REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om ministerens kommentar til seniorforsker Peter Vedel Kessings artikel "Afslag på prøveløsladelse på grund af ny kriminalitet - en strafferetlig afgørelse?", til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. november 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Patrick Kofod Holm

2019-0030-2790

1257040

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2019. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om ministerens kommentar til seniorforsker Peter Vedel Kessings artikel "Afslag på prøveløsladelse på grund af ny kriminalitet - en strafferetlig afgørelse?", til justitsministeren

Spørgsmål nr. 37 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere seniorforsker Peter Vedel Kes-

sings artikel "Afslag på prøveløsladelse på grund af ny krimina-

litet - en strafferetlig afgørelse?" i Ugeskrift for Retsvæsen, nr.

36/2019, litterær afdeling, side 255-265, herunder oplyse, om

artiklens kritik af gældende praksis i forhold til artikel 6 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention giver anledning til

overvejelser om ændringer i lovgivning og/eller praksis?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. I den i spørgsmålet nævnte artikel anfører seniorforsker, Pe-

ter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder, indled-

ningsvis, at indsatte i danske fængsler som udgangspunkt har

adgang til ordinær prøveløsladelse efter afsoning af to tredjedele

af straffetiden. Det anføres videre, at Direktoratet for Kriminal-

forsorgen i 2015 ændrede praksis for prøveløsladelse, idet ”ny

kriminalitet eller grove disciplinære forseelser begået under ind-

sættelsen nu med ”betydelig vægt” skal tale for afslag på prøve-

løsladelse.”. Det konkluderes herefter, at afslag på prøveløsla-

delse på grund af ny kriminalitet eller grove disciplinære forse-

elser under indsættelsen må anses for en straffesag efter art. 6 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorved afgø-

relsen ikke kan træffes administrativt. Det konkluderes på den

baggrund, at den gennemførte praksisændring næppe kan opret-

holdes.

Det er forudsat, at prøveløsladelse i medfør af straffelovens §

38, stk. 1, når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er

udstået, er et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe.

Efter straffelovens § 38, stk. 4, er det dog bl.a. en forudsætning

for prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsla-

delse utilrådelig, hvilket indebærer, at der ikke må foreligge en

væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet,

som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle

særvilkår. Det bemærkes, at voldskriminalitet, uanset straffens

længde, ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet.

Afgørelsen om prøveløsladelse skal, når sagen er tilstrækkeligt

oplyst, træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændighe-

der, som taler enten for eller imod prøveløsladelse. Ved denne

vurdering skal der i alle tilfælde foretages en konkret og aktuel

utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor

vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktu-

elle sag. Der er således ikke mulighed for at fastlægge, at visse

momenter altid vil føre til, at prøveløsladelse enten meddeles el-

ler nægtes. Der henvises til pkt. 6-12 i vejledning nr. 9766 af 11.

september 2018 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf

(løsladelsesvejledningen), hvor den administrative praksis på

området er angivet.

For så vidt angår den i artiklen nævnte praksisændring i 2015,

kan det oplyses, at Justitsministeriet ved brev af 27. marts 2015

på baggrund af Direktoratet for Kriminalforsorgens faktuelle

beskrivelse af sager vedrørende gerningsmanden bag terroran-

grebene i København den 14. og 15. februar 2015 bl.a. bad di-

rektoratet om at kortlægge praksis for prøveløsladelse og at

overveje, om prøveløsladelse bør ske i mindre omfang end efter

gældende praksis. Justitsministeriet tilkendegav videre, at der i

den forbindelse burde ses på, hvilken betydning forhold under

afsoning, herunder eventuelle disciplinære afgørelser, skal til-

lægges i relation til mulighed for prøveløsladelse.

På den baggrund sendte direktoratet den 30. juli 2015 en rede-

gørelse om praksis for prøveløsladelse og genindsættelse til Ju-

stitsministeriet, som den 24. august 2015 offentliggjorde dele af

denne.

Som det bl.a. fremgår af redegørelsen, fandt direktoratet, at en

af sagerne vedrørende gerningsmanden bag ovennævnte angreb

i København havde afdækket et behov for at tydeliggøre og ind-

skærpe praksis, således at det understreges med hvilken vægt

forhold under varetægtsfængsling og afsoning, herunder ny kri-

minalitet, disciplinære forhold, misbrug og manglende vilje til

at samarbejde med kriminalforsorgens personale, skal indgå i

utilrådelighedsvurderingen.

På baggrund af direktoratets forslag til uddybelse af løsladelses-

vejledningen, blev der med virkning fra den 27. august 2015 fo-

retaget ændringer i vejledningens pkt. 12. Det fremgik herefter

indledningsvis af pkt. 12, at den indsattes forhold under indsæt-

telsen (afsoningen og en eventuel varetægtsfængsling) skal til-

lægges vægt, i det omfang disse kan give anledning til at for-

mode, at der er risiko for recidiv til fornyet kriminalitet.

Da det ikke er muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold

under afsoningen og en eventuel varetægtsfængsling der kan

være af relevans, blev der i pkt. 12 herefter opregnet nogle for-

hold af særlig relevans.

Det fremgik herefter bl.a.:

”Ny kriminalitet eller grove disciplinære forhold un-

der afsoningen/en eventuel varetægtsfængsling,

f.eks. i form af voldelig adfærd eller stofmisbrug, vil

typisk med betydelig vægt tale imod prøveløsla-

delse, medmindre den indsatte efterfølgende har un-

dergået en betydelig holdningsændring, gennemført

misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behand-

ling eller lignende. Tilsvarende gælder, hvis den

indsatte f.eks. ved en konfrontationssøgende adfærd

over for personalet har demonstreret manglende

vilje til at ophøre med kriminel adfærd.”.

Det bemærkes, at den indsattes forhold under indsættelsen, her-

under ny kriminalitet, også forud for ændringen af løsladelses-

vejledningen i 2015 skulle indgå i utilrådelighedsvurderingen, i

det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er ri-

siko for recidiv til fornyet kriminalitet. Der var således ikke i

den henseende tale om en nyskabelse i 2015, hvilket også frem-

går af artiklen.

Det bemærkes i øvrigt, at løsladelsesvejledningens pkt. 12 efter-

følgende er blevet ændret, uden at der dog i forhold til ovenstå-

ende er foretaget ændringer rent indholdsmæssigt.”

Justitsministeriet finder ikke, at den tilrådelighedsvurdering, der ligger til

grund for en beslutning om at tillade eller nægte prøveløsladelse, har karak-

ter af straf, hvis vurderingen fører til, at prøveløsladelse nægtes. Det skyl-

des, at formålet med at inddrage ny kriminalitet og/eller disciplinære sank-

tion ved tilrådelighedsvurderingen sker med henblik på at vurdere risikoen

for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet. En afgørelse om at nægte prø-

veløsladelse vil derfor altovervejende have et præventivt sigte, hvilket også

understreges af, at prøveløsladelse, uanset de nævnte forhold, kan ske, hvis

den indsatte efterfølgende har undergået en betydelig holdningsændring,

gennemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behandling eller lig-

nende, jf. udtalelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministe-

riet vurderer på den baggrund ikke, at ordningen rejser spørgsmål i forhold

til EMRK artikel 6.