Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2238000_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-3544
1372132
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 627 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om anbefalingerne i punkt 117 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 627 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvornår og hvordan vil ministeren rette op på forholdene på
Udrejsecenter Ellebæk, som er blevet kritiseret af Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) i rapporten offentlig-
gjort den 7. januar 2020?
Spørgsmålet bedes bevaret 2 dage før afholdelsen af REU alm.
del - samrådsspm. O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som oplyser følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminal-
forsorgen gennem flere år har haft planer om at istandsætte ind-
kvarteringsafdelingerne i Udlændingecenter Ellebæk. Repræ-
sentanter fra kriminalforsorgens ledelse har på baggrund af rap-
porten fra Europarådets Torturkomité besøgt Udlændingecenter
Ellebæk. Ledelsen har i den forbindelse besluttet, at man ikke
skal afvente udvidelsen af Udlændingecenter Ellebæk, men i
stedet forsøge at gennemføre en istandsættelse af stedet i etaper.
Ledelsen har også besluttet, at der skal laves en plan for den
fremtidige vedligeholdelse af stedet.
Der kan på baggrund af en indhentet udtalelse fra Kriminal-
forsorgen Hovedstaden, som Udlændingecenter Ellebæk hører
under, oplyses følgende:
Vedligeholdelse og renovering
Der er i Udlændingecenter Ellebæk løbende gennemført mindre
vedligeholdelsesprojekter. Centeret har dog oplevet en hurtig
forringelse i vedligeholdelsestilstanden som følge af den store
gennemstrømning af frihedsberøvede med korte ophold, som
udøver en del hærværk på centeret i form af graffiti på væggene,
stikkontakter, der rives ud af væggene og kortsluttes, samt sani-
tet, inventar og fjernsynsskærme, der ødelægges.
Selvom udlændingecenteret gennem flere år har haft planer om
en omfattende istandsættelse af centerets indkvarteringsafdelin-
ger, har et højt belægstal i centeret og kriminalforsorgens andre
institutioner betydet, at det ikke tidligere har været muligt at fo-
retage hverken en intern eller ekstern omplacering af de friheds-
berøvede, således at indkvarteringsafdelingerne har kunnet ryd-
des på en sådan måde, at en omfattende istandsættelse har kun-
net gennemføres.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om anbefalingerne i punkt 117 i “Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019, til justitsministeren
Oprindeligt planlagde man efter, at så længe det høje belægstal
var en hindring for istandsættelse, ville man forsøge at udføre
vedligeholdelsesarbejdet i forbindelse med en udvidelse af Ud-
lændingecenter Ellebæk ultimo 1. kvartal 2020. På grund af et
påkrævet genudbud af udvidelsesprojektet gik udlændingecen-
teret i starten af januar 2020 i gang med at undersøge mulighe-
derne for en opdeling af istandsættelsesprojektet i mændenes
indkvarteringsafdelinger i små etaper, ligesom man så på mulig-
heden for renovering af centerets toiletter.
I forbindelse med covid-19-situationen har centerets belæg væ-
ret faldet i en sådan grad, at det hen over sommeren har været
muligt for centeret at foretage interne omplaceringer af de fri-
hedsberøvede, og dermed at gennemføre istandsættelsen af de
fire indkvarteringsafdelinger, hvor centeret har mænd, der er fri-
hedsberøvet efter udlændingelovens § 36, placeret. Den sidste
af de fire afdelinger stod færdig i august 2020 og på alle fire
indkvarteringsafdelinger er der nu igen placeret mandlige fri-
hedsberøvede.
Covid-19-situationen har desuden medført, at udvidelsen af ud-
lændingecenteret er udskudt yderligere fra slutningen af 2020 til
primo 2021.
Rengøring
De frihedsberøvede er selv ansvarlige for at gøre rent på egne
stuer. Rengøringsartikler stilles til rådighed af centeret. Ud-
valgte frihedsberøvede har arbejde som rengøringsmænd, så-
kaldte gangmænd, og er således ansvarlige for at rengøre gan-
garealet og toiletterne på afdelingen. De pågældende frihedsbe-
røvede får dusør (løn) for udførelsen af arbejdet.
Udlændingecenteret oplever på trods af ovenstående, at toilet-
terne hurtigt bliver beskidte eller udsat for hærværk, som forrin-
ger tilstanden.
Centeret havde i første omgang aftalt med et rengøringsfirma, at
der skulle påbegyndes en hovedrengøring af centerets toiletter.
Hovedrengøringen af centerets toiletter er imidlertid sat i bero,
da det i stedet er besluttet at gennemføre en istandsættelse af
toiletterne. Renovering af de første fire (ud af elleve) toilet-ker-
ner er påbegyndt den 17. august 2020 og forventes, ifølge leve-
randøren, at være færdige den 16. oktober 2020. Ledelsen arbej-
der fortsat på en tidsplan for renovering af de resterende syv
toiletkerner.
Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål
nr. 680, nr. 685 og spørgsmål nr. 687 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.”
3