Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2238917_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Sikkerhedskontor I
Ida Albæk Knudsen
2020-0030-4422
1551907
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1505 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1506: Spm. om det vurderede mørketal for hadmotiverede forbrydelser de sidste 5 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1505 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af den seneste offerundersøgelse, at 7% af
voldsofre mener, at volden mod dem var motiveret af racisme.
Det svarer til, at 3600-5000 personer mellem 16 og 74 årligt ud-
sættes for racistisk motiveret vold. Til sammenligning modtog
politiet i 2018 449 anmeldelser om hadforbrydelser hvoraf der
blev rejst sigtelse i 84 sager. Hvad er ministerens holdning til
det lave antal anmeldelser og sigtelser sammenlignet med antal-
let af voldsofre, der vurderer at være blevet udsat for en racistisk
motiveret forbrydelse, og planlægger ministeren nogle initiati-
ver, der skal styrke politiet indsats mod hadforbrydelser?”
Svar:
Når man sammenligner tallene fra Justitsministeriets offerundersøgelser
med antallet af hadforbrydelsessager fra Rigspolitiets årsrapport for hadfor-
brydelser, tegner der sig et billede af, at der bag Rigspolitiets tal gemmer sig
et betydeligt ”mørketal”. Det er vanskeligt at sige præcist, hvor stort det
faktiske problem er, men der er ikke tvivl om, at problemet er større, end
hvad Rigspolitiets tal viser.
For mig som justitsminister er det en kerneopgave at arbejde for, at alle kan
føle sig trygge i Danmark. Det er helt afgørende, at der i det danske samfund
er plads til at være den, man er. Det gælder selvsagt, uanset hvilken seksu-
alitet, hudfarve eller tro man har. Det er helt afgørende, at ofre for en had-
forbrydelse i forbindelse med en anmeldelse til politiet bliver mødt med
åbenhed, respekt og professionalisme, og at de ansvarlige bliver stillet til
ansvar for deres handlinger.
Regeringen er ved at se på, hvordan indsatsen mod hadforbrydelser kan styr-
kes. Jeg mødtes i den forbindelse i begyndelsen af marts i år med en række
organisationer for at drøfte særlige udfordringer og forslag til forbedrings-
punkter. Her blev der bl.a. peget på forbedringspotentiale i forhold til poli-
tiets møde med ofre for hadforbrydelser i forbindelse med anmeldelser.
Jeg forventer på den baggrund i løbet af efteråret at præsentere konkrete
initiativer til at styrke indsatsen mod hadforbrydelser, herunder initiativer
der skal forbedre ofres oplevelse af anmeldelsessituationen.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1506: Spm. om det vurderede mørketal for hadmotiverede forbrydelser de sidste 5 år, til justitsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet kontinuerligt arbejder
på at øge anmeldelsestilbøjeligheden på hadforbrydelsesområ-
det.
Blandt andet lancerede Rigspolitiet i oktober 2019 kampagnen
Stop Hadet,
som havde til formål at øge kendskabet til hadfor-
brydelsesområdet samt at opfordre ofre for hadforbrydelser til
at anmelde forholdet til politiet.
Kampagnen bestod af tilvejebringelse og uddeling af postkort til
bl.a. interesseorganisationer og politikredsenes ekspeditioner.
Det budskab, der blev formidlet i postkortene var, at stoppe ha-
det og anmelde hadforbrydelser til politiet. En række gratis po-
stkort blev endvidere stillet til rådighed i standere over hele lan-
det i en periode på 14 dage.
Derudover bestod kampagnen af en kampagnefilm, der er til-
gængelig på YouTube samt afholdelse af en Facebook live chat,
hvor borgere kunne rette direkte henvendelse til tre medarbej-
dere i politiet og stille spørgsmål til hadforbrydelsesområdet,
herunder politiets håndtering af sagerne.”
3