Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2141067_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. januar 2020
Politikontoret
Cecilie Thornvig Ander-
sen
2019-0030-3000
1289589
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorfor politiet ikke har taget 16-punkts analysen i brug, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om politiet i en længere tidsperi-
ode har kunne overgå til en 16-punkts analyse i forbindelse med
DNA, men at den analyse ikke har været taget i brug, og vil mi-
nisteren i bekræftende fald redegøre for, hvorfor politiet ikke har
gjort det?”
Svar:
Rigspolitiet har oplyst, at Retsgenetisk Afdeling siden november 2011 har
typebestemt
sporprøver
efter 16 dna-systemer. Siden juni 2012 har Retsge-
netisk Afdeling endvidere typebestemt
referenceprøver
efter 16 dna-syste-
mer. Alle spor og referenceprøver, der er optaget af politiet efter disse da-
toer, har været typebestemt efter 16 dna-systemer. Retsgenetisk Afdeling
har desuden over for Rigspolitiet oplyst, at det også forud herfor har været
teknisk muligt at foretage 16-punktsanalyser, men at Retsgenetisk Afdeling
ikke på daværende tidspunkt var i besiddelse af den påkrævede teknologi.
Der findes desuden – som det ligeledes fremgår af den orientering fra Rigs-
advokaten og Rigspolitiet, jeg oversendte til Folketingets Retsudvalg den 3.
december 2019 – teknologi, som gør det muligt at foretage en 23-punktsa-
nalyse, som f.eks. anvendes i det hollandske retsvæsen.
For en nærmere beskrivelse af politiets praksis for opgradering af gamle
spor- og referenceprøver henvises til den orientering til Folketingets Rets-
udvalg om Rigsadvokatens og Rigspolitiets opfølgning på en konkret sag
om dna mv., som jeg oversendte den 3. december 2019.
Som det fremgår af mit oversendelsesbrev, indeholder orienteringen bl.a. en
beskrivelse af de tiltag, som myndighederne har taget og vil tage, ligesom
orienteringen adresserer de forhold, som Folketingets Retsudvalg har ønsket
belyst i spørgsmål nr. 221-224 (Alm. del) fra udvalget.
Det fremgår således bl.a. af orienteringen, at Rigsadvokaten vil udarbejde
nye samlede retningslinjer for anvendelsen af dna i straffesager, og at Rigs-
politiet vil opdatere politiets vejledninger på området. Rigsadvokaten og
Rigspolitiet vil herefter i løbet af foråret afholde et opfølgende møde med
Retsgenetisk Afdeling, Domstolsstyrelen, Advokatrådet, Foreningen af For-
svarsadvokater og Danske Advokater.
Det er en sag, jeg tager alvorligt, og jeg vil derfor også følge de nye tiltag
fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet i starten af 2020.
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om, hvorfor politiet ikke har taget 16-punkts analysen i brug, til justitsministeren
Som det ligeledes fremgår af mit oversendelsesbrev, har jeg som bekendt –
i lyset af teledatasagen – besluttet at oprette et nyt uafhængigt tilsyn med
tekniske efterforskningsmidler og beviser i straffesager, herunder dna-bevi-
ser. Tilsynet skal føre kontrol med processen fra tidspunktet, hvor efter-
forskningsmidler gennemgår en teknisk bearbejdning i efterforskningsfa-
sen, til de præsenteres som beviser for skyld under en straffesag.
Tilsynet skal bl.a. medvirke til at sikre, at der ved behandlingen af tekniske
efterforskningsmidler altid er fuldt fokus på, at disse udgør potentielle bevi-
ser i en straffesag, og at de usikkerheder, der konkret måtte knytte sig til det
pågældende efterforskningsmiddel, fremlægges åbent gennem hele straf-
fesagskæden.
3