REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om ministeren, eventuel i fortrolig form, vil oversende mødereferaterne fra krisestaben, som Domstolsstyrelsen nedsatte i marts 2020 i forbindelse med nedlukning af landet grundet covid-19, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

NOTAT

FAQ vedrørende Coronavirus/Covid-19

Nedenstående FAQ samler spørgsmål og svar på emner, der kan have generel interesse for alle

retter mht. Coronavirus/Covid-19. Dokumentet opdateres dagligt med de nyeste emner øverst i hver

kategori. Dokumentet er opdelt i følgende spor:

Juridiske spørgsmål

Kommunikation og presse

Beredskab mv.

Hvis der savnes svar på en problemstilling, bedes spørgsmålet sendt til postkassen

coronabered-

[email protected].

1. Juridiske spørgsmål

16.03.2020

Modtagelse af straffesager fra anklagemyndigheden

Rigsadvokaten har d. 16.3. orienteret Domstolsstyrelsen om, at følgende er sendt til samtlige chef-

anklagere og statsadvokater:

”Der har været forskelligartede

spørgsmål om fremsendelse af sager til retterne. I den forbindelse er

det Rigsadvokatens opfattelse, at vi skal agere som vanligt og derfor overholde de forvaltningsretlige

principper. Såfremt en straffesag således er færdigbehandlet, skal den i overensstemmelse med de

forvaltningsretlige principper afsendes til parten og/eller retten i de tilfælde, hvor det fortsat er mu-

ligt.”.

Hvordan med notarialforretninger?

18.03.2020

Særligt om vidnetestamenter:

Domstolsstyrelsen har nu udarbejdet vejledning til borgerne om vidnetestamenter, herunder henvist

til, at de kan kontakte en advokat, hvis de har brug for bistand til udarbejdelsen af testamentet.

Advokaten kan hjælpe med at formulere testamentet , så det bliver gyldigt.

Vejledningen er vedlagt denne mail til jeres orientering og ligger på domstol.dk, hvor I kan henvise

borgerne til at finde den.

http://www.domstol.dk/om/Nyheder/oevrigenyheder/Pages/InformationTe-

stamenterkanoprettessomvidnetestamenter.aspx

13.03.2020

Notarforretninger opretholdes i et vist meget begrænset omfang. Det gælder særligt notarforretnin-

ger, der kan gennemføres uden fremmøde, (underskriftprøver), og/eller hvor der i den konkrete sag

er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til.

DOMSTOLSSTYRELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om ministeren, eventuel i fortrolig form, vil oversende mødereferaterne fra krisestaben, som Domstolsstyrelsen nedsatte i marts 2020 i forbindelse med nedlukning af landet grundet covid-19, til justitsministeren

Ved notarforretninger, der kræver fremmøde, må det være ganske undtagelsesvist, og kun hvis helt

særlige omstændigheder gør, at der er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til. Testa-

menter kan oprettes som vidnetestamenter.

Udkørende notarforretninger vedrørende påtegning af testamenter bør ikke gennemføres. Retten

skal i stedet henvise til muligheden for at oprette et vidnetestamente. Retten bør desuden vejlede

om proceduren herfor.

Retningslinjerne for oprettelse af et vidnetestamente fremgår af arvelovens § 64:

§ 64

Testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse

af to vidner, der straks efter testators underskrivelse eller vedkendelse af testamentet skal skrive

deres navne på testamentet. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators øn-

ske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente.

Stk. 2.

Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke på grund af forhold som nævnt i § 74 mangle

forståelse for vidnebekræftelsens betydning.

Stk. 3.

En person kan ikke være testamentsvidne, hvis

1) testamentet begunstiger den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever, beslægtede

eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærstående,

2) testamentet begunstiger en person eller institution, som den pågældende ved testamentets

oprettelse har en sådan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en særlig interesse i be-

gunstigelsen, eller

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågælden-

des habilitet.

Stk. 4.

En person kan være testamentsvidne, selv om den pågældende er indsat som bobestyrer.

Stk. 5.

Vidnerne bør i deres påtegning på testamentet afgive erklæring

1) om deres stilling og bopæl,

2) om tid og sted for deres underskrift på testamentet,

3) om, at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidig til

stede som testamentsvidner efter testators ønske,

4) om, at testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, og

5) om andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

Hvad med skifteattester?

18.03.2020

Som oplyst d. 13.03., oplyser vi Erhvervsstyrelsen om holdningen tilkendegivet nedenfor.

13.03.2020

Erhvervsstyrelsen har bedt os oplyse om serviceattester vil blive opretholdt. Serviceattester udsen-

des fra Erhvervsstyrelsen ifm oprettelse af firmaer. Der bliver sendt link ud til den ret hvor virksom-

heden skal oprettes forud for oprettelse for at se, om der er hindringer for oprettelsen. Erhvervssty-

relsen oplyser, at de for nu og i dag har tæt på 40 liggende der afventer. Erhvervsstyrelsen vurderer,

at der er tale om en kritisk opgave, som skal løses for erhvervslivet, desuagtet de nuværende CO-

VID-19 omstændigheder.

Vi mener ikke det som sådan er en samfundskritisk opgave. Vi forstår, at I stort set alle har kontor-

medarbejdere, der har adgang til skiftesystemerne og kan besvare henvendelserne. På den bag-

grund tænker vi, at I ved retterne kunne løse disse opgaver hjemmefra i videst muligt omfang de

kommende uger som en del af den almindelige drift. Hører vi ikke fra jer med anden besked, vil vi

meddele dette til Erhvervsstyrelsen tirsdag morgen.

18.03.2020

Hvad med civile sager?

Udeblivelse

Domstolsstyrelsen vil opfordre til, at reglerne om udeblivelsesvirkning i civile sager administreres i

lyset af den særlige situation, vi befinder os i. Det vil naturligvis fortsat være en judiciel afgørelse og

bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilken konsekvens en eventuel fristoverskridelse

skal have.

Ikke-kritiske hovedforhandlinger

Domstolsstyrelsen er blevet opmærksomme på, at retningslinjerne om afholdelse af hovedforhand-

linger forvaltes forskelligt ved retterne. Således gennemfører nogle retter, efter det oplyste, ikke-

kritiske hovedforhandlinger i civile sager.

I forhold til hovedforhandlinger med fysisk fremmøde i ikke-kritiske sager er Domstolsstyrelsens ret-

ningslinjer, at der alene skal opretholdes de mest kritiske funktioner. Vi har dog i de seneste dage

modificeret dette med anbefalinger om at opretholde sagsbehandling på nogle sagsområder, som

måske ikke er kritiske, men hvor det er muligt for retten at behandle sagen, uden at fysisk fremmøde

er påkrævet.

Domstolsstyrelsen vil opfordre til, at retten overvejer at udsætte ikke-kritiske sager, hvor advokaten

anmoder om udsættelse af sagen, fordi advokaten er utryg ved fysisk fremmøde. Alternativt, at retten

overvejer, om muligt, at behandle sådanne sager uden fysisk fremmøde.

12.3.2020

Hvornår kan man anvende video3 inden for strafferetsplejen?

Grundlovsforhør

I henhold til retsplejelovens § 760, stk. 2, om grundlovsforhør skal en anholdt fremstilles for en dom-

mer inden 24 timer efter anholdelsen, hvis den anholdte ikke forinden er løsladt.

Det følger af retsplejelovens § 32 c, at når retten i medfør af retsplejeloven eller anden lov har tilladt,

at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation,

anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten. Det

er udtrykkeligt angivet i bestemmelsen, at dette dog ikke gælder i de i § 760, stk. 2 og § 764, stk. 2

nævnte tilfælde. Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at et grundlovsfor-

hør kan gennemføres via video 3.

Hvis den anholdte ikke kan møde op i retten, kan den pågældende ret dog overveje, hvorvidt det

konkrete grundlovsforhør alligevel kan gennemføres via video 3 ud fra generelle betragtninger om

nødretslignende forhold. Det kan være fint at sondre mellem sygdom (med mulighed for fængsling

in absentia) som grund for udeblivelse og karantænelignende forhold (med mulig overvejelse af

nødretlig hjemmel til videomøde). Når man frem til kun at fremme med fysisk tilstedeværelse må

arrestanten placeres hensigtsmæssigt i rummet.

Kriminalforsorgen og politiet sørger for transport efter de almindelige retningslinjer og prioriteringer.

Sager om fristforlængelser

I henhold til retsplejelovens § 748 b, stk. 1, kan sager om fristforlængelse afholdes ved anvendelse

af video 3, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmødet og sagens øvrige

omstændigheder. Bestemmelsen undtager visse sager.

Retterne har således i vid udstrækning hjemmel til at gennemføre sager om fristforlængelse ved

brug af video 3. Denne mulighed bør udnyttes i den aktuelle situation, hvor store dele af Danmark

er lukket ned. I de tilfælde, hvor retterne sædvanligvis ikke vil afholde sagerne ved anvendelse af

video 3, bør retterne overveje, om det alligevel kan ske ved omlægning af sædvanlige processer og

eller bør ske ud fra generelle nødretligende betragtninger.

Anvendelse af video 3 i retsmøder under efterforskningen af en straffesag

I henhold til retsplejelovens § 748 a kan retten tillade, at sigtede deltager i et retsmøde ved anven-

delse af telekommunikation med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig.

Bestemmelsen regulerer også forsvarerens og anklagerens adgang til at deltage i retsmødet via

video 3. Retsmøder, hvor der afsiges kendelser i henhold til retsplejelovens kapitel 71-74 om indgreb

i meddelelseshemmeligheden mv., legemsindgreb, ransagning samt beslaglæggelse og edition, kan

som udgangspunkt afholdes via video 3, når det er teknisk og praktisk muligt.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelte sag, om de involverede parter skal møde person-

ligt frem til retsmødet. I vurderingen bør retterne inddrage generelle betragtninger om force maje-

ure.

12.3.2020

Hvordan med arrestanttransporter?

Kriminalforsorgen har over for Domstolsstyrelsen bekræftet, at de fortsat transporterer arrestanter til

retsmøder efter de sædvanligt gældende procedurer og prioriteringer, samt at de følger de

sikkerheds- og sundhedsmæssige anbefalinger og anvisninger, som løbende udmeldes. Oplever I

andet, hører vi gerne om det via

[email protected].

12.3.2020

Hvordan prioriteres sager om aktindsigt?

Begæringer om aktindsigt behandles ikke, medmindre det konkret er strengt nødvendigt.

Rigsarkivet har oplyst, at der ikke kan udlånes sager til myndighederne fra Rigsarkivets myndigheds-

udlån. Hvis der opstår særlige behov for adgang til arkivalier, kan der træffes nærmere aftale om

dette.

Kontakt via

[email protected].

12.3.2020

Hvad med offentlighedens adgang til retten?

•

Offentligheden har adgang i det omfang og med det antal, som de fysiske lokaler tilsiger, idet

der kan foretages fysiske tilpasninger, så tilhørerne sidder med behørig afstand mellem sig,

hvilket alt andet lige vil reducere antallet af pladser til tilhørerne.

Afgørelsen træffes konkret i den enkelte sag (og kan kæres efter de sædvanlige regler)

Det vil være et konkret skøn, om nogen bør have fortrin frem for andre, men som hovedregel

vil journalister have forrang frem for andre uden direkte forbindelse til den konkrete sag

Det må konkret overvejes, om I vil/kan pålægge de journalister, der får adgang at dele infor-

mation med øvrige interesserede journalister

•

Hvad med Familieretten?

18.03.2020

Familieretshuset har lavet en sammentælling af det samlede potentiale af sager, der kan klargøres til over-

sendelse til familieretten. Det drejer sig om ca. 500 sager.

På øvrige forretningsområder, Adoption og værgemål, Ægteskab, bidrag og navne samt Internationale ægte-

skaber, er der almindelig drift og forventes almindeligt flow af sager.

Tvangsfuldbyrdelser: FRH forudser, at der er flere, der ikke udleverer deres børn til samvær pga. Corona. De

efterspørger, hvor mange fra FRH, der skal stå til rådighed for retterne til brug for mægling og andre dele af

processen om tvangsfuldbyrdelser. Har I et bud på det for jeres ret, hører vi det fortsat gerne

–

på spoc-mailen.

(Tak til de enkelte som vi har hørt fra )

13.03.2020

Fuldbyrdelse af ordinært samvær er ikke en omfattet af de sagstyper, der vil blive behandlet i perio-

den til 27. marts 2020, men sagerne vil blive berammet snarest muligt efter periodens afslutning.

12.3.2020

Familieretshuset følger Statsministeriets anbefalinger om at minimere al offentlig aktivitet mest mu-

ligt med henblik på at begrænse spredningen af smitte med COVID-19 (coronavirus). Det betyder,

at alle møder med borgere og familier indtil videre aflyses fra med i dag og til og med fredag den 27.

marts. Deres medarbejdere er pt i gang med at tage kontakt til borgere for at aflyse møder. Samtidig

er de ved at sende medarbejderne hjem, så de i videst muligt omfang kan arbejde hjemme. FR vil i

kommende dage forsøge at begrænse de uhensigtsmæssigheder, der opstår for børn og andre bor-

gere i kølvandet på denne situation. De beder jer om at henvise borgere til hjemmesiden (www.fa-

milieretshuset.dk),

hvor de løbende vil forsøge at besvare de spørgsmål, der opstår. Børnenes skils-

missetelefon vil være åben som sædvanlig. Deres almindelige telefoner vil også være åbne, men de

forventer stort pres og kan være nødt til at gå ned i kadence.

Familieretshuset forventer i øvrigt, at de får forberedt flere sager, end i en almindelig hverdag og der

derfor kommer et lille antal ekstra sager - typisk §7 sager.

Tvangsfuldbyrdelser: FRH forudser, at der er flere, der ikke udleverer deres børn til samvær pga.

Corona. De efterspørger, hvor mange fra FRH, der skal stå til rådighed for retterne til brug for mæg-

ling og andre dele af processen om tvangsfuldbyrdelser. Har I et bud på det for jeres ret, hører vi det

gerne

–

på spoc-mailen.

Hvad med møderne i Børn- og Ungeudvalg?

18.03.2020

Forlængelse af tvangsanbringelse

Forlængelse af tvangsanbringelser behandles ikke. Det er de såkaldte genbehandlingsager, og de

er ikke omfattet af servicelovens § 75. Det er netop behandlingen af dem, som både B&U og UKN

har brug for bliver udsat. Behandlingen af disse sager udsættes til behandling på ordinært møde

efter 1. maj 2020. Det vil sige, at tvangsanbringelser, der udløber i denne periode, forlænges til

behandling efter 1. maj 2020 + f.eks. en måned. Man kan også vælge, at forlænge alle anbringelser,

der udløber i perioden, med f.eks. 3 måneder. Det bemærkes, at hvis betingelserne for anbringelse

ikke længere er stede, er kommunen forpligtet til at indlede en hjemgivelse, hvilket jo stadig vil være

gældende.

Afbrudt samvær/overvåget samvær, herunder spørgsmål om forlængelse af igangværende

afbrudt/overvåget samvær

Disse sager behandles, hvis det har hastende karakter, og ikke kan afvente ordinært møde. Sagerne

behandles efter servicelovens § 71, og behandlingen kan starte med en formandsbeslutning efter §

75 og en efterfølgende prøvelse af udvalget.

Tvangsadoption

Kun igangværende anbringelser, der udløber i de kommende måneder, forlænges, fx med 3 måne-

der. Det medfører, at alle nye sager efter § 74, herunder om tvangsanbringelser med evt. indstilling

om adoption og afbrudt samvær/overvåget samvær er omfattet af vores beredskab og får en fuld-

stændig udvalgsbehandling med prøvelse af grundlaget for indstillingen. Hvis det kombineres med

muligheden for telefonmøder og skypedeltagelse, vil det kunne reducere mødeafviklingen.

14.03.2020

Flg. er meldt ind til JM d. 14.3.2020, i det JM udbad sig en særskilt indmelding:

Der er behov for begrænsning/suspension af behandlingen af de almindelige sager i Børn og Unge-

udvalget samt for ændring i mødeafviklingen for, at systemet kan virke i en periode, hvor der kun er

beredskab. Sidstnævnte kan formentlig ske uden egentlige lovændringer. Som hovedregel vil dom-

stolene kunne varetage § 75 sager og visse sager efter 74, som ikke kan afvente et ordinært møde.

Alle øvrige sager kan ikke forventes behandlet. Domstolene forventer, at sagerne kan afvikles uden

fysisk fremmøde i videst muligt omfang. Sager om genbehandling bør udskydes til en bestemt given

dato som fx 1 maj. Denne dato bør kunne ændres via bekendtgørelse.

12.3.2020

Faaborg kommune har meddelt, at de ønsker at afholde udvalgsmøder, hvor dommeren deltager på

Skype og de øvrige medlemmer og barnet deltager fysisk. Retten i Svendborg har endnu ikke be-

svaret henvendelsen. Retten i Helsingør har oplyst, at de deltager fysisk i førstegangsmøder om

anbringelse af børn uden for hjemmet. Der kunne vel fint være anledning til at differentiere mellem

typer af sager så man udskyder ordinære genbehandlingssager?

2. HR, løn og regnskab

16.3.2020

Q1. Hvad gælder i perioden frem til og med 27. marts?

A1. For offentligt ansatte gælder, at alle så vidt muligt skal arbejde hjemmefra. Udgangspunktet er,

at medarbejderne har pligt til at udføre arbejdet i overensstemmelse med arbejdsgiverens anvisnin-

ger inden for den gældende arbejdstid. Alt efter medarbejderens stilling og opgavens karakter kan

det dog pålægges, at arbejdet udføres i ydertimerne/weekenden af hensyn til belastningen på sy-

stemerne.

Da situationen ændrer sig løbende, vil der kunne opstå behov for, at medarbejdere, der som ud-

gangspunkt er sat til at blive hjemme, møder ind på arbejdspladsen. Alle, der ikke afspadserer, flek-

ser eller holder ferie, skal derfor kunne stille med dags varsel, ligesom de skal være tilgængelige på

mail og telefon inden for almindelig arbejdstid. Hvis medarbejderen ikke ønsker at stå til rådighed

eller være tilgængelig på mail og telefon som nævnt, kan det - hvis begge parter er indforstået -

aftales, at medarbejderen afvikler ferie, afspadsering eller fleks i hele eller dele af perioden.

Styrelsen har orienteret retterne om, at de ikke kan pålægge medarbejdere at afholde ferie, afspad-

sering eller fleks i nødbemandingsperioden, hvis det ikke allerede var aftalt ved periodens begyn-

delse, se nærmere nedenfor. Dette er i overensstemmelse med Medarbejder- og Kompetencesty-

relsens retningslinjer

Q2. Hvad gælder i forhold til ændring af planlagt ferie/fleks/afspadsering?

A2. Der må i den kommende tid forventes at komme forespørgsler om, hvorvidt medarbejderne kan

ændre planlagt ferie, fleks og afspadsering pga. aflyste rejser.

Det fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside, at medarbejderne ikke har krav

på at få ændret allerede planlagt ferie, men at der kan indgås aftale herom.

Domstolsstyrelsen og de præsidenter, der deltager i kriseberedskabet, henstiller, at alt planlagt/aftalt

ferie, fleks og afspadsering frem til og med 13. april fastholdes for at sikre den nødvendige beman-

ding, når vi skal afvikle sagspuklerne efterfølgende.

Vi henstiller samtidig, at der ikke indgås aftaler om udskydelse af planlagt/aftalt ferie, fleks og af-

spadsering for perioden 14. - 30. april, før vi ved, hvornår det bliver muligt at genoptage arbejdet i

normalt omfang. Hvis nødbemandingsperioden skulle trække ud til efter påske, vil vi således udvide

ovennævnte henstilling til også at omfatte resten af april.

Vi har forståelse for eventuelle ønsker om at udskyde planlagt ferie/fleks/afspadsering, men i den

aktuelle ekstraordinære situation, hvor vi alle ser ind i store pukler af sager og opgaver i øvrigt efter

nødberedskabsperioden, finder vi ikke, at vi samtidig kan opbygge større tilgodehavender af ferie,

fleks og afspadsering, end vi allerede har nu.

For en ordens skyld bemærkes, at hvis medarbejderen er syg, gælder de sædvanlige regler for,

hvornår ferie kan aflyses pga. sygdom. Der henvises til ferielovens § 13, stk. 2

–

samt

MEDST.PAV, kapitel 23.5.2

om ferieaflysning og erstatningsferie grundet sygdom.

Q3. Hvor findes opdateret information fra Medarbejder- og Kompetencestyrel-

sen?

A3. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens generelle information til medarbejdere og arbejdsgivere

kan læses her:

https://www.medst.dk/nyheder/svar-paa-spoergsmaal-fra-medarbejdere-om-coronaviruscovid-19/

https://www.medst.dk/nyheder/ansaettelsesretlig-raadgivning-om-covid-19/

Q4. Hvordan skal man forholde sig til TimeSag/tidsregistrering mv.?

A4. Følgende retningslinjer vedr. registrering i TimeSag gælder i nødbemandingsperioden

–

forelø-

big indtil fredag den 27. marts.

Registreringer i TimeSag:

•

Ansatte, der er på arbejdspladsen,

registrerer deres arbejdstid som sædvanligt i TimeSag.

Hvis der ikke er opgaver nok til en hel arbejdsdag, registreres øvrige timer op til enten fast daglig

eller gennemsnitlig arbejdstid under kategorien ”Anden frihed med løn”.

•

Ansatte, der arbejder hjemmefra,

registrerer deres faktiske arbejdstid i TimeSag. Hvis der ikke

er opgaver nok til en hel arbejdsdag, registreres øvrige timer op til enten fast daglig eller gen-

nemsnitlig arbejdstid under kategorien ”Anden frihed med løn”.

Ansatte, der ikke har mulighed for at løse opgaver hjemmefra,

registrerer deres faste daglige

eller gennemsnitlige arbejdstid under kategorien ”Anden frihed med løn”. Disse ansatte står selv-

følgelig stadig til rådighed, medmindre de holder aftalt ferie, fleks m.v.

Ansatte, der er syge,

skal fortsat sygemelde og raskmelde sig til deres leder.

•

•

Ferie, fleks og afspadsering

skal registreres som sædvanligt.

Praktisk håndtering: Da langt fra alle, der arbejder hjemme, har VPN-adgang og dermed adgang til

TimeSag, kan registreringen løses på den måde, at medarbejderen fører en liste over sin daglige

arbejdstid så vidt muligt med angivelse af opgave/delopgavekategori. Registrering i systemet udfø-

res af medarbejderen, når denne vender tilbage.

Q5. Hvordan skal timelønnede studenter aflønnes i nødbemandingsperioden?

A5. Udgangspunktet er, at timelønnede studenter skal aflønnes for det antal gennemsnitlige ugent-

lige arbejdstimer, som de er ansat til. Lønnen kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis der allerede er

planlagt ferie, fravær mv. Styrelsen opfordrer til, at man anlægger en pragmatisk tilgang til aflønning

af timelønnede studenter, da lønnen kan være en afgørende del af deres indkomstgrundlag.

Q6. Hvad sker der med interne stillingsopslag ved domstolene?

A6. Alle ansøgere til interne stillinger er orienteret pr mail om, at processen kan trække ud. Det er

fortsat muligt at søge på interne opslag, hvis man har adgang til intranettet via VPN. Styrelsen er

sammen med de enkelte retspræsidenter ved at tage stilling til, hvordan vi håndterer allerede opslå-

ede stillinger. Udgangspunktet er, at ansøgningsfristen forlænges, med mindre helt særlige hensyn

til en hurtig stillingsbesættelse forudsætter noget andet. Endvidere er det udgangspunktet, at der

ikke bliver slået nye interne stillinger op i nødberedskabsperioden, medmindre helt særlige hensyn

taler for, at stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Q7. Hvordan skal man som arbejdsgiver forholde sig, hvis en medarbejder bli-

ver bekræftet syg med coronavirus/Covid-19?

A7. Hvis medarbejdere får bekræftet Covid-19, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at

man som arbejdsgiver skal sikre, at kolleger, der har været i nær kontakt med personen, informeres,

herunder om hvordan man skal forholde sig. Der henvises til pkt. 3 nr. 4. her:

Sundhedsstyrelsens

oftest stillede spørgsmål.

Persondatamæssigt vil det i denne situation være berettiget, at der videregives oplysninger om, at

en medarbejder er smittet med coronavirus pga. hensynet til, at ledelsen og kollegaer kan træffe de

nødvendige forholdsregler. De oplysninger, der videregives, skal begrænses til det nødvendige. Se

Datatilsynets

vejledning til arbejdsgivere om persondatabeskyttelse og coronavirus.

Som det er fremgået af medierne, har sundhedsmyndighederne ændret strategi, så man nu kun

tester personer med alvorlige symptomer. Det fremgår endvidere, at man som udgangspunkt skal

gå ud fra, at man kan have coronavirus, hvis man får symptomer på forkølelse, hoste og feber. Man

kan læse nærmere om symptomer og forholdsregler på

www.coronasmitte.dk.

Da ovenstående ud-

trykkeligt gælder bekræftede tilfælde, og der i den kommende tid må forventes at være en del dan-

skere hjemme med symptomer med forkølelse, hoste og feber, er det på det foreliggende grundlag

styrelsens opfattelse, at arbejdsgiver ikke har en forpligtelse til at give orientering til kollegerne i

tilfælde, hvor en medarbejder er hjemme med de nævnte symptomer uden at være bekræftet smittet.

13.3.2020

Hvad med behandling af kasseopgaver?

Da kassererne ikke kan tilgå kassesystemet hjemmefra, er det ikke nødvendigt at lave kassenul-

stilling hver dag. I skal dog lave periodeafslutning i kassesystemet, inden I begynder at arbejde i

april måned.

Styrelsens løn- og kassesupport varetages hjemmefra. I kan derfor både ringe og skrive ind ad de

sædvanlige kanaler.

13.3.2020

Fungerer lønadministrationen fortsat?

Statens Administrations medarbejdere arbejder hjemmefra med virkning fra fredag d. 13. marts

2020. Statens Administration har oplyst, at alle opgaver fortsat som udgangspunkt vil blive løftet som

vanligt, ligesom telefonerne er åbne. Afhængigt af situationens udvikling vil fornødne tilpasninger

kunne ske. Alle ændringer vil blive meldt ud på hjemmesiden løbende (www.statens-adm.dk), så

hold jer orienteret her.

3. IT

18.03.2020

Covid-19 og phishing

COVID-19 krisen bliver i øjeblikket udnyttet i en voksende bølge af phishingmails, og vi skal alle

være ekstra opmærksomme på det, vi modtager i indbakken for tiden. Med de mange phishingmails

følger malware, ransomware, bagdøre, misinformation og mere eller mindre opfindsomme forsøg på

at narre information ud af ofrene. Blandt de mere opsigtsvækkende eksempler er forsøg på at udgive

sig for at være fra Sundhedsstyrelsen og få modtageren til at logge ind via nem-login på en falsk

loginside, og en Android app der tilbydes som kilde til opdateret information og statistik om smitte-

spredning, men som i stedet låser telefonen og kræver 100$ for at låse den op igen.

Det er helt naturligt, at vi alle gerne vil holde os opdaterede omkring situationen, men vi er desværre

nødt til at være mistænkelige overfor alt, der kommer via e-mail og sms, hvis ikke vi er helt sikre på

hvem afsenderen er, og i øvrigt huske på, at offentlige myndigheder ikke kommunikerer om krisen

via e-mails, men gennem medier og officielle hjemmesider som

https://coronasmitte.dk.

Hvordan med VPN?

17.03.2020

Der er nu 1500 samtidige VPN-adgange

til rådighed for Danmarks Domstole. Adgangene ”gives fri”,

således at det ikke længere er nødvendigt at arbejde i hold. Brugen overvåges løbede.

Det er ikke muligt at installere VPN-adgang uden at tage fysisk ind i retterne. Der er udsendt en

vejledning fra CIT om, hvordan man installerer VPN på sin computer mv.

Hvis du oplever problemer, når du logger på, så afvent ca. 5 min. før du forsøger igen. Der er mange

brugere på, og systemet har brug for lidt mere tid.

CIT i behandler løbende alle

TOPdesk

sager. Har du problemer med VPN, så opret en sag med dit

brugernavn, pc-navn og problemstilling/ønske. Du kan altid ringe på nedenstående numre, men vi

vil i denne situation foretrække, at du opretter en sag i TOPdesk, da samtalerne tager meget tid fra

sagsløsningen og vi har for tiden rigtig mange sager omkring VPN.

Telefonnumre til CIT:

•

Servicedesk 9968 4220

Akut tlf. 2968 3757

4. Kommunikation og presse

13.03.2020

Danmarks Domstole har lagt korte nyheder på hjemmesiden hhv. sen aften 11/3 og sen eftermiddag

12/3.

Derudover bedes retterne orientere på

[email protected]

om pressehenven-

delser med henblik på, at vi kan sikre et overblik.

5. Beredskab mv.

FAQ vedrørende Coronavirus/Covid-19

Nr 2

–

18. marts 2020

Nedenstående FAQ samler spørgsmål og svar på emner, der kan have generel interesse for alle

retter mht. Coronavirus/Covid-19. Dokumentet opdateres dagligt med de nyeste emner øverst i hver

kategori. Dokumentet er opdelt i følgende spor:

6. Juridiske spørgsmål

7. HR

8. IT

9. Kommunikation og presse

10. Beredskab mv.

Hvis der savnes svar på en problemstilling, bedes spørgsmålet sendt til postkassen

coronabered-

[email protected].

6. Juridiske spørgsmål

18.03.2020

Forsamlingsforbud over 10 personer (gældende fra 18. marts 2020 kl. 10.00)

Der er med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 indført et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage

i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet

gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv.

Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.

Forbuddet hindrer ikke, at flere end 10 personer på sædvanlig vis er til stede og bevæger sig rundt fx i en

butik, et supermarked, en lufthavn eller på en togstation. Tilsvarende gælder, at almindelig brug af kollektive

transportmidler (tog, busser, fly, færger m.v.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet.

Forbuddet finder heller ikke anvendelse, hvis der er tale om en forsamling med et politisk eller andet menings-

befordrende øjemed, herunder demonstrationer eller politiske møder.

Af de retningslinjer, som vi tidligere har sendt ud den 11. marts 2020 følger, at det kun er de særligt kritiske

sagsområder, hvor driften skal opretholdes ved Danmarks Domstole. Der er tale om samfundskritiske arbejds-

mæssige opgaver, hvor der kan være behov for, at flere end 10 personer er til stede på arbejdspladsen f.eks.

i en retssal.

Forbuddet gælder ikke sådan almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads og særligt ikke i forbindelse med

behandling af kritiske sagsområder.

Retterne bør dog i forbindelse med retsmøder begrænse tilhørerne til maksimum 10 personer, hvor journali-

ster, på baggrund af et konkret skøn, som hovedregel vil have forrang frem for andre uden direkte forbindelse

til den konkrete sag.

Derudover henstiller vi til, at retterne i de enkelte sager i øvrigt overvejer muligheden for at begrænse antallet

af samtidigt tilstedeværende i retssalen under hensyn til de fysiske forhold, sagens parter og oplysning og

offentligheden i retsplejen.

16.03.2020

Modtagelse af straffesager fra anklagemyndigheden

Rigsadvokaten har d. 16.3. orienteret Domstolsstyrelsen om, at følgende er sendt til samtlige chef-

anklagere og statsadvokater:

”Der har været forskelligartede spørgsmål om fremsendelse af sager til retterne. I den forbindelse er

det Rigsadvokatens opfattelse, at vi skal agere som vanligt og derfor overholde de forvaltningsretlige

principper. Såfremt en straffesag således er færdigbehandlet, skal den i overensstemmelse med de

forvaltningsretlige principper afsendes til parten og/eller retten i de tilfælde, hvor det fortsat er mu-

ligt.”.

Hvordan med notarialforretninger?

18.03.2020

Særligt om vidnetestamenter:

Domstolsstyrelsen har nu udarbejdet vejledning til borgerne om vidnetestamenter, herunder henvist

til, at de kan kontakte en advokat, hvis de har brug for bistand til udarbejdelsen af testamentet.

Advokaten kan hjælpe med at formulere testamentet , så det bliver gyldigt.

Vejledningen er vedlagt denne mail til jeres orientering og ligger på domstol.dk, hvor I kan henvise

borgerne til at finde den.

http://www.domstol.dk/om/Nyheder/oevrigenyheder/Pages/InformationTe-

stamenterkanoprettessomvidnetestamenter.aspx

13.03.2020

Notarforretninger opretholdes i et vist meget begrænset omfang. Det gælder særligt notarforretnin-

ger, der kan gennemføres uden fremmøde, (underskriftprøver), og/eller hvor der i den konkrete sag

er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til.

Ved notarforretninger, der kræver fremmøde, må det være ganske undtagelsesvist, og kun hvis helt

særlige omstændigheder gør, at der er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til. Testa-

menter kan oprettes som vidnetestamenter.

Udkørende notarforretninger vedrørende påtegning af testamenter bør ikke gennemføres. Retten

skal i stedet henvise til muligheden for at oprette et vidnetestamente. Retten bør desuden vejlede

om proceduren herfor.

Retningslinjerne for oprettelse af et vidnetestamente fremgår af arvelovens § 64:

§ 64

Testamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse

af to vidner, der straks efter testators underskrivelse eller vedkendelse af testamentet skal skrive

deres navne på testamentet. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators øn-

ske, og de skal have kendskab til, at de bevidner oprettelsen af et testamente.

Stk. 2.

Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke på grund af forhold som nævnt i § 74 mangle

forståelse for vidnebekræftelsens betydning.

Stk. 3.

En person kan ikke være testamentsvidne, hvis

4) testamentet begunstiger den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever, beslægtede

eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærstående,

5) testamentet begunstiger en person eller institution, som den pågældende ved testamentets

oprettelse har en sådan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en særlig interesse i be-

gunstigelsen, eller

6) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågælden-

des habilitet.

Stk. 4.

En person kan være testamentsvidne, selv om den pågældende er indsat som bobestyrer.

Stk. 5.

Vidnerne bør i deres påtegning på testamentet afgive erklæring

6) om deres stilling og bopæl,

7) om tid og sted for deres underskrift på testamentet,

8) om, at de ved testators underskrift eller vedkendelse af testamentet har været samtidig til

stede som testamentsvidner efter testators ønske,

9) om, at testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, og

10) om andre omstændigheder, der kan være af betydning for testamentets gyldighed.

Hvad med skifteattester?

18.03.2020

Som oplyst d. 13.03., oplyser vi Erhvervsstyrelsen om holdningen tilkendegivet nedenfor.

13.03.2020

Erhvervsstyrelsen har bedt os oplyse om serviceattester vil blive opretholdt. Serviceattester udsen-

des fra Erhvervsstyrelsen ifm oprettelse af firmaer. Der bliver sendt link ud til den ret hvor virksom-

heden skal oprettes forud for oprettelse for at se, om der er hindringer for oprettelsen. Erhvervssty-

relsen oplyser, at de for nu og i dag har tæt på 40 liggende der afventer. Erhvervsstyrelsen vurderer,

at der er tale om en kritisk opgave, som skal løses for erhvervslivet, desuagtet de nuværende CO-

VID-19 omstændigheder.

Vi mener ikke det som sådan er en samfundskritisk opgave. Vi forstår, at I stort set alle har kontor-

medarbejdere, der har adgang til skiftesystemerne og kan besvare henvendelserne. På den bag-

grund tænker vi, at I ved retterne kunne løse disse opgaver hjemmefra i videst muligt omfang de

kommende uger som en del af den almindelige drift. Hører vi ikke fra jer med anden besked, vil vi

meddele dette til Erhvervsstyrelsen tirsdag morgen.

18.03.2020

Hvad med civile sager?

Udeblivelse

Domstolsstyrelsen vil opfordre til, at reglerne om udeblivelsesvirkning i civile sager administreres i

lyset af den særlige situation, vi befinder os i. Det vil naturligvis fortsat være en judiciel afgørelse og

bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilken konsekvens en eventuel fristoverskridelse

skal have.

Ikke-kritiske hovedforhandlinger

Domstolsstyrelsen er blevet opmærksomme på, at retningslinjerne om afholdelse af hovedforhand-

linger forvaltes forskelligt ved retterne. Således gennemfører nogle retter, efter det oplyste, ikke-

kritiske hovedforhandlinger i civile sager.

I forhold til hovedforhandlinger med fysisk fremmøde i ikke-kritiske sager er Domstolsstyrelsens ret-

ningslinjer, at der alene skal opretholdes de mest kritiske funktioner. Vi har dog i de seneste dage

modificeret dette med anbefalinger om at opretholde sagsbehandling på nogle sagsområder, som

måske ikke er kritiske, men hvor det er muligt for retten at behandle sagen, uden at fysisk fremmøde

er påkrævet.

Domstolsstyrelsen vil opfordre til, at retten overvejer at udsætte ikke-kritiske sager, hvor advokaten

anmoder om udsættelse af sagen, fordi advokaten er utryg ved fysisk fremmøde. Alternativt, at retten

overvejer, om muligt, at behandle sådanne sager uden fysisk fremmøde.

12.3.2020

Hvornår kan man anvende video3 inden for strafferetsplejen?

Grundlovsforhør

I henhold til retsplejelovens § 760, stk. 2, om grundlovsforhør skal en anholdt fremstilles for en dom-

mer inden 24 timer efter anholdelsen, hvis den anholdte ikke forinden er løsladt.

Det følger af retsplejelovens § 32 c, at når retten i medfør af retsplejeloven eller anden lov har tilladt,

at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation,

anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten. Det

er udtrykkeligt angivet i bestemmelsen, at dette dog ikke gælder i de i § 760, stk. 2 og § 764, stk. 2

nævnte tilfælde. Der foreligger således ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at et grundlovsfor-

hør kan gennemføres via video 3.

Hvis den anholdte ikke kan møde op i retten, kan den pågældende ret dog overveje, hvorvidt det

konkrete grundlovsforhør alligevel kan gennemføres via video 3 ud fra generelle betragtninger om

nødretslignende forhold. Det kan være fint at sondre mellem sygdom (med mulighed for fængsling

in absentia) som grund for udeblivelse og karantænelignende forhold (med mulig overvejelse af