REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til det menneskeretlige og strafferetlige proportionalitetsprincip i forhold til de danske statsborgere, der befinder sig i al-Roj-lejren og al-Hol-lejren, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2019

Sikkerhedskontoret

Katrine Holst

2019-0030-3012

1291393

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 215 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Morten Duus

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til det menneskeretlige og strafferetlige proportionalitetsprincip i forhold til de danske statsborgere, der befinder sig i al-Roj-lejren og al-Hol-lejren, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 215 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig

til det menneskeretlige og strafferetlige proportionalitetsprincip

i forhold til de danske statsborgere, der befinder sig i al-Roj-

lejren og al-Hol-lejren

–

dette vurderet i forhold til på den ene

side forventelig straf i Danmark og på den anden side de forhold,

de danske statsborgere i lejrene har været udsat for, er udsat for

og kan forvente i fremtiden at blive udsat for, samt de risici for

såvel fysiske som psykiske skader, der er forbundet med ophold

i lejrene?”

Svar:

Det er regeringens holdning, at de personer, som er udrejst fra Danmark for

at tage ophold hos Islamisk Stat eller andre terrororganisationer, har vendt

os ryggen. De har forrådt det danske samfund og tilsluttet sig en kamp imod

vores demokratiske værdier om frihed og lighed. Vi taler om mænd og kvin-

der, som for få år siden sagde farvel til Danmark, og som nu må tage kon-

sekvensen af deres valg.

De har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser, og de bør retsforfølges der,

hvor deres modbydelige handlinger er foretaget.

Danmark har ikke nogen generel retlig forpligtelse til aktivt at arbejde for at

bringe danske statsborgere, der har opholdt sig hos militant islamistiske

grupper i Syrien eller Irak, til Danmark.

Det følger dog af Danmarks internationale forpligtelser, at en dansk stats-

borger ikke kan frakendes sit statsborgerskab, hvis den pågældende dermed

gøres statsløs.

Det er samtidig en del af kernen i at have statsborgerskab i et land, at man

ikke kan udvises af det pågældende land, og at man ikke kan berøves retten

til indrejse i landet. Det indebærer også, at de danske myndigheder

–

hvis

der f.eks. modtages en ansøgning om pas fra en dansk statsborger, der be-

finder sig i udlandet

–

ikke kan nægte at udstede et pas til den pågældende,

hvis vedkommende dermed frarøves muligheden for at udøve sin kerneret-

tighed til at indrejse i Danmark.

De danske myndigheder kan således stå i en situation, hvor de er retligt for-

pligtet til

enten

at udstede et pas til den pågældende eller at arbejde på at få

den pågældende udleveret med henblik på strafforfølgning i Danmark.

Der tror jeg generelt, at det

–

af sikkerhedsmæssige og retshåndhævelses-

mæssige hensyn

–

vil være at foretrække, at den pågældende kommer til

Danmark på en kontrolleret måde, som bedst understøtter den videre straf-

forfølgning af vedkommende her i landet.

Det er regeringens linje, at fremmedkrigere skal straffes hårdt og konse-

kvent. Helst der, hvor de har begået deres forbrydelser. Hvis de kommer til

Danmark efter at være blevet straffet lokalt i regionen, må myndighederne

herhjemme se på, om de kan straffes yderligere her i landet.