REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1469: Spm. om status på nuværende arbejde med lydoptagelser i politiet, herunder Rigspolitiets nye vejledning herom, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-4367

1546238

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1469 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1469: Spm. om status på nuværende arbejde med lydoptagelser i politiet, herunder Rigspolitiets nye vejledning herom, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1469 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren give en status på nuværende arbejde med lyd-

optagelser i politiet, herunder Rigspolitiets nye vejledning

herom?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”En politiafhøring er et centralt efterforskningsværktøj, der har

til formål så præcist og objektivt som muligt at klarlægge om-

stændighederne i relation til et konkret muligt strafbart hændel-

sesforløb. Det er derfor væsentligt, at politiet har fokus på at

sikre den fornødne kompetenceudvikling på området. Rigspoli-

tiet etablerede derfor i 2014 et projekt om afhøring. Afhørings-

projektet anbefalede bl.a. en øget brug af lyd- og eventuelt bil-

ledoptagelser.

Hensigten var, at en teknisk understøttelse af øget lyd- og bil-

ledoptagelse af politiets afhøringer i givet fald skulle ske via et

Digital Asset Management System (DAM-system), som Rigs-

politiet ved udgangen af 2016 forventede at kunne implementere

i alle politikredse i løbet af 2018. Arbejdet med at anskaffe og

etablere et sådant it-system til håndtering af multimedie-materi-

ale i politiet blev imidlertid stoppet i 2017, da projektet ikke

kunne realiseres inden for den godkendte økonomiske ramme.

Rigspolitiet er nu ved at gennemføre et nyt projekt, der skal

kunne lagre bl.a. lyd- og billedoptagelser. Systemet forventes

fuldt implementeret i februar 2022. Justitsministeriet har samti-

dig ved brev af 24. juni 2020 anmodet Rigsadvokaten og Rigs-

politiet om at udarbejde en plan for, hvordan øget brug af opta-

gelse af afhøringer implementeres i politiet.

Lydoptagelse af politiets afhøringer er reguleret i retspleje-

lovens § 751, stk. 3. Det følger heraf, at afhørte skal gøres be-

kendt med, at afhøringen optages. Rigspolitiet har ikke udstedt

en generel vejledning om lydoptagelse af politiets afhøringer.

Rigspolitiet har imidlertid i 2018 udstedt nationale retningslinjer

for behandlingen af sager mod psykisk afvigende kriminelle.

Heraf fremgår det bl.a., at det, efter omstændighederne, kan

være hensigtsmæssigt at lydoptage forklaringer afgivet af psy-

kisk afvigende kriminelle. Lydoptagelse kan navnlig være rele-

vant, hvis den afhørte er vanskelig at forstå eller har svært ved

at koncentrere sig om afhøringen. Rigspolitiet har ligeledes i sin

vejledning fra januar 2019 om politiets behandling af sager om

voldtægt og voldtægtslignende forhold instrueret politikredsene

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1469: Spm. om status på nuværende arbejde med lydoptagelser i politiet, herunder Rigspolitiets nye vejledning herom, til justitsministeren

i, at såvel sigtedes som forurettedes forklaringer så vidt muligt

skal optages fonetisk.

Politiet har desuden mulighed for at lydoptage i andre typer af

sager.

Når efterforskerne optager en afhøring, er det typisk for at kunne

koncentrere sig fuldt ud om dialogen med den afhørte. Vurde-

ringen af, om der bør ske en lydoptagelse, vil typisk blive base-

ret på sagens omfang og afhøringens forventede længde. Hvis

sagen er kompleks, og afhøringen forventes at blive langvarig,

kan dette ud fra en politifaglig vurdering således tale for lydop-

tagelse. Hvis dette derimod ikke er tilfældet, vil der som ud-

gangspunkt ikke være behov for at lydoptage afhøringen, med-

mindre den afhørte er vanskelig at forstå, og efterforskeren der-

for vurderer, at der er behov for en lydoptagelse til støtte for sin

rapportskrivning.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1465

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.