Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2134544_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. januar 2020
Formueretskontoret
Jakob Dalsgaard
2019-0030-3322
1345406
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 516 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om ministeren er tilfreds med borgernes oplevelser og sagens udfald i sagen om et brutalt hjemmerøveriforsøg i Bistrup, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 516 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren tilfreds med borgernes oplevelser og sagens ud-
fald i sagen om et brutalt hjemmerøveriforsøg i Bistrup, som be-
skrevet i artiklen: ”Ofre for røveri føler sig glemt”, sn.dk den 5.
dec. 2019?”
Svar:
Af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, fremgår det bl.a., at et ægte-
par, som blev udsat for et hjemmerøveriforsøg, ikke blev tilkendt erstatning
eller godtgørelse i forbindelse med straffesagen mod gerningsmændene, og
at parrets bistandsadvokat undrer sig over, at parret ikke blev tilkendt godt-
gørelse for tort.
Indledningsvis bemærkes, at jeg ikke har kendskab til den konkrete sag, men
jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med ægteparret.
Hjemmerøveri er en meget alvorlig forbrydelse, og jeg har stor forståelse
for den følelse af utryghed i eget hjem, som en sådan krænkelse kan med-
føre. Af samme grund var Socialdemokratiet med til at skærpe straffen for
hjemmerøveri tilbage i 2011, hvor strafniveauet blev forhøjet til det dob-
belte i forhold til den straf, der tidligere blev fastsat af domstolene, således
at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel.
Forurettede har under straffesagens behandling adgang til forskellige for-
mer for hjælp, rådgivning og støtte, herunder mulighed for udpegning af en
kontaktperson og adgang til en bistandsadvokat. Der henvises i denne for-
bindelse til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg af 28. november 2019, hvor der redegøres for,
hvilke former for hjælp der tilbydes ofre for forbrydelser.
I forhold til spørgsmålet om erstatning er det sådan, at hvis forurettede som
følge af en forbrydelse har krav på erstatning og/eller godtgørelse, kan så-
danne krav rettes mod gerningspersonen. Det kan bl.a. omfatte krav på er-
statning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter, godtgørelse for
svie og smerte og tortgodtgørelse mv. Godtgørelse for tort forudsætter, at
der er tale om en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller
person, eller at der foreligger en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft
angreb mod en andens person eller frihed.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om ministeren er tilfreds med borgernes oplevelser og sagens udfald i sagen om et brutalt hjemmerøveriforsøg i Bistrup, til justitsministeren
Det bemærkes, at hvis et offer er blevet syg som følge af en forbrydelse –
eventuelt på grund af den psykiske belastning ved at have været udsat for en
forbrydelse – kan offeret have krav på godtgørelse for svie og smerte.
Skal sagen afgøres i retten, kan krav på erstatning og godtgørelse behandles
under straffesagen mod den, der er tiltalt for at have begået forbrydelsen.
Hvis retten i forbindelse med straffesagen når frem til, at der ikke kan til-
kendes erstatning eller godtgørelse til forurettede, kan straffedommens af-
gørelse vedrørende erstatning ankes særskilt. Ankefristen er fire uger fra
dommens afsigelse, men ankeinstansen kan dog undtagelsesvis give tilla-
delse til anke indtil 1 år efter dommens afsigelse.
3