REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om ministeren i det kommende lovforslag om vanvidskørsel i selve lovforslaget vil præcisere mulighederne for at varetægtsfængsle folk, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0030-4436

1569195

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1522 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juni 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1523: Spm. om ministeren i det kommende lovforslag om vanvidskørsel i selve lovforslaget vil præcisere mulighederne for at varetægtsfængsle folk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1522 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I forlængelse af behandling af forslaget B 141 om vanvidskør-

sel udtalte ministeren, at varetægtsfængsling var vejen frem, at

det er det relevante værktøj. Men ikke straksdomme. Vil mini-

steren bekræfte, at man i dag kan blive varetægtsfængslet, i så

fald man kører vanvidskørsel?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

”1. I regeringens udspil ”Vanvidskørsel skal stoppes” fra fe-

bruar 2020 betegnes følgende overtrædelser af straffeloven og

færdselsloven som vanvidskørsel:



straffelovens § 241, 2. pkt., uagtsomt manddrab under

særligt skærpende omstændigheder,

straffelovens § 249, 2. pkt., uagtsom forvoldelse af be-

tydelig skade på nogens legeme eller helbred under

særligt skærpende omstændigheder,

straffelovens § 252, stk. 1, forsætlig forvoldelse af nær-

liggende fare for nogens liv eller førlighed,

sager om særlig hensynsløs kørsel,

kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100

pct. ved kørsel med over 100 km/t,

kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover, og

spirituskørsel med en promille over 2,00

Betingelserne for varetægtsfængsling er reguleret i retspleje-

lovens § 762.

Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægtsfængs-

les, hvis der er begrundet mistanke om, at den sigtede har begået

en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år

og 6 måneder eller derover, og der er bestemte grunde til at an-

tage, at den sigtede vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyr-

delsen (unddragelsesfare), på fri fod vil begå ny tilsvarende kri-

minalitet (gentagelsesfare) eller vil vanskeliggøre efterforsknin-

gen mv. (kollusionsfare).

Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan en sigtet endvidere vare-

tægtsfængsles, når der er en særlig bestyrket mistanke om, at

den sigtede har begået en lovovertrædelse, der kan medføre

fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhævelsen

efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at

sigtede ikke er på fri fod, eller en overtrædelse af bl.a. straffe-

lovens §§ 244-246 (vold) og § 252 (forsætlig forvoldelse af nær-

liggende fare for nogens liv eller førlighed), hvis lovovertrædel-

sen kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i

mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at

kræve, at sigtede ikke er på fri fod.

Retsplejelovens § 762, stk. 3, indeholder et proportionalitets-

krav, hvorefter varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lo-

vovertrædelsen alene kan forventes at medføre en straf af bøde

eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå

i misforhold til forstyrrelsen af sigtedes forhold, sagens betyd-

ning og den retsfølge, der kan forventes idømt, hvis den sigtede

findes skyldig.

Det er retten, som efter begæring fra politiet afgør, om sigtede

skal varetægtsfængsles, jf. retsplejelovens § 764.

For så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 241, 2. pkt.,

§ 249, 2. pkt. og § 252, stk. 1, kan det oplyses, at strafferammen

er op til 8 års fængsel. Der vil således ved overtrædelse af disse

bestemmelser være mulighed for varetægtsfængsling, såfremt

den konkrete overtrædelse må forventes at blive straffet med

mere end 30 dages fængsel, og de øvrige betingelser for vare-

tægtsfængsling findes at være opfyldt.

For så vidt angår sager om ”særlig hensynsløs kørsel” kan det

oplyses, at begrebet omfatter flere lovovertrædelser. En kørsel

kan karakteriseres som særlig hensynsløs, når føreren bevidst

sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed.

Der er i færdselslovens § 118, stk. 10, hjemmel til at forhøje

straffen for visse overtrædelser af færdselsloven, når en kørsel

er særlig hensynsløs.

Som eksempler på særlig hensynsløs kørsel omfattet af færds-

elslovens § 118, stk. 10, kan bl.a. nævnes chikanekørsel, det vil

sige kørsel, der retter sig mod at forulempe eller bringe en med-

trafikant i fare, hasarderet kørsel, f.eks. for at unddrage sig (po-

litiets) forfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører kon-

kret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som udføres

med bevidsthed om, at den fører til forulempelse eller farefor-

voldelse, samt grove former for kapkørsel, flokkørsel og lig-

nende ”chokkørsel”.

Der vil også være tale om særlig hensynsløs kørsel, hvis kørslen

sker med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat

bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til nær-

liggende risiko for andre trafikanter, når risikoen har stået eller

måttet stå føreren klart.

Kørselsforløb, hvor der sker en række overtrædelser af færds-

elsloven og eventuelt også af straffeloven, vil efter omstændig-

hederne også kunne karakteriseres som særligt hensynsløse.

I sager omfattet af færdselslovens § 118, stk. 10, hvor kørslen

kan karakteriseres som særlig hensynsløs, er der hjemmel til at

forhøje straffen op til 1 år og 6 måneder fængsel. Der er dermed

mulighed for varetægtsfængsling i sager om særlig hensynsløs

kørsel, såfremt den konkrete overtrædelse må forventes at blive

straffet med mere end 30 dages fængsel, og de øvrige betingelser

for varetægtsfængsling findes at være opfyldt.

Hastighedsovertrædelser begået med et motordrevet køretøj

straffes som udgangspunkt efter færdselslovens §§ 41, 42 og

43. I sager med kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere

end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t, og sager om kørsel

med en hastighed på 200 km/t eller derover, hvor der ikke ved

kørslen i øvrigt er voldt forsætlig skade på andres person eller

ting, og heller ikke forsætligt er fremkaldt nærliggende fare her-

for, er der alene mulighed for bødestraf efter færdselslovens §

118, stk. 2-5. I disse sager er der således ikke mulighed for va-

retægtsfængsling efter gældende lovgivning.

For så vidt angår sager, hvor der køres spirituskørsel med en

promille på over 2,0, jf. færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf.

stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk. 1, kan det oplyses, at strafferammen er

1 år og 6 måneders fængsel. I disse sager er der således mulighed

for varetægtsfængsling, såfremt den konkrete overtrædelse må

forventes at blive straffet med mere end 30 dages fængsel, og de

øvrige betingelser for varetægtsfængsling findes at være op-

fyldt.”

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at regeringens udspil

om vanvidskørsel indebærer markante strafskærpelser for en række færds-

elsovertrædelser – i nogle tilfælde fra et udgangspunkt om bødestraf til et

udgangspunkt om fængselstraf. En konsekvens af disse strafskærpelser vil

være, at muligheden for at anvende varetægtsfængsling i denne type sager

bliver mere relevant.

Det er dog naturligvis fortsat en forudsætning, at betingelserne for vare-

tægtsfængsling i retsplejelovens § 762, som beskrevet ovenfor, er opfyldt.