Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2122339_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Katrine Grith Vinten
2019-0030-2912
1281603
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 158 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om ministeren vil oplyse, hvori den grundlæggende forskel ligger mellem, at kommunerne er medfinansierende for særlige psykiatriske sengepladser (og for tomme pladser) samt for pladserne i de lukkede institutioner for unge under 18 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 158 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i tilknytning til besvarelse af REU alm. del-
spm. 440 (2018-19, 2. samling), hvori ministeren afviser kom-
munal medfinansiering på fængselspladserne, oplyse, hvori den
grundlæggende forskel ligger mellem, at kommunerne er med-
finansierende for særlige psykiatriske sengepladser (og for
tomme pladser) samt for pladserne i de lukkede institutioner for
unge under 18 år?”
Svar:
For mig at se ligger den grundlæggende forskel i den traditionelle opgave-
fordeling mellem stat, regioner og kommuner. Staten varetager generelt de
opgaver, hvor det er væsentligt, at der sikres ensartethed i opgaveudførelsen
på tværs af landet, herunder fuldbyrdelse af fængselsstraf.
Regionerne og kommunerne har derimod i større udstrækning myndigheds-
ansvaret for opgaver, som mest hensigtsmæssigt løses mere decentralt, her-
under opgaver inden for sundhedsområdet samt opgaver inden for børne- og
ungeområdet.
Jeg mener, at det er fornuftigt, at staten fortsat har ansvaret og finansierings-
forpligtelsen, når en straf skal afsones i en af kriminalforsorgens institutio-
ner.
Jeg vil ikke afvise, at det er muligt at indføre andre modeller for finansie-
ring af kriminalforsorgens pladser, men som anført i min besvarelse af 25.
oktober 2019 af spørgsmål nr. 440 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
finder jeg imidlertid ikke behov for at ændre den nuværende ordning. Den
giver for mig at se kommunerne et væsentligt incitament til at forebygge kri-
minalitet.
For mig handler det grundlæggende om at sikre, at kommunerne og krimi-
nalforsorgen hver især og sammen løfter ansvaret for at forebygge krimina-
litet, herunder ved at hjælpe løsladte med at skabe sig en tilværelse uden kri-
minalitet. Det er en vigtig opgave, som skal være med til at reducere krimi-
naliteten i Danmark og dermed skabe tryghed.
2