REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvordan efterforskningen af syrienskrigeres forbrydelser er organiseret, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2020

Politikontoret

Fie Clement Beisheim

2019-0030-3287

1351241

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 483 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvordan efterforskningen af syrienskrigeres forbrydelser er organiseret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 483 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Den

tidligere justitsminister oplyste i svar på REU alm. del

–

spm. 1129, folketingsåret 2017-18, at der i Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) var

samlet en lille gruppe bestående af fire jurister, fem efterfor-

skere og en administrativ medarbejder, der forestod undersøgel-

sen af krigsforbrydelser. Det fremgår ligeledes af svaret, at

SØIK i 2015 gennemgik en omstrukturering, der bl.a. skulle

sikre et kvalificeret beredskab til at efterforske international kri-

minalitet som f.eks. krigsforbrydelser. Vil ministeren redegøre

for, om der fortsat er en enhed i SØIK dedikeret til efterforsk-

ningen af krigsforbrydelser mm., som vil kunne løfte undersø-

gelserne af syrienskrigeres kriminalitet? Hvordan er efterforsk-

ningen af syrienskrigeres forbrydelser organiseret og har det

krævet en tilførsel af ressourcer at løfte opgaven?”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om fremmedkrigere fremgår det af lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) (PET-loven) § 1, stk. 1, nr. 1, at Politi-

ets Efterretningstjeneste har til opgave at efterforske forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises.

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet (SØIK), der

har oplyst følgende:

”SØIK kan oplyse, at SØIK fortsat behandler sager om sær-

lig international kriminalitet, og at der i SØIK fortsat er en

enhed, som varetager efterforskningen og strafforfølgnin-

gen af disse sager.

SØIK varetager således den landsdækkende behandling af

internationale straffesager vedrørende folkedrab, forbrydel-

ser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvor-

lige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen

og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og

internationale aspekter forudsætter en særlig viden om og

indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etable-

res et samarbejde med myndigheder i andre lande, interna-

tionale institutioner eller organisationer mv.”

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvordan efterforskningen af syrienskrigeres forbrydelser er organiseret, til justitsministeren

Rigsadvokaten kan tilføje, at regeringen som led i indsatsen mod

fremmedkrigere i juli 2015 nedsatte en særlig indsatsgruppe for at

optimere muligheden for at retsforfølge fremmedkrigere. Indsats-

gruppen består af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi,

Statsadvokaten i København og Politiets Efterretningstjeneste

(PET). Indsatsgruppen drøfter løbende konkrete sager og problem-

stillinger samt eventuel koordination af tiltag. Der er ikke tilført

yderligere ressourcer i forbindelse med nedsættelsen af indsats-

gruppen.

Rigsadvokaten kan endvidere oplyse, at fremmedkrigere

–

herun-

der syrienkrigere

–

afhængig af omstændighederne i de konkrete

sager som udgangspunkt vil kunne straffes for overtrædelse af

straffelovens § 101 a om landsforræderi, § 114 c, stk. 3, om at lade

sig hverve til at begå terrorhandlinger, § 114 d, stk. 3, om at lade

sig træne til at begå terrorhandlinger, § 114 e om i øvrigt at fremme

virksomheden for en terrororganisation samt § 114 j om at indrejse

eller opholde sig i et område, hvor en terrororganisation deltager i

en væbnet konflikt. Det er endvidere ikke udelukket, at der vil

kunne rejses tiltale mod en fremmedkriger for krigsforbrydelser,

hvis der bevismæssigt er grundlag herfor.

Der er til dato sket domfældelse af 15 fremmedkrigere for overtræ-

delse af straffelovens § 114 c, stk. 3, § 114 d, stk. 3, § 114 e og §

114 j. Der har ikke i disse sager været bevismæssigt grundlag for

tillige at rejse tiltale mod de pågældende for krigsforbrydelser.”