REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 964: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at undersøge området for salærer til bobestyrere nærmere, herunder problemets karakter og omfang, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. marts 2020

Proces og - Insolvens-

retskontoret

Jun Zhang

2018-0040-0019

1113862

Opfølgning på beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal frem-

lægge timesagsregnskaber

1. Baggrund

Folketingets Retsudvalg stillede i 2017, 2018 og 2019 en række skriftlige

spørgsmål til den daværende justitsminister om bobestyrersalærer. På den

baggrund igangsatte Domstolsstyrelsen med virkning fra den fra 1. juli 2017

en registrering af statistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer.

Skifteretterne har derfor i forbindelse med afslutningen af et bobestyrerbo

skullet registrere bl.a., om der har været klaget over bobestyrerens salær, og

om skifteretten har nedsat salæret.

En række medlemmer af Dansk Folkeparti fremsatte den 22. december 2017

beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregn-

skaber, dvs. en detaljeret udskrift af registrering af tidsforbruget i den en-

kelte sag.

Af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2018 over beslutningsforslaget frem-

går, at et flertal i udvalget (samtlige medlemmer med undtagelse af IA) op-

fordrede den daværende justitsminister til snarest muligt at klarlægge, om

oplysningerne i to tidligere gennemførte undersøgelser om udviklingen i bo-

bestyrersalærer, der fremgik af et bilag til beslutningsforslaget, fortsat er

retvisende. I det omfang det måtte være tilfældet, blev den daværende ju-

stitsminister opfordret til at oplyse, hvilke tiltag der kan iværksættes på om-

rådet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 964: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at undersøge området for salærer til bobestyrere nærmere, herunder problemets karakter og omfang, til justitsministeren

Af Retsudvalgets beretning over beslutningsforslaget fremgår det endvi-

dere, at den daværende justitsminister blev opfordret til at gennemgå, om

det aktuelle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

Justitsministeriet har nu modtaget Domstolsstyrelsens registreringer af sta-

tistiske oplysninger vedrørende bobestyrersalærer og en opfølgning på de to

tidligere nævnte undersøgelser om bobestyrersalærer (vedlagt). Ministeriet

har gennemgået materialet, ligesom ministeriet har drøftet undersøgelsens

resultater med bl.a. Domstolsstyrelsen med henblik på at afklare, om der er

behov for at iværksætte tiltag på området, herunder indføre et krav for bo-

bestyrere om fremlæggelse af timesagsregnskaber.

2. Behandling af dødsboer

Som reglerne er i dag, kan et bo som udgangspunkt skiftes privat, hvis ar-

vingerne er enige herom. Hvis arvingerne derimod f.eks. er uenige om,

hvem der er arvinger, hvordan de skal dele arven, hvem der skal arve afdø-

des ting, om nogen af arvingerne skyldte afdøde penge eller hvordan boet

skal behandles, skal boet dog skiftes af en bobestyrer, som skifteretten ud-

peger.

I de tilfælde, hvor et bo skal behandles af en bobestyrer, udpeger skifteretten

som udgangspunkt den person, som afdøde har peget på som bobestyrer i sit

testamente. I de tilfælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om en bestemt

bobestyrer i sit testamente, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne

mulighed for at ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobestyrer. Det

bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at den ønskede bobestyrer

har forretningssted i den retskreds, hvor den relevante skifteret er belig-

gende.

Det er som udgangspunkt bobestyreren, der fastsætter sit salær over for ar-

vingerne. Bobestyreren skal på første møde skriftligt over for arvingerne

give et overslag på, hvad et skifte af boet forventes at koste. Hvis dette ikke

er muligt, skal bobestyreren angive, hvordan salæret beregnes. Såfremt der

sker væsentlige ændringer i forhold til det anslåede salær eller i øvrigt, har

bobestyreren en pligt til at orientere arvingerne herom.

Skifteretten kan på baggrund af en klage eller af egen drift nedsætte salæret,

hvis bobestyrerens arbejde ikke står mål med salærets størrelse. Skifteret-

tens vurdering heraf bygger på et samlet skøn over sagens omstændigheder,

herunder boets beskaffenhed, aktivernes karakter og størrelse, antallet af ar-

vinger, ansvaret forbundet med skiftet af boet, resultatet opnået for arvin-

gerne samt det tidsforbrug, som bobestyreren og dennes personale med ri-

melighed har kunnet bruge på sagen.

Hvis skifteretten af egen drift eller på baggrund af en klage bliver opmærk-

som på, at bobestyrerens salær skiller sig ud fra det forventelige, og bobe-

styreren ikke kan redegøre for sit salær – f.eks. via fremlæggelse af et ti-

mesagsregnskab – kan skifteretten nedsætte salæret til en passende størrelse.

Afgørelser om salærfastsættelser truffet af skifteretten kan indbringes for

landsretten.

3. Undersøgelser af bobestyrersalærer fra henholdsvis 2005 og 2006

Af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2018 over beslutningsforslaget frem-

går det som nævnt, at et flertal i udvalget opfordrede den daværende justits-

minister til snarest muligt at klarlægge, om oplysningerne i to tidligere gen-

nemførte undersøgelser om udviklingen i bobestyrersalærer, der fremgik af

et bilag til beslutningsforslaget, fortsat er retvisende.

Undersøgelsen fra 2005 er gennemført af retsassessor Flemming Sorth i den

daværende Frederiksberg retskreds, mens undersøgelsen fra 2006 er gen-

nemført af dommerfuldmægtig Martin Nyvang i den daværende Køben-

havns retskreds. Det bemærkes i den forbindelse, at retskredsreformen fra

2007 ændrede de to retskredses geografiske område. Undersøgelserne be-

skæftiger sig som nævnt med, hvordan udviklingen har været i bobestyrer-

salærer siden Konkurrenceankenævnet ophævede de vejledende takster for

dødsbobehandling i 1996.

I undersøgelsen gennemført af retsassessor Flemming Sorth i 2005 oplyses

det, at den generelle opfattelse om vejledende takster for dødsbobehandling,

som Konkurrenceankenævnet ophævede i 1996, var, at de takstmæssige

salærer gav for lidt i små boer, og at taksterne gav for meget i de meget store

boer. Det oplyses endvidere, at for de mellemstore boer svarede de takst-

mæssige salærer nogenlunde til det arbejde, som blev udført. Herefter oply-

ses det, at bobestyrersalærerne er steget ganske betydeligt for boer med ak-

tivmasser indtil 6 mio. kr. i forhold til, hvilket salær der ville skulle have

været udmålt efter de ophævede vejledende takster.

Det oplyses endvidere, at desto mindre boerne er, desto større er stigningen

i salærniveauet i forhold til, hvilket salær der ville skulle havet været udmålt

efter de ophævede vejledende takster. Herefter konkluders følgende:

”Om de faktisk udmålte salærer er udtryk for en passende beta-

ling for dødsbobehandling, vil jeg nødigt udtale mig om. Jeg kan

dog nævne, at der ikke er klaget over nogle af de udmålte salæ-

rer, hvilket af nogle rimeligvis nok kunne tages som udtryk for,

at de ikke er udmålt for ”flot”. På den anden side skal man må-

ske have lidt medlidenhed med de advokater, der behandlede

boer under de gamle regler, hvor salærerne synes noget ”fedtet

udmålt”.

I undersøgelsen gennemført af dommerfuldmægtig Martin Nyvang i 2006

oplyses det, at bobestyrersalærerne er noget højere for boer med en aktiv-

masse på under 1 mio. kr. i forhold til, hvilket salær der ville skulle have

været udmålt efter de ophævede vejledende takster. Det oplyses endvidere,

at for boer med en aktivmasse på over 1 mio. kr. svarede salærerne nogen-

lunde til de takstmæssige salærer. Herefter konkluderes følgende:

”Samlet mener jeg, at det kan konkluderes, at salærerne efter

ophævelsen af de vejledende takster generelt ikke er steget mere

end den almindelige udvikling. I de små boer er taksterne nok

steget lidt, mens de er uændrede eller faldet i de store boer.”

4. Domstolsstyrelsens undersøgelse

Justitsministeriet anmodede i 2017 som nævnt Domstolsstyrelsen om at

sørge for, at skifteretterne foretager en registrering af statistiske oplysninger

om bobestyrersalærer, herunder om der har været klaget over salærets stør-

relse, og om skifteretten har nedsat salæret i de pågældende sager.

Domstolsstyrelsen har på denne baggrund indhentet data om bobestyrer-

salærer i samtlige retskredse i perioden fra den 1. juli 2017 til den 19. marts

2019 (i alt 8.744 bobestyrerboer). Domstolsstyrelsen har endvidere gennem-

ført en undersøgelse af udviklingen i størrelsen af bobestyrersalærer i Kø-

benhavns og Frederiksbergs retskredse, hvis geografiske områder dog som

tidligere nævnt blev ændret i forbindelse med retskredsreformen fra 2007.

Domstolsstyrelsens undersøgelse (vedlagt) viser overordnet følgende:



Salærniveauet for behandlingen af bobestyrerboer i Københavns og

Frederiksbergs retskredse er generelt set steget siden 2004/2005,

hvor Flemming Sorth og Martin Nyvang indsamlede data stammer

fra. Dette gælder også, hvis der tages højde for udviklingen i for-

brugerprisindekset.

I Københavns retskreds er salærniveauet for behandlingen af små

boer (0 – 1,5 mio. kr.) relativt set steget mere end salærniveauet for



behandlingen af store boer (1,5 - 3 mio. kr.)

For de små boer er der

tale om prisstigninger på mellem 23 og 54 pct., mens der for de store

boer er tale om en prisstigning på 7 pct.



I Frederiksbergs retskreds er prisstigningen for behandling af de

små boer (0 – 1,5 mio. kr.) mellem 24 og 40 pct., mens der for be-

handlingen af de store boer (1,5 – 3 mio. kr.) er sket et prisfald på 6

pct.

Salærniveauet for behandlingen af de største boer (mere end 3 mio.

kr.) er faldet i både Københavns og Frederiksbergs retskredse med

henholdsvis 4 og 31 pct.



Af Retsudvalgets beretning over beslutningsforslaget fremgår det som

nævnt, at den daværende justitsminister blev opfordret til at gennemgå, om

det aktuelle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

Domstolsstyrelsens undersøgelse viser i den forbindelse, at ud af de i alt

8.744 bobestyrerboer som undersøgelsen omfatter, blev der klaget over stør-

relsen af bobestyrerens salær i 58 tilfælde svarende til mindre end 1 pct. af

de sager, hvor et bo blev behandlet af en bobestyrer. Undersøgelsen viser

endvidere, at ud af disse 58 klager nedsatte skifteretten salæret i 26 tilfælde,

mens skifteretten i de resterende 32 tilfælde ikke nedsatte salæret. Undersø-

gelsen viser herudover, at skifteretten i 56 tilfælde nedsatte bobestyrerens

salær af egen drift svarende til mindre end 1 pct. af de sager, hvor et bo blev

behandlet af en bobestyrer. I 9 tilfælde blev salæret nedsat uden, at årsagen

hertil er oplyst.

Domstolsstyrelsens undersøgelse viser endelig, at i de i alt 91 sager, hvor

skifteretten nedsatte salæret, blev salæret nedsat med i gennemsnit 27 pct.

svarende til 37.848 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at denne del af un-

dersøgelsen alene er baseret på 73 sager, idet Domstolsstyrelsen i de sidste

18 sager mangler oplysning om bobestyrerens oprindelige udkast til salær.

5. Sammenfatning

For så vidt angår klagesystemet er det på baggrund af Domstolsstyrelsens

undersøgelse Justitsministeriets indtryk, at reglerne, der regulerer klagesy-

stemet, generelt set er velfungerende. Det skyldes, at mere end 99 pct. af

bobestyrerboerne bliver afsluttet uden en klage over bobestyrerens salær, og

at retten i under halvdelen af de sager, hvor der klages over bobestyrerens

salær, nedsætter salæret. På baggrund af Domstolsstyrelsen undersøgelse er

det endvidere ministeriets indtryk, at skifteretterne er opmærksomme på

muligheden for at nedsætte bobestyrerens salær af egen drift, idet skifteret-

terne i praksis benytter sig af denne mulighed.

For så vidt angår udviklingen i størrelsen af bobestyrersalærer viser Dom-

stolsstyrelsens undersøgelse, at det gennemsnitlige salærniveau i Køben-

havns og Frederiksbergs retskreds siden henholdsvis 2004 og 2005 er steget

mere end forbrugerprisindekset. Det bemærkes i den forbindelse, at

retskredsreformen fra 2007 som nævnt ændrede Frederiksbergs og Køben-

havns retskredses geografiske område, og at de to undersøgelser derfor ikke

er fuldt ud sammenlignelige med Domstolsstyrelsens undersøgelse.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke på baggrund af en sammen-

ligning af undersøgelserne fra henholdsvis 2005 og 2006 med Domstolssty-

relsens undersøgelse siges noget om, hvorvidt udviklingen i salærniveauet

eller det nuværende salærniveau er højere, end hvad der med rette har kunnet

forventes, eller hvad der må betragtes som rimeligt. Det skyldes blandt an-

det, at undersøgelserne fra henholdsvis 2005 og 2006 ikke er entydige i de-

res konklusioner i forhold til, hvordan udviklingen i salærniveauet i perio-

den fra 1996 til henholdsvis 2004 og 2005 skal fortolkes.

Domstolsstyrelsens undersøgelse viser, at der er en vis geografisk variation

i bobestyrernes salærniveau på tværs af landets 24 retskredse, ligesom un-

dersøgelsen som nævnt viser, at salærniveauet i Københavns og Frederiks-

bergs retskreds siden henholdsvis 2004 og 2005 er steget mere end forbru-

gerprisindekset. Hertil kommer, at landets borgere ofte vil være i en vanske-

lig og udsat situation, når de deltager i det møde, der indleder bobestyrerens

behandling af dødsboet. Ofte vil de således være i sorg over tabet af en nært-

stående, ligesom familiære uenigheder kan være årsagen til, at boet skal be-

handles af en bobestyrer. Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for

at iværksætte initiativer på området.

6. Justitsministeriets overvejelser og forslag til initiativer

Det er vigtigt, at den enkelte borger får en god og ordentlig behandling af

retssystemet, herunder af de advokater, som skifteretten udpeger som bobe-

styrere.

En god og ordentlig behandling indebærer, at der er et rimeligt forhold mel-

lem på den ene side størrelsen af en bobestyrers salær og på den anden side

værdien af det arbejde, som bobestyreren har leveret i forbindelse med skif-

tet af boet. En god og ordentlig behandling indebærer endvidere, at arvin-

gerne orienteres om den proces, som skiftet af boet indebærer, og at arvin-

gerne gøres bekendt med deres rettigheder i den forbindelse, herunder om

muligheden for at klage over bobestyrerens salær.

Justitsministeriet finder derfor, at der kan være et behov for at forbedre ar-

vingernes kendskab til skifteprocessen, bobestyrerens rolle, grundlaget for

beregningen af bobestyrerens salær og arvingernes rettigheder, herunder

muligheden for at klage over bobestyrerens salær.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at arvingerne – efter modta-

gelsen af det oprindelige salæroverslag fra bobestyreren – skal have mulig-

hed for at udbede sig kvartalsvise timesagsregnskaber fra bobestyreren, hvis

de har et ønske om det. Ministeriet finder på den baggrund, at der ikke er et

behov for at iværksætte tiltag med det formål at indføre et krav om, at samt-

lige bobestyrere skal udarbejde og fremlægge timesagsregnskaber i alle sa-

ger.

Justitsministeriet har i samarbejde med Domstolsstyrelsen, Advokatsamfun-

det og Danske Advokater udarbejdet et udkast til en tjekliste, som indehol-

der de nævnte punkter, som bobestyreren kan gennemgå med arvingerne på

det indledende bomøde, og som samtidig gøres tilgængelig på skifteretter-

nes hjemmeside.

Tjeklisten skal understøtte gennemsigtigheden og trygheden i borgernes

møde med landets bobestyrere og være et udtryk for ”den bedste praksis”

med hensyn til en række centrale elementer af bobehandlingen. Tjeklisten

vil på denne måde kunne bidrage til at forbedre arvingernes oplevelser i mø-

det med bobestyreren, herunder gennem en tidlig forventningsafstemning

mellem arvingerne og bobestyreren om bl.a. salærets forventede størrelse

og grundlaget for beregningen heraf.

Justitsministeriet har aftalt med Danske Advokater og Advokatsamfundet,

at de to organisationer vil distribuere tjeklisten med henblik på at opnå det

størst mulige kendskab til listen blandt de af landets advokater, der virker

som bobestyrere. Endvidere har Danske Advokater meddelt, at de vil sætte

sig i spidsen for en frivillig mærkningsordning for de advokater, der forplig-

ter sig til at anvende tjeklisten.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Domstolsstyrelsen om at gøre tje-

klisten tilgængelig på domstolenes hjemmeside og om at foranstalte, at skif-

teretterne udleverer listen til retskredsens autoriserede bobestyrere og gør

arvingerne opmærksomme på listen med det formål, at listen gennemgås på

det indledende bomøde.

Domstolsstyrelsens undersøgelse viser som nævnt, at der er en vis geogra-

fisk variation i bobestyrernes salærniveau på tværs af landets 24 retskredse.

Justitsministeriet har derfor anmodet Domstolsstyrelsen om at offentliggøre

en liste over samtlige autoriserede bobestyrere i hele landet med tilhørende

kontaktoplysninger for at tilskynde til mere konkurrence på tværs af landets

24 retskredse. Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretten i den enkelte

retskreds i dag alene offentliggør en liste over de autoriserede bobestyrerne

i den retskreds, hvor boet skal skiftes.

Domstolsstyrelsen vil i forbindelse med listen over samtlige autoriserede

bobestyrere i hele landet henlede arvingernes opmærksomhed på, at i de til-

fælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om en bestemt bobestyrer i sit

testamente, har den længstlevende ægtefælle og arvingerne mulighed for at

ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobestyrer.

Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt ikke er et krav, at den

ønskede bobestyrer har forretningssted i den retskreds, hvor den relevante

skifteret er beliggende.

Det bemærkes endvidere, at der ikke herved ændres på ordningen med au-

toriserede bobestyrere, der er udpeget i den enkelte retskreds, og som har en

pligt til at behandle de boer, som de tildeles af skifteretten i den relevante

retskreds.

Jeg håber, at de nævnte tiltag vil kunne bidrage til at understøtte den samlede

tilfredshed med bobestyrerområdet, således at landets borgere har en positiv

oplevelse i mødet med landets bobestyrere.

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen