Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2127560_0001.png
18. december 2019
J.nr. 2019 - 11217
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 28. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske stat, til skatteministeren
2127560_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre, hvor meget forskerskatteordningen årligt koster den danske
stat. Tallet bedes opgjort for de sidste 10 år i faste priser. Ministeren bedes redegøre for,
hvad provenuet vil være ved at fjerne forskerskatteordningen i perioden 2020-2025 samt i
varig virkning. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter
adfærd.
Svar
Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
–
forskerskat-
teordningen
–
kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder enten
forskerstatus eller aflønning med mindst 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau). Det er også
et krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.
Bruttoskattesatsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og
ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed.
Ordningen er blevet udvidet flere gange over de sidste 10 år. Bl.a. var det i årene 2008-11
muligt at vælge enten at blive bruttobeskattet med 25 pct. i tre år eller med 33 pct. i 5 år.
Fra 2011 udgjorde bruttoskattesatsen 26 pct., ordningen kunne anvendes i 5 år og karens-
perioden blev forhøjet fra 3 til 10 år. Fra 2015 blev vedlagskravet nedsat med 10.000 kr.
(2014-niveau) og fra 2018 blev bruttoskattesatsen hævet fra 26 pct. til 27 pct., mens mak-
simumsperioden blev forhøjet fra 5 til 7 år.
Bruttoskatteordningen indebærer en skatteudgift som definitorisk svarer til den umiddel-
bare provenuvirkning ved at ophæve ordningen. Det umiddelbare provenu ved at ophæve
bruttoskatteordningen skønnes at være vokset fra ca. 850 mio. kr. i 2009 til ca. 1.140 mio.
kr. i 2019,
jf. tabel 1.
Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes med betydelig usik-
kerhed at være vokset fra ca. 140 mio. kr. i 2009 til ca. 230 mio. kr. i 2019. Der foretages
ikke fremskrivning af antallet af personer på ordningen, og det er derfor ikke umiddelbart
muligt at opgøre en påvirkning af finanserne for de kommende år.
Tabel 1. Merprovenu ved at ophæve bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere
Mio. kr. (2020-niveau)
Skatteudgift
Efter tilbageløb og adfærd
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
850
140
730
150
770
160
850
180
920
190
940 1.010 1.040 1.040 1.100 1.140
200
210
220
220
220
230
Anm.:
Der anvendes samme tilbageløbssats og migrationselasticiteter som i ”Baggrundsnotat –
provenuberegning for forskerskatteordnin-
gen”,
som blev oversendt med det endelige svar til BEU alm. del - spørgsmål 495 (2017-18). Herudover lægges det til grund, at adfærdsvirk-
ningen modsvares af, at anden højtkvalificeret arbejdskraft fortrænges. Der anvendes samme implicitte fortrængningsgrad som anvendt ved
udvidelsen af maksimumsperioden fra 5 til 7 år med lovforslag L 109 (2018-19), ved de anvendte migrationselasticiteter.
Det skal understreges, at de skønnede virkninger er forbundet med betydelig usikkerhed.
De anvendte migrationselasticiteter er baseret på en undersøgelse på danske data, der ty-
der på, at skatteændringer har relativt store virkninger på medarbejdermobiliteten blandt
højtkvalificeret arbejdskraft. Usikkerheden knytter sig også til, i hvor høj grad udlændinge
fortrænger anden beskæftigelse. Skatteministeriet er ikke bekendt med undersøgelser, der
belyser virkninger heraf, og der er derfor summarisk søgt taget højde herfor i beregnin-
gerne. Der er desuden set bort fra virkninger på de offentlige udgifter, potentielle spillo-
ver effekter i form af øget produktivitet og virkninger fra medbragte familiemedlemmer.
Side 2 af 2