Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2112356_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2019
Databeskyttelseskontoret
Cathrine Engsig Søren-
sen
2019-0030-2796
1260084
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil redegøre for, om den øgede brug af overvågning her har medført et fald i alvorligt begået kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Statsministeren udtaler til Berlingske den 8. oktober 2019, at
regeringen vil tage initiativ til "en massiv udvidelse af overvåg-
ning, fordi det har vist sig at være et meget effektivt redskab”.
Vil ministeren redegøre for, hvilken dokumentation regeringen
har for, at masseovervågning har vist sig at være et effektivt red-
skab, herunder hvad masseovervågning efter regeringens opfat-
telse er et effektivt redskab til? Der henvises til artiklen: Mette
Frederiksen bebuder massivt øget overvågning i kampen mod
kriminelle: »Vores samfundsmodel er på spil«, Berlingske den
8. oktober 2019.”
Svar:
1.
Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen, og derfor har jeg
lanceret en række tiltag, der samlet set skal genskabe trygheden og sikker-
heden i det offentlige rum. Der er bl.a. tale om en række initiativer, der ved-
rører øget brug af tv-overvågning.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 44 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Hvad angår forskningen på området, kan Justitsministeriet oplyse, at
forskningen vedrørende tv-overvågningens effekt på forebyggelse af krimi-
nalitet viser forskellige resultater. Samlet set peger en ny robust metaana-
lyse på en moderat positiv effekt. Dette fremgår af forskningsartiklen
”CCTV surveillance for crime prevention: A 40-year systematic review
with meta-analysis” af Eric L. Piza, Brandon C. Welsh, David P. Farrington
& Amanda L. Thomas, Criminology & Public Policy, vol. 18, nr. 1, februar
2019.
Effekten af tv-overvågning afhænger af, hvor overvågningen foregår, og
mod hvilken type kriminalitet overvågningen er rettet. Størst positiv effekt
af tv-overvågning findes, når overvågningen foregår i parkeringsanlæg. Der
ses også en positiv effekt i beboelsesområder. Derudover ses der en positiv
effekt af tv-overvågning, når den er rettet mod tyverier af eller fra bil, ejen-
doms- og narkotikakriminalitet.
For så vidt angår tv-overvågningens effekt på politiets opklaring kan Justits-
ministeriet oplyse, at det af den ovenfor nævnte forskningsartikel desuden
fremgår, at undersøgelser peger på, at tv-overvågning har potentiale til at
hjælpe politiet ved at øge antallet af sager, der kommer til politiets kend-
skab, ved at forbedre muligheden for, at politiet hurtigt kan reagere, og en-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil redegøre for, om den øgede brug af overvågning her har medført et fald i alvorligt begået kriminalitet, til justitsministeren
delig ved at bidrage med beviser til efterforskningen. For så vidt angår sidst-
nævnte, henvises til et studie, som viser, at tv-overvågning har en positiv ef-
fekt på politiets opklaring af kriminalitet. Dette fremgår af forskningsar-
tiklen ”The value of CCTV Surveillance Cameras as an Investigative Tool:
An Empirical Analysis” af Matthew P. J. Ashby, European Journal on crimi-
nal Policy and Research, vol. 23, nr. 3, september 2017.
3.
Justitsministeriet har i øvrigt indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at dansk politi benytter
sig af flere typer af kameraer som led i både forebyggende og
tryghedsskabende indsatser samt efterforsknings- og efterret-
ningsoperationer, ligesom optagelser fra f.eks. kameraer i det
offentlige rum, videoovervågning fra private eller billeder opta-
get med politiets udstyr til automatisk nummerpladegenken-
delse (ANPG-kameraer) kan være et afgørende element i en ef-
terforskning inden for en lang række kriminalitetsområder.
Baseret på den aktuelle viden er det Rigspolitiets vurdering, at
tv-overvågning i kriminalpræventiv sammenhæng afhænger af,
hvilken form for kriminalitet der er tale om.
Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at tv-overvåg-
ning har størst forebyggende effekt over for planlagt kriminali-
tet frem for impulsiv kriminalitet. I de tilfælde, hvor gernings-
manden har planlagt sin kriminalitet, er der dermed større sand-
synlighed for, at kriminaliteten kan forebygges med tv-overvåg-
ning, modsat de former for kriminalitet, hvor gerningsmanden
handler i affekt eller impulsivt, f.eks. vold i nattelivet.
På samme baggrund er det Rigspolitiets vurdering, at tv-over-
vågningen ikke kan stå alene og bør suppleres med andre meto-
der til forebyggelse af kriminalitet (f.eks. opsætning af lys, syn-
lighedsskabende patruljering mv.) for at opnå den størst mulige
effekt, ligesom der tydeligt skal gøres opmærksom på, at der er
tv-overvågning det pågældende sted. Effekten afhænger derfor
af, om der er synlig skiltning på stedet, og af eventuel omtale af
kameraernes tilstedeværelse (f.eks. i lokalavis eller på sociale
medier).
For så vidt angår tv-overvågningens indflydelse på tryghedsfø-
lelsen, så er det politiets opfattelse fra samtaler med samarbejds-
partnere, at kameraer opleves som havende en positiv effekt.
Det betyder som udgangspunkt, at borgerne angiveligt føler sig
mere trygge, når de ser et kamera. Den tryghedsskabende effekt
opstår i høj grad ved, at kameraerne er synligt opsatte i områ-
der, hvor det opleves utrygt at opholde sig. Modsat kan kamera-
erne få en utryghedsskabende effekt, hvis de bliver opsat steder,
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren vil redegøre for, om den øgede brug af overvågning her har medført et fald i alvorligt begået kriminalitet, til justitsministeren
der i forvejen virker trygge og sikre.
I forhold til brug af kameraer i efterforskningen kan det oplyses,
at politiet bl.a. benytter udstyr til automatisk nummerpladegen-
kendelse (ANPG). Derudover fører Rigspolitiet f.eks. Politiets
Kameraregister (POLCAM), hvor placeringen af private og of-
fentlige kameraer kan registreres, således at politiet kan få et
hurtigt overblik over, hvor i et givent område der kan være rele-
vant overvågning i forbindelse med efterforskningen af en for-
brydelse.
Det er Rigspolitiets vurdering, at ANPG er et meget effektivt
redskab, der anvendes til bekæmpelse af kriminalitet. ANPG har
på nuværende tidspunkt allerede vist sig at have stor operativ
værdi for bl.a. indsatsen mod grænseoverskridende organiseret
kriminalitet, berigelseskriminalitet og voldelige opgør i bande-
miljøet. ANPG anvendes f.eks. til at fastlægge kørselsmønstre
eller ruter, hvilket kan have stor betydning i en efterforskning,
ligesom ANPG bidrager til at standse relevante køretøjer.
ANPG udgør desuden et effektivt middel til at højne færdsels-
sikkerheden, herunder på tungvognsområdet idet flere køretøjer,
der f.eks. ikke er synet eller kører uden forsikring, standses.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at POLCAM efter Rigspolitiets
vurdering tillige udgør et effektivt efterforskningsværktøj. Det
er Rigspolitiets vurdering, at POLCAM i særlig grad er anven-
deligt i sager om personfarlig kriminalitet, terrorrelateret krimi-
nalitet samt sager i forbindelse med større begivenheder, som
f.eks. sports- og kulturbegivenheder. Endvidere er det Rigspoli-
tiets vurdering, på baggrund af evalueringen af myndighedsind-
satsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14.
og 15. februar 2015 i København, at POLCAM er et værdifuldt
efterforskningsværktøj i forbindelse med manhunt.”
4