Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2244371_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2020
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2020-0030-4557
1581512
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1627 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1630: Spm. om ministeren vil oplyse, om det er patienten, dennes eventuelle værge eller psykiatrien, der afgør, hvem der skal være bistandsværge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1627 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er der tale om et ansættel-
sesforhold, når en bistandsværge beskikkes? I så fald, hvem er
arbejdsgiver, og hvordan er dennes rolle i den forbindelse?”
Svar:
Det følger af straffelovens § 71, stk. 1, at retten kan beskikke en bistands-
værge for en tiltalt, hvis der bliver tale om at dømme den tiltalte til anbrin-
gelse i en institution eller til forvaring efter reglerne i straffelovens §§ 68-
70. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bistandsværgen så vidt muligt
skal være en af den tiltaltes nærmeste pårørende, der sammen med den be-
skikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.
Ifølge straffelovens § 71, stk. 2, skal der beskikkes en bistandsværge for en
tiltalt, der er dømt til anbringelse eller forvaring, eller som har fået en dom,
der giver mulighed herfor. Bistandsværgen skal holde sig underrettet om
den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltnin-
ger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når for-
anstaltningen endeligt ophæves.
Det forudsættes i forarbejderne til straffelovens § 71, at bistandsværgen så
vidt muligt skal være en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste på-
rørende – uanset om bistandsværgen udpeges under sagen i medfør af § 71,
stk. 1, eller efter der er afsagt dom i medfør af § 71, stk. 2, jf. Folketingsti-
dende 1993-1994 (1. samling), tillæg A, spalte 8061.
Straffelovens regler om beskikkelse af bistandsværger er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger (bistands-
værgebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1512 af 17. de-
cember 2019. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at politiet skal
bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge,
og at den sigtede, tiltalte eller dømte indledningsvis skal spørges, om der er
en bestemt person, som vedkommende ønsker at få beskikket.
Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke
har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til
at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på forteg-
nelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket, jf. bistandsvær-
gebekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt. Forinden indstilling til retten vedrø-
rende beskikkelsen sker, skal den pågældende bistandsværge samt den sig-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1630: Spm. om ministeren vil oplyse, om det er patienten, dennes eventuelle værge eller psykiatrien, der afgør, hvem der skal være bistandsværge, til justitsministeren
tede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte
indstilling, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. pkt.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet fører fortegnelsen over antagne bistandsværger, jf.
bistandsværgebekendtgørelsens § 2. Reglerne omhandlende
Rigspolitiets antagelse af bistandsværger på fortegnelsen følger
af bekendtgørelsens § 1. Der er ikke tale om et traditionelt an-
sættelsesforhold, når bistandsværger antages på fortegnelsen el-
ler beskikkes, hvorfor de ikke har de samme rettigheder og plig-
ter som f.eks. ansatte i psykiatrien eller i politiet.”
3