Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2202021_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0030-3769
1475162
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 924 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 928: Spm. om ministerens vurdering af synspunktet om, at der i for høj grad lægges vægt på IQ-tests i mentalerklæringer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det vil give god mening, såfremt oplys-
ninger om udviklingshæmning i barndommen tillægges større
vægt i mentalerklæringerne, idet der henvises til artiklen "Brist
i op mod hver tredje mentalerklæring" bragt i Berlingske den
13. februar 2020?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, som oplyser følgende:
”Det er Retslægerådets vurdering, at oplysninger om udvik-
lingshæmning i barndommen bør tillægges større vægt i men-
talerklæringerne.
Retslægerådet kan oplyse, at diagnosen mental retardering for-
udsætter nedsat begavelse allerede i barndommen. En beskri-
velse af, hvornår og på hvilke måder der i barndommen har væ-
ret forsinket eller mangelfuld udvikling, indgår således i de di-
agnostiske kriterier for den lægelige diagnose mental retarde-
ring.
Oplysninger om nedsat begavelse og forsinket eller mangelfuld
udvikling i barndommen skal derfor indgå i forbindelse med
mentalundersøgelsen sammen med IQ-testning og beskrivelse
af funktionsniveauet i øvrigt.”
2.
Jeg vil som justitsminister nødigt udtale mig om, hvordan mental retarde-
ring diagnosticeres. Det vil jeg overlade til fagpersonerne. For mig er det
imidlertid vigtigt, at anklagemyndigheden og domstolene kan handle i tillid
til de mentalerklæringer, som de præsenteres for. Derfor er det også min
opfattelse, at der i forbindelse med en mentalundersøgelse bør lægges vægt
på de forhold, som er relevante for den lægefaglige vurdering.
I lyset af Retslægerådets udtalelse er det min forventning, – hvilket jeg også
har meddelt Rigsadvokaten – at dette spørgsmål drøftes på det opfølgende
møde om problemstillingen angående mentalerklæringer vedrørende men-
talt retarderede personer, som Rigsadvokaten forventer at indkalde Retslæ-
gerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de regionale statsad-
vokater til hurtigst muligt. Der henvises i denne forbindelse til min samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 916 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2