Spørgsmål nr. 348 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på REU alm. del –
spm.
75 oplyse, om der i forbindelse med orientering af daværende
fungerende justitsminister om it-fejl i Rigspolitiet var overvejel-
ser i Justitsministeriet om, hvorvidt Folketinget ligeledes skulle
orienteres om sagen? I bekræftende fald bedes ministeren rede-
gøre nærmere for disse overvejelser og hvem der traf beslutning
om ikke at orientere Folketinget.”
Svar:
Det fremgår af side 5 i departementets redegørelse for forløbet i teledata-
sagen, at en afdelingschef i Politi- og Strafferetsafdelingen og afdelingsche-
fen i Policy- og Koordinationsafdelingen efter orienteringen fra Rigspolitiet
om status i sagen den 4. juni 2019 mundtligt orienterede departementsche-
fen om mødet. Det blev i den forbindelse vurderet, at departementet skulle
udvise tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige hånd-
tering af sagen, da departementet efter valgudskrivelsen fungerede som et
forretningsministerium og alene skulle foretage sig, hvad der var fornødent
til embedsforretningens uforstyrrede førelse, og da Rigspolitiet og Rigsad-
vokaten havde oplyst, at it-fejlen var rettet, samt at myndighederne havde
besluttet at foretage en fuldstændig manuel bagudrettet sagsgennemgang,
og at denne fremgangsmåde inden for få dage ville blive drøftet på det ordi-
nære møde i kontaktudvalget mellem Rigsadvokaten og forsvarerne.
Når der er udskrevet folketingsvalg, og frem til en ny regering måtte være
dannet, er det min klare holdning, at et departement i almindelighed skal
afvente en efterfølgende regeringsdannelse
–
og ikke begynde håndteringen
af den politiske og mediemæssige side af en sag. Det er afgørende for, at en
kommende minister selv kan tage stilling til sagen, herunder til håndtering
af sagen i forhold til Folketinget.
2