Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2268421_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2020-0030-4818
1649171
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1869 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1869: Spm. om politiet har de rette værktøjer og den rette organisering til at efterforske sager om salg, deling eller bytning af nøgenbilleder eller videoer med lignende indhold ved hjælp af Reddit eller andre internetplatforme, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, om politiet har de rette værktøjer og den
rette organisering til at efterforske sager om salg, deling eller
bytning af nøgenbilleder eller videoer med lignende indhold ved
hjælp af Reddit eller andre internetplatforme, idet der henvises
til artiklen "Mange unge mænd sælger og deler nøgenbilleder på
Reddit" af 23. september 2020 på Radio Loud's hjemmeside?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det
kan indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet i efteråret 2018
udstedte en vejledning til politikredsene om politiets behandling
af sager om digitale sexkrænkelser, der bl.a. fremhæver vigtig-
heden af hurtig bevissikring og hjælp til forurettede med fjer-
nelse af krænkende materiale fra internettet. Det fremgår bl.a.
heraf, at det er vigtigt, at der sker bevissikring i forbindelse med
eller umiddelbart efter modtagelsen af en anmeldelse, hvis an-
melder ikke har medbragt eller vedhæftet dokumentation.
For at forstærke indsatsen mod digitale sexkrænkelser oprettede
NC3 den 1. november 2019 et Single Point of Contact (SPOC).
Oprettelse af SPOC’en skete med baggrund i et stadig
stigende
antal digitale platforme, en mere dynamisk interaktion mellem
forskellige digitale platforme og sociale medier, et ønske om at
optimere politiets henvendelser til digitale platforme og sociale
medier samt for at understøtte politikredsenes behandling af så-
danne sager
både enkeltstående sager og i større komplekse
sager, som eksempelvis Umbrella-sagen.
SPOC’en understøtter politikredsenes
behandling af sager om
digitale sexkrænkelser ved som udgangspunkt at varetage den
indledende bevissikring/dokumentation i sager, der er anmeldt
digitalt. SPOC’en forestår henvendelser til bl.a. internationale
sociale medier og andre internetplatforme med henblik på bl.a.
hastesikring og anmodninger omkring fjernelse af krænkende
materiale i alle sager om digitale sexkrænkelser uanset anmel-
delsesform. Sagerne sendes derefter til rette politikreds med
henblik på yderligere efterforskning, strafforfølgning mv.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at SPOC’en generelt har gode
erfaringer med samarbejdet med de etablerede digitale plat-
forme i konkrete straffesager inden for SPOC’ens arbejdsom-
råde. SPOC’en har derudover gode erfaringer med etablerede
digitale platformes behandling af særligt hastende anmodninger
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1869: Spm. om politiet har de rette værktøjer og den rette organisering til at efterforske sager om salg, deling eller bytning af nøgenbilleder eller videoer med lignende indhold ved hjælp af Reddit eller andre internetplatforme, til justitsministeren
på andre sagsområder end digitale sexkrænkelser, herunder as-
sistance i sager vedrørende salg af våben og narkotika samt selv-
mordstruede personer.
NC3 betragter Reddit som en etableret digital platform, der i lig-
hed med blandt andre Facebook og Twitter har retningslinjer for
håndtering af retshåndhævende myndigheders anmodninger om
eksempelvis udlevering af oplysninger eller fjernelse af materi-
ale. NC3 modtager endvidere sager fra National Center for Mis-
sing and Exploited Children, hvor Reddit har anmeldt brugere,
som har uploadet muligt ulovligt materiale med seksuelt mis-
brug af børn.
Samarbejdet i de konkrete sager sker inden for den nationale
lovgivning, som den enkelte internetplatform er underlagt.
Denne kan være forskellig fra dansk lovgivning, f.eks. for så
vidt angår strafbare handlinger, ligesom NC3 generelt oplever
en varierende ekspeditionstid hos de digitale platforme.”
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. oktober 2020 af
spørgsmål nr. 1833 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, lægges der i re-
geringens oplæg fra august 2020 til en ny flerårsaftale for politiet og ankla-
gemyndigheden bl.a. op til at samle nogle af de mest specialiserede efter-
forsknings- og anklagerfaglige kompetencer og værktøjer i en ny slagkraftig
national efterforskningsenhed. Det omfatter bl.a. en samling af store dele af
NC3 og politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Krimi-
nalitet (LCIK) samt de to specialiserede efterforskningsfællesskaber (SEØ
og SEV). Samlingen af specialiserede kompetencer vil styrke det faglige
miljø, sikre bedre videndeling, og sikre at de specialiserede kompetencer
anvendes bedre på tværs på området til at efterforske komplekse sager eller
til at bistå politikredsenes efterforskninger af f.eks. it-kriminalitet.
Endvidere lægges der i regeringens oplæg op til at etablere en digital patrul-
jeenhed med 10 politiårsværk, som kan være til stede på internettet for at
patruljere eller efterforske kriminalitet og bl.a. understøtte politikredsenes
efterforskning på internettet.
Endelig lægges der op til at igangsætte et arbejde med at undersøge mulige
nye initiativer med henblik på at forebygge og forhindre kriminalitet på net-
tet. I undersøgelsen vil der bl.a. skulle arbejdes med at afdække politimæs-
sige behov for nye beføjelser og værktøjer til at forebygge og forhindre kri-
minalitet på nettet.
3