REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2020-0030-4546

1579469

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1623 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere Rigsadvokatens redegørelse af 18.

maj 2020 i den konkrete sag om dna-beviser og hvad er ministe-

rens mening om, at der først i 2016 kommer nye retningslinjer

til politikredsene om anvendelse af DNA registret på trods af, at

registret blev opgraderet fra det såkaldte 10 system til 16 system

i 2012, og hvem mener ministeren er ansvarlig for, at der skulle

gå 4 år, før retningslinjerne blev opdateret, og at - som det senere

viste sig - de opdaterede retningslinjer ikke var gode nok?”

Svar:

Hvad angår Rigsadvokatens redegørelse skal jeg henvise til mit brev af 25.

maj 2020 til Retsudvalget (Alm. del – bilag 415).

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, som jeg i øvrigt kan henholde

mig til:

”Som det fremgår af punkt 4.1 i Rigsadvokatens redegørelse af

18. maj 2020 (REU Alm. del – bilag 415), er det Rigsadvokatens

opfattelse, at den konkrete straffesag er behandlet i overens-

stemmelse med de retningslinjer og den praksis, der var gæl-

dende på daværende tidspunkt.

I lyset af den konkrete sag havde det dog været ønskeligt, hvis

retningslinjerne for opgradering af dna-personprofiler var blevet

ændret på et tidligere tidspunkt, hvilket Rigspolitiet kan tilslutte

sig.

Det skal hertil tilføjes, at retningslinjerne er ændret løbende si-

den 2012 i takt med, at der er kommet ny viden til.

Som det fremgår af punkt 2.4 i Rigsadvokatens redegørelse af

18. maj 2020, orienterede Rigspolitiet således i oktober 2012

politikredsene om, at Retsgenetisk Afdeling siden juni 2012

havde analyseret alle referenceprøver med 16 dna-systemer mod

tidligere 10. Rigspolitiet tilkendegav i den forbindelse over for

politikredsene, at Retsgenetisk Afdelings ændrede praksis ikke

gav anledning til, at der skulle udtages nye dna-prøver af perso-

ner, der allerede er registreret i dna-profilregisteret. Det blev til-

lige tilkendegivet, at politikredsene kunne anmode om en gena-

nalyse (opgradering) af en eksisterende referenceprøve i til-

fælde, hvor der er sammenfald med en profil, der indeholder dna

fra mere end én person (en såkaldt blandingsprofil) med en lav

bevismæssig beregning, når blandingsprofilen er baseret på en

analyse af 10 dna-systemer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

I august 2016 udstedte Rigspolitiet en ny vejledning om dna-

profilregisteret, som bl.a. beskrev politikredsens opgaver i for-

bindelse med anvendelse af registeret. I tråd med Rigspolitiets

vejledning fra 2012 er det i vejledningen fra 2016 anført, at po-

litikredsene ikke skal udtage en ny dna-prøve af en person, hvis

personen allerede er registreret i dna-profilregisteret. Vejlednin-

gen indeholder ikke retningslinjer for, hvornår det kan være re-

levant at foretage en ny analyse af en referenceprøve.

I november 2018 modtog Rigspolitiet en skrivelse fra Retsgene-

tisk Afdeling, hvor det bl.a. fremgik, at i situationer, hvor der er

konstateret sammenfald på søgning i Rigspolitiets dna-profilre-

gister (såkaldte ”cold hits”), vil det næsten altid være relevant at

opdatere personens dna-profil fra 10 dna-systemer til 16 dna-

systemer. Rigspolitiet informerede i november 2018 politikred-

sene om skrivelsen, ligesom Rigspolitiet opdaterede vejlednin-

gen fra 2016 om dna-profilregisteret.

I oktober 2019 blev Rigspolitiet og Rigsadvokaten bekendt med

en konkret sag, hvor der havde været rettet mistanke mod en

person på baggrund af et overordentligt stærkt match i dna-pro-

filregisteret, hvor personen var registreret med 10 dna-systemer.

Da der efterfølgende blev udført en supplerende analyse baseret

på 16 dna-systemer viste denne imidlertid, at mistanken var ube-

grundet.

I lyset af denne sag besluttede Rigspolitiet den 21. oktober 2019,

efter drøftelser med Rigsadvokaten, at udstede nye retnings-

linjer for opdatering af dna-referenceprofiler, der er typebestemt

efter 10 dna-systemer. Retningslinjerne indebærer, at der i sa-

ger, hvor en mulig mistænkt identificeres på baggrund af et hit i

dna-profilregisteret baseret på en dna-personprofil med 10 dna-

systemer (profiler optaget før juni 2012), altid skal ske en opda-

tering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer, hvorefter der

skal foretages en ny dna-sammenligning.

Retningslinjerne indebærer endvidere, at der ikke må foretages

straffeprocessuelle skridt i sagen, herunder sigtelse af en poten-

tiel mistænkt, før der er foretaget fornyet undersøgelse på bag-

grund af 16 dna-systemer. Dog kan der efter omstændighederne

foretages helt uopsættelige efterforskningsskridt. Endelig følger

det af retningslinjerne, at politikredsene i alle sager, hvor dna er

af væsentlig betydning for den samlede bevisbedømmelse, bør

sikre, at der i videst muligt omfang anvendes dna-analyser ba-

seret på 16 dna-systemer, dvs. hvor eventuelle dna-personprofi-

ler opgraderes fra 10 til 16 dna-systemer.”