Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2256233_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1592
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. august 2020
Økonomikontoret
Anna Mariager Ne-
dergaard
2020-0030-4518
1572867
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1592 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1592 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Alarmerende rapport af-
slører, hvorfor fængselsbetjente forlader jobbet: »Kriminal-
forsorgen er på katastrofekurs«” fra Berlingske.dk den 12. juli
2020 samt oplyse, hvilke skridt ministeren påtænker at tage for
at rette op på medarbejderflugten fra Kriminalforsorgen?”
Svar:
1.
Kriminalforsorgen står aktuelt i en udfordrende situation. Der er tale om
en dobbelt udfordring, hvor et stigende antal indsatte har presset kapaciteten
til det yderste, samtidig med at der over en længere periode er stoppet flere
fængselsbetjente, end der er blevet ansat. Det er ikke holdbart i længden.
Vi har et ansvar for at forbedre forholdene for kriminalforsorgens ansatte,
som hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Jeg er meget bevidst om, at
der skal arbejdes målrettet på at styrke de ansattes sikkerhed og forbedre
arbejdsmiljøet. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor er det
stærkt bekymrende, at alt for mange ansatte i kriminalforsorgen oplever en
stresset hverdag.
Kriminalforsorgen har iværksat en række initiativer for bl.a. at nedbringe
sygefraværet, forbedre arbejdsmiljøet samt mindske afgangen og øge rek-
rutteringen af fængselsbetjente. Regeringen har desuden afsat en merbevil-
ling på 81,5 mio. kr. i 2020 for at afhjælpe den uholdbare situation i krimi-
nalforsorgen med bl.a. pladsmangel, og det er min forventning, at vi i for-
bindelse med finansloven for 2021 skal se på, om der også skal tilføres yder-
ligere ressourcer til kriminalforsorgen i 2021.
Kriminalforsorgen står dog fortsat over for en række konkrete og struktu-
relle udfordringer, særligt i forhold til den begrænsede kapacitet, der
desværre ikke vil kunne løses fra den ene dag til den anden. Der vil være
behov for yderligere initiativer for grundlæggende at sikre den kapacitet, der
er behov for i kriminalforsorgen – både i form af flere fængselspladser og
flere dygtige medarbejdere til at løfte opgaven. Det vil være en hovedprio-
ritet for regeringen, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale på plads for
kriminalforsorgen for 2022-2025.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
2256233_0003.png
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-
gende:
”Kriminalforsorgens opgaver og økonomi er fastlagt i flerårsaf-
talen for 2018-2021. Siden indgåelsen af aftalen i 2017 er be-
lægget steget markant og væsentligt mere end forudsat i forbin-
delse med indgåelsen af flerårsaftalen,
jf. figur 1.
Figur 1
Gns. belæg og kapacitet i fængsler og arresthuse, samt skøn for belæg i flerårsaftalen, 2017-2020
4.500
4.300
4.122
4.100
4.074
3.900
3.700
3.500
3.300
2017
Gns. aktiv kapacitet
2018
Gns. belæg
2019
2020
Forudsat belæg i flerårsaftalen
3.614
3.450
3.762
Anm.: De stiplede linjer indikerer prognoser for det årlige gennemsnit ved årets udgang, og er således forbundet
med usikkerhed. Tallet for den forventede, gennemsnitlige aktive kapacitet i 2020 er opgjort den 20. august
2020. I dette tal indgår de forventede varierende kapacitetsændringer i Jyderup Fængsel under ombygning til
kvindefængsel.
For at kunne håndtere det kraftigt stigende belæg er der i perio-
den 1. januar 2018 til og med 1. juli 2020 idriftsat 464 nye og
kapacitetsoptimerede pladser, inkl. genaktivering af dvalelagte
matrikler. På trods af de markante kapacitetsudvidelser forven-
ter kriminalforsorgen i 2020 en gennemsnitlig årlig kapacitets-
udnyttelse på ca. 101 pct., dvs. væsentligt over den fastsatte be-
lægsmålsætning på 95 pct. for arrestpladser og 96 pct. for
fængselspladser.
Den markante stigning i belægget har desuden medført et tilsva-
rende markant øget opgavepres og behov for mere uniformeret
personale. Dertil kommer, at kriminalforsorgen i perioden har
oplevet en forråelse blandt særligt banderelaterede indsatte, der
i højere grad har gennemført målrettede og voldsomme overfald
på personalet. Det vurderes, at forholdene er medvirkende til et
relativt hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø visse steder.
Kriminalforsorgen har igennem hele flerårsaftaleperioden arbej-
det fokuseret på at håndtere disse udfordringer og kan på nuvæ-
rende tidspunkt identificere en række positive effekter af de
iværksatte initiativer. I det følgende beskrives en række ud-
valgte, igangsatte initiativer og centrale udviklinger.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
2256233_0004.png
Iværksatte initiativer i forbindelse med flerårsaftalen
1
Der er med flerårsaftalen 2018-2021 indført en lang række må-
lrettede initiativer, som blandt andet har til formål at styrke sik-
kerheden og trygheden for de ansatte.
Sikkerhedsinitiativer og fald i vold- og trusselsepisoder
Kriminalforsorgen har i flerårsaftaleperioden bl.a. implemente-
ret fokuseret supervision og systematisk opfølgning efter vold-
sepisoder, styrket indsatsen mod konfliktsøgende indsatte og
bandemedlemmer med skærpede procedurer og øget træning,
styrket bemandingen på bandeafdelinger samt indført forstærk-
ningshold på særligt udsatte afdelinger. Herudover er sikker-
hedsarbejdet reorganiseret og styrket, og der arbejdes fortsat på
at styrke området. Der skal f.eks. anlægges en ny efterretnings-
og analysebaseret sikkerhedstilgang, som skal støtte kriminal-
forsorgen i at forudse sikkerhedsrisici og forebygge disse, inden
de resulterer i f.eks. overfald på personalet.
Initiativerne kan have medvirket til, at der fra 1. halvår 2017 til
1. halvår 2020 er set et fald i volds- og trusselsepisoder,
jf. figur
2.
Faldet er sket til trods for, at der i dag er langt flere indsatte
end tidligere,
jf. figur 1.
Kriminalforsorgen har fortsat fokus på
at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder.
Figur 2
Udviklingen i antal volds- og trusselsepisoder mod ansatte, 2017-2020
300
250
200
150
100
50
0
1. halvår
2017
2. halvår
2017
1. halvår
2018
2. halvår
2018
1. halvår
2019
Vold
2. halvår
2019
1. halvår
2020
88
57
116
238
Trusler
Anm.:
Data er hentet fra Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 12. august 2020.
Erfaringsmæssigt vil der komme efterregistreringer, som ændrer tallene for 1. halvår 2020 i stigende
retning. Det er endnu uvist, hvordan covid-19 situationen har påvirket og vil påvirke antallet af
trussels- og voldsepisoder. Stigningen i 2018 og 2019 er primært forårsaget af et øget antal episoder
på udrejsecentrene, som ikke tidligere indgik i statistikken
Sygefraværsinitiativer og fald i sygefraværet
1
2017 er valgt som basisår, da det var året for indgåelse af den nuværende flerårsaf-
4
tale (2018-2021). Udviklingen sammenholdes således med dette basisår (baseline).
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
2256233_0005.png
Der er med flerårsaftalen 2018-2021 indført en lang række må-
lrettede initiativer, som bl.a. har til formål at nedbringe sygefra-
været i kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen har f.eks. etableret en central ”task force”
med dedikerede ressourcer, som dels sikrer det strategiske syge-
fraværsarbejde i kriminalforsorgen og dels sikrer ensartethed i
sygefraværshåndteringen. Indsatsen skal desuden understøtte
den lokale ledelse i arbejdet med sygefravær, forebyggelse og
fraværskultur. Der er f.eks. udarbejdet ledelsesværktøjer med
fokus på dialog under hele sygdomsforløbet, sygefraværspro-
cesser og retningslinjer samt sygefraværsdata o. lign. for at un-
derstøtte og fokusere ledernes sygefraværsarbejde. Fra april
2020 er indsatsen udvidet med ni supplerende indsatser, som
følge af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering (STAR). Midlerne skal bl.a. anvendes til at etablere fore-
byggelsessamtaler og støtteforløb med kontaktpersoner til al-
vorligt tilskadekomne medarbejdere samt til projekter, som fo-
kuserer på forebyggelse og håndtering af sygefravær i bred for-
stand, hvilket især omfatter ledelse, kultur og samspil med me-
darbejderne.
Initiativerne kan have medvirket til, at der fra 1. halvår 2017 til
1. halvår 2020 er set et fald i det gennemsnitlige antal sygefra-
værsdage pr. medarbejder på i alt 6,8 dage pr. medarbejder,
jf.
figur 3.
Det bemærkes, at sygefraværet fortsat er højt, og krimi-
nalforsorgen har derfor fortsat fokus på at nedbringe sygefravæ-
ret
2
.
Figur 3
Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder, 2017-2020
26,0
23,5
24,0
22,0
20,0
18,0
16,0
14,0
12,0
1. halvår
2017
2. halvår
2017
1. halvår
2018
2. halvår
2018
1. halvår
2019
2. halvår
2019
1. halvår
2020
21,1
21,6
19,0
21,9
18,3
16,7
Anm.: Data er hentet fra Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 12. august 2020. Tallene for
2020 er foreløbige og vil kunne ændres i forbindelse med efterregistreringer. Det er endnu uvist,
hvordan covid-19 har påvirket og vil påvirke sygefraværet.
Yderligere initiativer
2
Kriminalforsorgen har en ambition om at nedbringe sygefraværet til 15 dage på kon-
5
cernniveau med udgangen af 2021.
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
2256233_0006.png
Rekrutteringsinitiativer og fokus på at forbedre bemandingssi-
tuationen
Kriminalforsorgen arbejder målrettet på at øge rekrutteringen af
fængselsbetjente, herunder baseret på anbefalingerne fra en gen-
nemført rekrutteringsanalyse i 2019. Anbefalingerne er indtil vi-
dere udmøntet ved øget brug af interesseskabende markedsfø-
ring, målrettet brug af idealprofiler og målgruppesegmentering,
øget ”kundefokus” i arbejdet med kandidaterne
3
og endelig ved
færre men mere målrettede rekrutteringskampagner. Dertil
kommer nye kampagnematerialer og anvendelse af nye medier
og platforme.
Med henblik på at øge rekrutteringen og tiltrække flere kandi-
dater til uddannelsen til fængselsbetjent åbnede kriminalforsor-
gen en uddannelsessatellit i Jylland i 2019.
Kriminalforsorgen har endvidere igangsat et grundigt eftersyn
af uddannelsen til fængselsbetjent, hvormed det skal sikres, at
fængselsbetjentenes uddannelse giver de rette værktøjer til ar-
bejdet i hverdagen. Eftersynet skal bl.a. afdække kompetence-
behovet i forhold til fængselsbetjentens forskellige opgaver, de
forskellige sikkerhedsklasser, forbedre screening af ansøgerne
og øge fokus på forsat egnethed og robusthed under uddannelse.
Der ses samlet set et fald i nettoafgangen fra 2017 til 2019 på i
alt 107 fængselsbetjente (134 til 27),
jf. figur 4
4
.
Det bemærkes
dog, at der fortsat var en større afgang end tilgang i 2019. Kri-
minalforsorgen har fortsat stor fokus på rekruttering og fasthol-
delse af fængselsbetjente.
Figur 4
Udviklingen i nettotilgang af fængselsbetjente, 2017-2020
-35
30
50
0
-50
-100
-150
2017
3
-27
-76
-134
2018
2019
2020
Alle kandidater, som lever op til
Fængselsbetjente
de formelle krav, ringes op og guides gennem rekrut-
Fængselsbetjente (Strategisk mål)
teringsprocessen med henblik på at mindske frafaldet før ansættelse.
Fængselsbetjente (Forventet effekt af Covid-19)
4
Tilgang i 2017: 115, 2018: 122, 2019: 173. Frem til primo august 2020 er der optaget
nettotilgangen.
106
Anm.: Data er opgjort den 12. august
2017:
Det er endnu uvist, hvordan covid-19 har påvirket
til ultimo
fængselsbetjente. Afgang i
2020.
-249, 2018: -198 og 2019: -200. Frem
og vil påvirke
juli 2020 har der været en afgang på 105 fængselsbetjente. Balancen mellem optag og
afgang varierer hen over året og afhænger bl.a. af, hvornår der er optag på fængsels-
betjentuddannelsen. Der er således en mindre forskel i den opgjorte periode mellem
optag og afgang, da det er vurderingen, at det giver det mest retvisende billede.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
2256233_0007.png
Trivselsundersøgelse og jobtilfredshed i kriminalforsorgen
Afgangsanalysen, som artiklen i Berlingske den 12. juli 2020
tager udgangspunkt i, har fokus på årsager til den stigende af-
gang, som kriminalforsorgen oplevede fra 2015 og frem til
2018. Formålet med undersøgelsen var at kvalificere fastholdel-
sesindsatsen. Analysen bygger på svar fra 103 respondenter, der
alle er tidligere uniformerede medarbejdere og ledere, som har
opsagt deres stilling i 2017-2018
5
. Analysen er drøftet i krimi-
nalforsorgens øverste ledelse på et lederseminar i oktober 2019
og udleveret til det centrale arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg
(CASU) i december 2019.
For at nuancere billedet af jobtilfredsheden i kriminalforsorgen
er det derfor også relevant at se på trivselsundersøgelsen fra
2018. Her blev alle ansatte i kriminalforsorgen adspurgt om de-
res trivsel og jobtilfredshed, herunder alle fængselsbetjente, og
3.034 svarede
6
.
Trivselsundersøgelsen fra 2018 viser, at ca. 83 pct. af respon-
denterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres job i krimi-
nalforsorgen. Hvis man isoleret ser på fængselsbetjentenes be-
svarelser, så svarer ca. 74 pct., at de er tilfredse eller meget til-
fredse med deres job i kriminalforsorgen
7
. Andelen er således
en smule lavere for fængselsbetjentene end for det samlede per-
sonale. Kriminalforsorgen har fortsat fokus på det fysiske og
psykiske arbejdsmiljø, herunder fokus på lederuddannelse.
Fastholdelsesinitiativer
Kriminalforsorgen arbejder også målrettet på at reducere afgan-
gen af fængselsbetjente bl.a. med udgangspunkt i anbefalin-
gerne fra den gennemførte afgangsanalyse.
Initiativer, som har til formål at reducere de følelsesmæssige be-
lastninger, er f.eks. sundhedsordning, kriseberedskab og foku-
seret supervision. Fremadrettet vil kriminalforsorgen udfolde
indsatser vedrørende modtagelse af nye kollegaer, førstelinjele-
deres personaleledelse og det psykiske arbejdsmiljø og forsøge
at øge helhedsforståelsen i organisationen, herunder give større
indsigt i forskellige udviklingsmuligheder ved interne roke-
rings- og jobskifteordninger.
5
Spørgeskemaet blev sendt til 221 personer, herunder 171 fastansatte fængselsbe-
tjente og 50 fængselsbetjente på prøve. I alt har 103 besvaret spørgeskemaet, herun-
der 86 fastansatte fængselsbetjente og 17 fængselsbetjente på prøve, hvilket giver en
samlet svarprocent på 47 pct.
6
Spørgeskemaet blev sendt til 4.215 personer, hvoraf 3034 personer svarede, hvilket
Svarprocenten er 64,5 pct. af de adspurgte fængselsbetjente (1.453 besvarelser og i
7
giver en svarprocent på i alt 72 pct.
7
alt 2.253 fængselsbetjente modtog spørgeskemaet)
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1739: Spm. om forholdet mellem retshåndhævelse og kapacitetsmangel i landets arresthuse, til justitsministeren
Kriminalforsorgen bestræber sig hele tiden på at blive bedre til
at fastholde dygtige medarbejdere og introducerer derfor i løbet
af sensommeren et nyt fratrædelseskoncept. Det betyder, at fra-
trædelser følges op af et elektronisk spørgeskema, som har til
hensigt systematisk at afdække faktorer, som har indflydelse på
opsigelser i kriminalforsorgen. Formålet er at indsamle yderli-
gere viden, der bl.a. kan bidrage til at udvikle og forbedre kri-
minalforsorgen som en attraktiv arbejdsplads.
Frigørelsesinitiativer
I flerårsaftaleperioden har kriminalforsorgen løbende igangsat
en række tiltag, der skal bidrage til at reducere bemandingsun-
derskuddet og nedbringe overarbejdet i landets fængsler og ar-
resthuse. Initiativerne har fokus på at frigøre fængselsbetjente
internt i organisationen. Dette sker bl.a. gennem effektiviserin-
ger af postbesættelsen, øget indelukning af indsatte, øget brug
af 12-timers vagter, omdisponering af fængselsbetjente fra ad-
ministrative funktioner til uniformerede opgaver, nedbringelse
af sygefraværet mv.
Merbevilling i 2020 og fastholdelse af det nuværende niveau
Kriminalforsorgen er som nævnt udfordret med mange indsatte,
for få pladser og for få fængselsbetjente. Det høje belægstal kan
være med til at højne konfliktniveauet hos de indsatte og med-
fører et ekstra stort arbejdspres og større risiko for nedslidning
af de ansatte. Derfor har regeringen før sommerferien afsat en
merbevilling på 81,5 mio. kr. i 2020 til kriminalforsorgen med
det formål at kunne fastholde det nuværende driftsniveau, etab-
lere yderligere kapacitet mv.
Merbevillingen muliggør f.eks., at en række institutioner, som
ved indgåelsen af flerårsaftalen blev forudsat lukket, fortsat er i
drift med henblik på at imødegå belægsudfordringerne, ligesom
der er sket udvidelse af kapaciteten i 2020 med ca. 60 pladser i
Nykøbing Fængsel og Assens Arrest.”
8