Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2223268_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juli 2020
Politikontoret
Christopher Gjerding
2020-0030-4253
1528176
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1369 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1369: Spm. om der er hjemmel i gældende lovgivning til at anvende hjullåse på almindelige køretøjer under 3500 kg, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1369 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 14. maj 2020 om
vanvidskørsel og svar på REU alm. del - spm. 974 oplyse, om
der er hjemmel i gældende lovgivning til at anvende hjullåse på
almindelige køretøjer under 3500 kg? Vil ministeren endvidere
oplyse, om politiet i dag råder over hjullåse til køretøjer under
3500 kg, og i bekræftende fald redegøre nærmere for, om de en-
kelte politikredse anvender disse hjullåse? Såfremt de enkelte
politikredse ikke har eller anvender de hjullåse, de måtte være i
besiddelse af til køretøjer både over eller under 3500 kg, bedes
der gives en udførlig begrundelse for det.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets tidligere be-
svarelse af 4. maj 2020 af spørgsmål nr. 974 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende politiets anvendelse af hjullåse.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der til brug for Rigspolitiets bidrag
til besvarelsen af spørgsmål nr. 974 blev indhentet en udtalelse
fra landets politikredse om kredsenes eventuelle anvendelse af
hjullåse, herunder til køretøjer under 3.500 kg. Det fremgår af
politikredsenes udtalelser, at ingen af landets politikredse selv
råder over eller anvender hjullåse til køretøjer under 3.500 kg.
Såfremt politiet vurderer, at et køretøj bør konfiskeres, er den
sædvanlige praksis, at køretøjet beslaglægges, indtil retten har
truffet afgørelse. Perioden for beslaglæggelse varierer, men kan
have en udstrækning, der gør det mest hensigtsmæssigt, at køre-
tøjet placeres på et opbevaringssted. Herved sikres det bedst, at
politiet ved, hvor køretøjet befinder sig, og at køretøjet ikke
bortfjernes – også selv om det måtte være forsynet med hjullåse.
Som oplyst i Rigspolitiets bidrag til brug for Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 974 er anvendelse af hjullåse hen-
sigtsmæssigt for køretøjer over 3.500 kg med henblik på indfri-
else af krav, når føreren og køretøjet er udenlandsk. Der synes
ikke umiddelbart at være samme behov til anvendelse af hjullåse
til køretøjer under 3.500 kg. Den primære begrundelse herfor er
efter Rigspolitiets opfattelse, at sådanne køretøjer umiddelbart
er lettere at lade indtransportere end et tungt køretøj, ligesom det
kan anbringes på en af politiets opbevaringspladser.”
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1369: Spm. om der er hjemmel i gældende lovgivning til at anvende hjullåse på almindelige køretøjer under 3500 kg, til justitsministeren
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Transport- og Boligministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at det følger af
færdselslovens § 120, stk. 1, at politiet kan tilbageholde et mo-
tordrevet køretøj, der er blevet anvendt til overtrædelser af
færdselsloven, hvis såvel køretøjet som føreren af køretøjet er
hjemmehørende i udlandet.
Det motordrevne køretøj kan tilbageholdes, indtil forskyldte bø-
der, standsnings- og parkeringsafgifter, sagsomkostninger, er-
statningsbeløb eller præmier for lovpligtig ansvarsforsikring er
betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet
ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan
der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Ved iværksættelse af tilbageholdelse efter færdselslovens § 120,
stk. 1, finder retsplejelovens regler om beslaglæggelse med hen-
blik på konfiskation anvendelse, og tilbageholdelse kan kun ske,
hvis det er nødvendigt for at sikre betaling af beløbene nævnt i
stk. 1, jf. § 120, stk. 2.
Bestemmelsen finder anvendelse for alle motordrevne køretøjer
og således også motordrevne køretøjer under 3.500 kg. Bestem-
melsen er endvidere ikke begrænset til særlige overtrædelsesty-
per. Bestemmelsen omfatter imidlertid alene tilfælde, hvor såvel
køretøjet og føreren af køretøjet er hjemmehørende i udlandet.
Bestemmelsen omfatter således ikke danske førere i danske eller
udenlandske køretøjer eller udenlandske førere i danske køretø-
jer. Bestemmelsen finder endvidere – med undtagelse af for-
skyldte standsnings- og parkeringsafgifter – ikke anvendelse for
førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sve-
rige, jf. § 120, stk. 3.
Ifølge færdselslovens § 120 a, stk. 1, kan politiet tilbageholde
køretøjer i en række forskellige tilfælde uanset, hvor køretøjet
og føreren er hjemmehørende.
Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af
forskrifter udstedt i medfør af § 68 om hastighedsbegrænseres
funktion (stk. 1, nr. 1), overtrædelse af forskrifter om køretøjers
største tilladte totalvægt udstedt i medfør af § 85 (stk. 1, nr. 2),
overtrædelse af forskrifter om køre- og hviletid udstedt i medfør
af § 86 a (stk. 1, nr. 3), overtrædelse af Det Europæiske Fælles-
skabs Forordning om harmonisering af visse sociale bestemmel-
ser inden for vejtransport (køre- og hviletidsbestemmelser inden
for vejtransport) (stk. 1, nr. 4), overtrædelse af Den Europæiske
Unions forordning om takografer inden for vejtransport (stk. 1,
nr. 5), overtrædelse af den europæiske overenskomst om ar-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1369: Spm. om der er hjemmel i gældende lovgivning til at anvende hjullåse på almindelige køretøjer under 3500 kg, til justitsministeren
bejde, der udføres af det kørende personale i international
vejtransport (AETR-overenskomsten) (stk. 1, nr. 6), og ved
ulovlige konstruktive ændringer af motordrevne køretøjers foru-
reningsbegrænsende udstyr (stk. 1, nr. 7).
Bestemmelsen vedrører både danske og udenlandske førere (in-
klusiv førere hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sve-
rige) af danske og udenlandske køretøjer. Størstedelen af de be-
stemmelser, der skal være overtrådt for, at tilbageholdelse kan
ske, er imidlertid alene relevante for tunge køretøjer over 3.500
kg, hvorfor bestemmelsen i praksis hovedsageligt relaterer sig
til køretøjer over 3.500 kg.
Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelse efter § 120 a,
stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at retsplejelovens be-
stemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation fin-
der tilsvarende anvendelse. Det følger endvidere af § 120 a, stk.
2, at tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i
øvrigt er bragt i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte be-
stemmelser.
Transport- og Boligministeriet skal generelt bemærke, at anven-
delse af hjullås ikke kræver en særskilt hjemmel i henhold til
færdselslovens regler, idet der ved anvendelse af hjullås alene
er tale om én af flere praktiske måder at tilbageholde et køretøj.
Hvis et køretøj kan tilbageholdes i henhold til færdselslovens §
120, § 120 a eller regler i anden lovgivning, er færdselslovens
regler således ikke til hinder for, at dette sker ved anvendelse af
hjullås.”
4