Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2223221_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0030-4256
1528172
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1372 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1372: Spm. om ministeren deler ønsket om at øge muligheden for varetægtsfængsling for personer, der kører vanvidskørsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. maj 2020 om
vanvidskørsel bekræfte, at ministeren deler ønsket om at øge
muligheden for varetægtsfængsling for personer, der kører van-
vidskørsel, og at det fra politisk side forventede strafniveau for
vanvidskørsel indskrives i bemærkninger til det kommende lov-
forslag?”
Svar:
Jeg er helt grundlæggende enig i, at der skal være et effektivt samspil mel-
lem reglerne om varetægtsfængsling og straffebestemmelserne om farlig
kørsel. Det skal hertil bemærkes, at regeringens udspil mod vanvidskørsel
indebærer en række markante strafskærpelser – i nogle tilfælde fra et ud-
gangspunkt om bødestraf til et udgangspunkt om fængselstraf. En konse-
kvens af disse strafskærpelser vil være, at muligheden for anvende vare-
tægtsfængsling i denne type sager bliver mere relevant.
Herudover kan jeg bekræfte, at det er hensigten at angive et forventet straf-
niveau for de relevante straffebestemmelser i bemærkningerne til de lovfor-
slag, som skal implementere de strafskærpelser, der følger af regeringens
udspil mod vanvidskørsel.
Både transportministeren og jeg vil fremsætte et lovforslag i efteråret 2020,
der gennemfører en række af initiativerne fra regeringens udspil mod van-
vidskørsel, herunder en række strafskærpelser og udvidelse af muligheden
for konfiskation af biler anvendt til vanvidskørsel.
2