REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1875: Spm. om værgemålslovgivningen efter ministerens vurdering trænger til en revidering, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1681

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. september 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Martin Reinseth

Sagsnr.: 2020-0030-4605

Dok.:

1588150

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1681 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1875: Spm. om værgemålslovgivningen efter ministerens vurdering trænger til en revidering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1681 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår og under hvilke omstæn-

digheder man som pårørende kan miste værgemålet, og hvad

skal der til for at generhverve det?”

Svar:

Nogle personer er på grund af deres helbred eller andre forhold ikke i

stand til at handle på egne vegne i økonomiske eller personlige anliggender.

I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer un-

der værgemål, hvor en anden person – værgen – kan handle på den pågæl-

dendes vegne.

I langt de fleste tilfælde beholder personen, der er under værgemål, sin ret-

lige handleevne og dermed retten til at handle på egen hånd. I visse tilfælde

kan det imidlertid være nødvendigt at beskytte den pågældende mod at blive

udnyttet, herunder at indgå uhensigtsmæssige økonomiske aftaler. Hvis det

forholder sig sådan, kan personen få frataget sin retlige handleevne helt eller

delvist og dermed indskrænket eller fuldt ud frataget sin adgang til retligt at

handle på egen hånd.

Hvis en person bliver frataget sin retlige handleevne fuldt ud, indebærer det,

at den pågældende bliver umyndig og ikke kan indgå retshandler, dvs. op-

tage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det.

Hvis en person bliver frataget sin retlige handleevne delvist, indebærer det,

at den pågældende fortsat er myndig, men ikke kan indgå retshandler på det

eller de områder, hvor handleevnen er frataget.

Familieretshuset kan iværksætte værgemål, men det er alene domstolene,

der kan fratage en person den retlige handleevne helt eller delvis.

Når der iværksættes værgemål for en person, er det et indgreb i den per-

sonlige frihed, og værgemål må derfor ikke omfatte mere end højst nødven-

digt. Værgemålet skal således begrænses til alene at omfatte det, der er be-

hov for i den konkrete situation, herunder f.eks. økonomiske anliggender,

salg af fast ejendom eller nødvendige personlige og økonomiske beslutnin-

ger i forbindelse med en planlagt flytning til plejehjem eller en ansøgning

om hjælpemidler mv.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1875: Spm. om værgemålslovgivningen efter ministerens vurdering trænger til en revidering, til justitsministeren

Hvis efterfølgende begivenheder indebærer, at der ikke længere er behov

for, at værgemålet omfatter så meget som hidtil – eller at værgemålet om-

fatter mere end hidtil – skal værgemålet ændres. Forholdene kan også have

ændret sig så meget, at der ikke længere er behov for værgemålet.

Hvis efterfølgende begivenheder indebærer, at der igen er behov for værge-

mål, kan værgemålet genetableres. I den forbindelse vil den, der tidligere

var beskikket som værge for den pågældende – f.eks. en pårørende – på ny

kunne beskikkes som værge, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

En værge skal varetage interesserne for den, som vedkommende er værge

for, herunder handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værge-

målet omfatter. Værgen skal i den forbindelse sørge for, at indtægterne bru-

ges til gavn for den person, der er under værgemål, og hvis der er en formue,

skal værgen sikre, at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte.

Værgen har ikke ubegrænset adgang til at handle på vegne af den, som vær-

gemålet omfatter, idet nogle beslutninger skal godkendes af Familieretshu-

set. Det drejer sig bl.a. om værgens forbrug af formue, der er omfattet af

værgemålet. Det drejer sig også om mere usædvanlige dispositioner som

f.eks. køb og salg af fast ejendom, eller situationer, hvor den, der er under

værgemål, skal afholde større udgifter for andre. Værgen skal endvidere

have Familieretshusets godkendelse til at give gaver af indtægten, medmin-

dre gaven har en ubetydelig værdi.

Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over

samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Løsøre skal kun

medtages, hvis det er særligt værdifuldt. Hvis værgemålet omfatter en for-

mue på 75.000 kroner eller mere, må værgen ikke lade formuen stå i et al-

mindeligt pengeinstitut. Formuen skal indsættes i en godkendt forvaltnings-

afdeling, der er en særlig afdeling af en bank, som er godkendt til at bestyre

midler for blandt andet personer under værgemål.

Værgen skal føre regnskab over sin administration af de indtægter, som vær-

gen modtager for den, der er under værgemål, og sende indtægtsregnskabet

til den forvaltningsafdeling, som bestyrer formuen. Er formuen så lille, at

den ikke skal være i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen sende

indtægtsregnskabet til Familieretshuset.

Familieretshuset fører tilsyn med værgerne. Bliver Familieretshuset gen-

nem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1875: Spm. om værgemålslovgivningen efter ministerens vurdering trænger til en revidering, til justitsministeren

antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal Fa-

milieretshuset iværksætte en undersøgelse af forholdene.

Familieretshuset kan fratage en værge beskikkelsen, hvis værgen misbruger

sin stilling som værge, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er

under værgemål, herunder hvis den pågældendes samarbejde med værgen

fungerer dårligt. Selvom der ikke foreligger misbrug, kan fratagelse ske,

hvis værgen viser sig uegnet til hvervet, herunder hvis værgen undlader at

opfylde sine forpligtelser, f.eks. ved ikke at udfærdige og indsende de fore-

skrevne regnskaber. Dette gælder også for pårørende, der måtte være be-

skikket som værge.

Hvis der er sket fratagelse af værgebeskikkelsen, og den nu tidligere værge

på ny ønsker at opnå beskikkelse som værge, kan vedkommende ansøge

herom. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om betin-

gelserne for på ny at beskikke den pågældende som værge er opfyldt. Dette

gælder også for pårørende, der måtte ønske at generhverve en beskikkelse

som værge.

Tilsidesætter en værge sine forpligtelser, er værgen erstatningsansvarlig

over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt

eller uagtsomt forhold.

Opstår der mistanke om, at værgen har begået et strafbart forhold mod den,

der er under værgemål, vil der kunne indgives en anmeldelse herom til po-

litiet.