REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilken forskningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at borgerne føler sig mere trygge, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2019

Databeskyttelseskontoret

Cathrine Engsig Søren-

sen

2019-0030-2797

1260097

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om, hvilken forskningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at borgerne føler sig mere trygge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Statsministeren giver i interview til Berlingske den 8. oktober

2019 udtryk for, at mere overvågning fører til, at borgerne kan

føle sig mere trygge. Vil ministeren redegøre for, hvilken forsk-

ningsmæssig dokumentation regeringen har for, at mere brug af

masseovervågning og generel tv-overvågning fører til, at bor-

gerne føler sig mere trygge? Der henvises til artiklen: Mette Fre-

deriksen bebuder massivt øget overvågning i kampen mod kri-

minelle: »Vores samfundsmodel er på spil«, Berlingske den 8.

oktober 2019.”

Svar:

I en metaanalyse, udgivet af det svenske Brottsförebyggande rådet (Brå),

”CCTV and Crime Prevention. A new Systematic Review and Meta-Analy-

sis” af Eric L. Piza, Brandon C. Welsh, David P. Farrington & Amanda L.

Thomas, juni 2018, tyder det samlede resultat på, at tv-overvågning har en

positiv effekt i forhold til borgernes tryghed (fear of crime). Det påpeges

dog i undersøgelsen, at resultatet skal tolkes varsomt, idet analysegrundla-

get hverken er solidt eller fuldstændigt, samt at resultatet ikke er statistisk

signifikant. Dog skal det nævnes, at den samlede effekt er tæt på at være sta-

tistisk signifikant.

En dansk undersøgelse ”Sikkerhed og tryghed på befærdede steder” af Re-

lation-Lab A/S, september 2011 peger på, at overvågningskameraer – ifølge

personer, der er sikkerhedsansvarlige, butiksejere eller personer, der på an-

den måde er ansvarlige for et områdes sikkerhed m.v. – kan give borgerne

en fornemmelse af øget tryghed. Det bemærkes, at dette ikke er en effektun-

dersøgelse.

I en anden dansk undersøgelse ”Tryghed i udsatte boligområder - Årsager

til utryghed, indsatser for tryghed og tryghedsmåling i udsatte boligområ-

der”, Center for Boligsocial Udvikling, november 2012, omtales, at video-

kameraer kan påvirke trygheden i flere retninger: Dels på en positiv måde

ved, at personer oplever det som tryghedsskabende, at der bliver holdt øje

med deres færden, dels i en negativ retning, idet videokameraer kan opfat-

tes som et ærgerligt symbol på, at det er nødvendigt at overvåge det pågæl-

dende sted.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.