Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2201967_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0030-3779
1475144
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 919 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om ministeren vil iværksætte en undersøgelse af området og sikre, at indtil vi har klarhed over omfanget, så skal det være obligatorisk for politikredsene at indbringe alle mentalerklæringer for Retslægerådet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 919 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren bekendt med, at Retslægerådet i årevis har råbt
op om problemerne på dette område, og vil ministeren redegøre
for, hvordan ministeriet har reageret på disse problemer, jf. ar-
tiklen "Brist i op mod hver tredje mentalerklæring: Ordfører kal-
der det en skandale for retssikkerheden" fra Berlingske den 13.
februar 2020?”
Svar:
1.
Jeg har personligt ikke været bekendt med den undersøgelse af sager ved-
rørende mental retardering, der blev forelagt for Retslægerådet i 2012 på
baggrund af 71 sager, som rådet behandlede i 2012, eller den bekymring
som rådet har udtrykt på denne baggrund i sin årsberetning for 2015, som
blev offentliggjort i 2016.
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af Retslægerådets årsberet-
ning for 2015, som blev offentliggjort i 2016, at rådet i årsberetningen for
2010 (side 81-87) gennemgik centrale emner vedrørende den retlige place-
ring og diagnosticering af mennesker med mental retardering. Baggrunden
for Retslægerådets artikel i årsberetningen var det forhold, at rådet i stigende
omfang modtog mentalerklæringer, hvor afgrænsningen af gruppen af let-
tere mentalt retarderede og valget af særforanstaltning voldte problemer.
Det fremgår videre af årsberetningen for 2015, at der i artiklen fra 2010 blev
opstillet en matrice til brug ved udfærdigelse af mentalerklæringer i disse
sager, men at det imidlertid var Retslægerådets indtryk at problemet bestod
uændret.
Det fremgår endvidere af Retslægerådets årsberetning for 2015 (s. 7-13), at
rådet den 20. maj 2015 afholdt et temamøde om retspsykiatri, hvor bl.a. gen-
nemgangen af sagerne fra 2012 blev præsenteret.
3.
Justitsministeriet kan videre oplyse, at ministeriet i 2017 gennemførte en
tværgående analyse af straffesagskæden. Analysen resulterede i en række
anbefalinger og initiativer, der skulle være med til at nedbringe den samlede
sagsbehandlingstid i straffesager.
Et af disse initiativer er et projekt om mentalundersøgelser. Projektet er for-
ankret hos Rigsadvokaten, der sammen med en arbejdsgruppe bestående af
repræsentanter fra anklagemyndigheden, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk
Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling, Risskov samt Retslægerådet bl.a. har set
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om ministeren vil iværksætte en undersøgelse af området og sikre, at indtil vi har klarhed over omfanget, så skal det være obligatorisk for politikredsene at indbringe alle mentalerklæringer for Retslægerådet, til justitsministeren
nærmere på processen for mentalundersøgelser og koncepter for mentaler-
klæringer. Dette arbejde har resulteret i en række initiativer, herunder et nyt
fælles koncept til opbygning af den ordinære mentalerklæring. Formålet
med det nye koncept er, at mentalerklæringen opbygges på samme måde,
uanset hvem der laver den. Konceptet blev ved brev af 23. maj 2018 udsendt
til Danske Regioner, de retspsykiatriske afdelinger i Middelfart, Risskov og
Aalborg samt til Retspsykiatrisk Klinik.
Justitsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, som
oplyser følgende:
”Anklagemyndigheden har sammen med relevante samarbejds-
partnere de seneste år arbejdet på at nedbringe sagsbehandling-
stiden ved udarbejdelse af mentalerklæringer. Rigsadvokaten
har bl.a. sammen med en arbejdsgruppe bestående af repræsen-
tanter fra anklagemyndigheden, Justitsministeriet, Retspsykia-
trisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling, Risskov samt Retslæge-
rådet set nærmere på processen for mentalundersøgelser, kon-
cepter for mentalerklæringer samt på anklagemyndighedens in-
terne arbejdsgange og koncepter. Dette arbejde har resulteret i
en række initiativer, herunder nye koncepter, mere effektive
sagsgange samt fastlæggelse af bedste praksis i forhold til at
nedbringe antallet af udeblivelser fra mentalundersøgelser.
I forbindelse med opfølgning på dette arbejde har Rigsadvoka-
ten ved e-mail af 22. november 2019 til Retspsykiatrisk Klinik,
de retspsykiatriske afdelinger i Vestdanmark og Danske Regio-
ner anmodet om, at de vedtagne koncepter for mentalerklærin-
ger som udgangspunkt skal følges. Rigsadvokaten har desuden
anmodet om, at et evt. foranstaltningsforslag så vidt muligt skal
formuleres i overensstemmelse med de foranstaltningstyper, der
er angivet i Rigsadvokatmeddelelsen, og at foranstaltningsfor-
slaget skal begrundes. Rigsadvokaten har samtidig anmodet de
regionale statsadvokater om at tage initiativ til en dialog med
afdelinger/klinikker om, hvordan man bedst sikrer, at mentaler-
klæringerne og foranstaltningsforslagene er i overensstemmelse
med retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at statsadvokaten og de
retspsykiatriske afdelinger i Vestdanmark har været i dialog
herom, og at statsadvokaten i en periode samler eksempler på
mentalerklæringer, hvor retningslinjerne i Rigsadvokatmeddel-
elsen ikke er fulgt. Herefter vil der blive afholdt et møde med
afdelingerne, hvor der sættes fokus på emnet.
Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten mod-
tager langt hovedparten af mentalerklæringer fra Retspsykia-
trisk Klinik. Statsadvokaten har endvidere oplyst, at klinikken
løbende arbejder med kvaliteten af mentalerklæringerne, herun-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om ministeren vil iværksætte en undersøgelse af området og sikre, at indtil vi har klarhed over omfanget, så skal det være obligatorisk for politikredsene at indbringe alle mentalerklæringer for Retslægerådet, til justitsministeren
der i forhold til opbygning og formuleringen af foranstaltnings-
forslag. Statsadvokaten vil som udgangspunkt deltage i mødet,
som Statsadvokaten i Viborg vil afholde med de retspsykiatriske
afdelinger i Vestdanmark, jf. ovenfor.
Herudover er der nedsat et samarbejdsforum med deltagelse af
repræsentanter fra anklagemyndigheden (repræsentanter fra alle
politikredse, de regionale statsadvokater og Rigsadvokaten), Ju-
stitsministeriet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk Klinik og de
tre retspsykiatriske afdelinger i Vestdanmark med henblik på at
styrke det fremtidige samarbejde om sager, hvor der skal udar-
bejdes mentalundersøgelse, og blandt andet følge op på de
iværksatte initiativer på området.
Rigsadvokaten kan i øvrigt oplyse, at Rigsadvokaten ved e-mail
af 19. februar 2020 har anmodet politikredsene og de regionale
statsadvokater om at være særligt opmærksomme på, om der er
behov for at forelægge mentalerklæringer vedrørende mentalt
retarderede for Retslægerådet.
Rigsadvokaten har herudover den 24. februar 2020 holdt et
møde med Retslægerådet, Danske Regioner, Retspsykiatrisk
Klinik og de regionale statsadvokater, hvor problemstillingen
om mentalerklæringer vedrørende mentalt retarderede blev
drøftet. Der var på mødet enighed om, at det vil være unødven-
digt og uhensigtsmæssigt at forelægge alle mentalerklæringer
vedrørende mentalt retarderede for Retslægerådet. Der var dog
enighed om, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed på i hver
enkelt sag at vurdere behovet for supplerende oplysninger samt
forelæggelse for Retslægerådet, og at der i tvivlstilfælde altid
bør ske forelæggelse. Samtidig blev det aftalt, at de relevante
aktører snarest muligt skal forsøge at tilvejebringe et bedre da-
tagrundlag med henblik på at belyse, om der kan være grundlag
for yderligere tiltag, f.eks. præcisering af retningslinjerne på
området mv.
Rigsadvokaten forventer at indkalde Retslægerådet, Danske Re-
gioner, Retspsykiatrisk Klinik og de regionale statsadvokater til
et opfølgende møde om emnet hurtigst muligt.”
4