Spørgsmål nr. 824 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 16. januar 2020
om teledatasagen angive for hvert enkelt møde, der blev plan-
lagt og/eller afholdt fra den 13. marts 2019 og frem til den 13.
september 2019, hvorvidt der på det enkelte møde var sager af
politisk karakter på dagsorden? Besvarelsen bedes angive en
kronologisk tidslinje over møderne med angivelse af mødet ka-
rakter ud for hvert enkelt planlagt eller afholdt møde. Der hen-
vises til de møder, der fremgår af redegørelserne udarbejdet af
rigspolitichefen, rigsadvokaten og Justitsministeriets departe-
ment, jf. REU alm. del - bilag 9?”
Svar:
1.
På samrådet den 16. januar 2020 redegjorde jeg bl.a. for de retlige ram-
mer for notatpligt, og jeg anvendte i den forbindelse – i overensstemmelse
med den forvaltningsretlige litteratur – begrebet ”generelle (politiske) sa-
ger” til at forklare om den type sager, hvor der i modsætning til afgørelses-
sager (dvs. hvor en myndighed f.eks. skal træffe afgørelse om at tildele en
ydelse eller en tilladelse) hverken efter offentlighedslovens § 13 eller den
ulovbestemte retsgrundsætning gælder en notatpligt.
Der er således tale om en forvaltningsretlig terminologi, og anvendelsen af
begrebet forudsætter ikke en konkret vurdering af en sags eventuelle politi-
ske implikationer, eller en konkret vurdering af, om sagen bør forelægges
ministeren.
Langt størstedelen af de sager, som Justitsministeriets departement håndte-
rer, kan karakteriseres som såkaldte generelle (politiske) sager. Eftersom te-
ledata-sagen for Justitsministeriets departements vedkommende ikke var en
sag, hvor der skulle træffes en konkret afgørelse, falder sagen i relation til
spørgsmålet om notatpligt efter Justitsministeriets vurdering i kategorien en
generel (politisk) sag.
For en nærmere redegørelse for de generelle regler om notatpligt henvises
til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 826 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
2.
Der vedlægges en kronologisk oversigt over planlagte og afholdte møder
i teledata-sagen mellem Justitsministeriet og underliggende myndigheder i
perioden fra 13. marts 2019 til 13. september 2019.
2