Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2256642_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 697
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-3498
1371381
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 697 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1731: Spm. om ministeren vil efterkomme og sikre finansiering af anbefalingerne i CPT-rapporten om lægeundersøgelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 697 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det anbefales i punkt 133 i "Report to the Danish Government
on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-
ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019", at alle ny-
ankomne udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing
Falster Arrest straks undersøges af en læge eller af en sygeple-
jerske med reference til en læge, og at dette foregår i rammer,
der sikrer fortrolighed - dvs. uden tilstedeværelse af fængsels-
betjente eller af andre frihedsberøvede. Vil ministeren sikre
dette?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af
samrådsspørgsmål O.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende,
og hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det følger af
§ 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sund-
hedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner, at kriminalforsorgsområdet snarest muligt efter indsættel-
sen skal give den frihedsberøvede udlænding en generel orien-
tering om sundhedsordningen i institutionen og tilbyde den på-
gældende samtale med en læge eller sygeplejerske, der er til-
knyttet kriminalforsorgsområdet.
Dette gælder dog ikke, hvis opholdet må antages at blive ganske
kortvarigt, eller den indsatte er overført fra en anden af krimi-
nalforsorgens institutioner, hvor den pågældende har fået tilbud
om samtale med læge eller sygeplejerske.
Hvis den indsatte ønsker en samtale med læge eller sygeplejer-
ske, skal denne finde sted snarest muligt, jf. § 8, stk. 1, i oven-
nævnte bekendtgørelse. I Danmark er det et grundlæggende
princip, at kontakt med sundhedsvæsenet kun finder sted, hvis
patienten ønsker dette. Sundhedstilbuddene i kriminalforsorgen
er tilrettelagt i overensstemmelse med dette princip, således at
en indsat, der vurderes habil til at kunne træffe afgørelser om
eget liv og ikke udtrykker ønske om at blive undersøgt eller
modtage behandling, ikke bliver påtvunget undersøgelse eller
behandling.
Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Udlændingecenter Elle-
bæk hører under, har oplyst til Direktoratet for Kriminalforsor-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1731: Spm. om ministeren vil efterkomme og sikre finansiering af anbefalingerne i CPT-rapporten om lægeundersøgelser, til justitsministeren
gen, at alle nytilkomne frihedsberøvede orienteres om sund-
hedsordningen ved ankomst til Udlændingecenter Ellebæk og
tilses af en sygeplejerske hurtigst muligt efter ankomst, hvor der
spørges til den somatiske og psykiske helbredstilstand. Ved be-
hov visiteres den frihedsberøvede til en læge, psykolog eller
psykiater.
Direktoratet er enig i, at sundhedsundersøgelser og -behandling
skal foregå i rammer, der sikrer patientfortrolighed. Direktoratet
skal samtidig gøre opmærksom på, at der kan være situationer,
hvor det af fængselssikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt,
at der er fængselsbetjente til stede ved sundhedsundersøgelser
og -behandling.
Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål
nr. 664 og 695 fra Folketingets Retsudvalg.”
3