og Skatteministeriet ikke har adgang til
oplysninger om indbetaling af feriepenge på individniveau og dermed ikke kan lave en
præcis opgørelse af hhv. de personer, hvor feriepengene indgår i den skattepligtige
indkomst på indbetalingstidspunktet, og de personer, hvor feriepengene først beskattes
ved overgang til folkepension.
Opgørelsen af nye topskatteydere og nuværende topskatteydere, der ikke længere skal
betale topskat, repræsenterer således et skøn baseret på, om personen hovedsagelig er
tidlønnet eller fastlønnet. Der er således tale om en relativt grov approksimation, som dog
giver anledning til omtrent den fordeling af beskattede og ikke-beskattede feriepenge, der
er anvendt af Ferielovsudvalget og er lagt til grund for vurderingen af de økonomiske
konsekvenser af den nye ferieordning med samtidighed og overgangen til denne i L 117
(2017 I).
Side 3 af 3