Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2237960_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-3485
1371248
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 689 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om anbefalingerne i punkt 123 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det anbefales i punkt 123 i "Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-
ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019", at friheds-
berøvede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing
Falster Arrest bør sikres adgang til internettet eller dele af inter-
nettet. Vil ministeren sikre dette?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af
samrådsspørgsmål O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende,
og hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden og
Kriminalforsorgen Sjælland, som Udlændingecenter Ellebæk
og Nykøbing Falster Arrest hører under.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at de frihedsberøvede
udlændinge i Nykøbing Falster Arrest ikke på nuværende tids-
punkt har adgang til pc eller internet.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at de frihedsberø-
vede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk tidligere har haft
en begrænset internetadgang via kriminalforsorgens Sikrede
Klientnetværk (SK-nettet), men at de til formålet anvendte com-
putere blev fjernet af sikkerhedsmæssige årsager.
Direktoratet kan oplyse, at kriminalforsorgens SK-net af sikker-
hedsmæssige årsager midlertidigt blev suspenderet i april 2018.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i januar 2020, i samar-
bejde med Justitsministeriet og PET, besluttet at genåbne SK-
nettet. Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets be-
svarelse af 10. januar 2020 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg. Som det også fremgår af dette svar, vil
der i forbindelse med genåbningen blive foretaget en række sik-
kerhedsmæssige tilpasninger vedrørende anvendelsen af SK-
nettet.
Genåbningen af SK-nettet vil give frihedsberøvede udlændinge
mulighed for at få en begrænset adgang til internettet, idet der
udelukkende vil være adgang til hjemmesider, der er forhånds-
godkendt af kriminalforsorgen. Det bemærkes i den forbindelse,
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om anbefalingerne i punkt 123 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, til justitsministeren
at der primært vil være tale om danske hjemmesider med fokus
på uddannelse. Under hensynstagen til de vedtagne sikkerheds-
tilpasninger, jf. ovenfor, vil kriminalforsorgen undersøge, om
det er muligt at tilføje hjemmesider med særlig relevans for fri-
hedsberøvede udlændinge, f.eks. hjemmesider med internatio-
nale nyheder.
For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel fri adgang til at
anvende internettet uden begrænsning for frihedsberøvede ud-
lændinge i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster Ar-
rest, finder direktoratet, at en sådan adgang vil udgøre en væ-
sentlig sikkerhedsrisiko, idet denne efter direktoratets vurdering
kan anvendes af en frihedsberøvet udlænding til f.eks. via kon-
takt med en eller flere personer uden for institutionen at modtage
information gennem live video-streaming og lyd med henblik
på koordinering af en forestående/igangværende flugt eller inds-
mugling. Det er kriminalforsorgens vurdering, at der ikke er den
samme risiko forbundet med kontakt til omverdenen via den til-
ladte adgang til ved brug af telekort at ringe fra de opsatte kort-
telefoner på belægsafsnittene i de pågældende institutioner, jf.
herved den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 694 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Det skal i øvrigt bemærkes, at kriminalforsorgen som følge af et
højt arrestbelæg har besluttet, at Nykøbing Falster Arrest i løbet
af september 2020 igen skal benyttes som arresthus. Det bety-
der, at kriminalforsorgen ultimo august 2020 har i gangsat en
proces med flytning af de frihedsberøvede udlændinge i centeret
til Udlændingecenter Ellebæk. I den forbindelse bemærkes det,
at der for tiden er uudnyttet kapacitet i Udlændingecenter Elle-
bæk.”
3