Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2202112_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2020
Sikkerhedskontoret
Anne Sofie Westergren
Hendel
2020-0030-4128
1479236
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1263 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Bilag 1 til besvarelsen indeholder fortrolige oplysninger og bedes derfor be-
handlet
fortroligt.
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1262: Spm. om, hvordan regeringen vil forhindre, at konflikten mellem shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Saudi-Arabien udspiller sig på dansk jord, til justitsministeren og udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1263 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for den konkrete sag, dens persongal-
leri, herunder de ledende ASMLA-medlemmer og deres forbin-
delse til terroraktionen i Teheran, det iranske attentatforsøg i
Ringsted m.v., og vil ministeren ligeledes give – evt. i oversigts-
form – en redegørelse for de involverede personers konkrete op-
holdsgrundlag i Danmark, jf. den spionage-sag mod personer og
virksomheder, der blev beskrevet i pressen den 3. og 4. februar
2020?”
Svar:
1.
I september 2018 gennemførte politiet og Politiets Efterretningstjeneste
(PET) EN omfattende politiaktion på tværs af landet.
PET havde i en periode forud herfor arbejdet med en sag vedrørende kon-
krete trusler mod enkeltpersoner. PET havde således siden foråret 2018 kon-
stateret, at lederen af ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation
of Ahwaz) i Danmark var udsat for konkrete trusler, der efter PET’s vurde-
ring udgik fra Iran.
I dagene op til den 28. september 2018 konstaterede PET, at en person ob-
serverede og fotograferede mod ASMLA-lederens bopæl. PET’s efterforsk-
ning, der foregik i tæt samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere,
gav grundlag for at antage, at den pågældende havde til hensigt at overdrage
informationerne til en iransk efterretningstjeneste med henblik på, at infor-
mationerne skulle indgå i planlægningen af et attentat på dansk grund mod
lederen af ASMLA.
I forlængelse af politiaktionen blev en norsk statsborger af iransk oprindelse
den 21. oktober 2018 anholdt og sigtet for i perioden fra den 25. til den 27.
september at have observeret og fotograferet mod lederen af ASMLA’s
bopæl med henblik på at overdrage de indsamlede informationer til iranske
myndigheder og i den forbindelse har at have taget del i planlægning af et
drab på ASMLA-lederen.
Politiet har den 3. februar 2020 rejst sigtelse mod den norske statsborgers
formodede kildefører fra den iranske efterretningstjeneste. Den formodede
kildefører er varetægtsfængslet in absentia.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1262: Spm. om, hvordan regeringen vil forhindre, at konflikten mellem shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Saudi-Arabien udspiller sig på dansk jord, til justitsministeren og udenrigsministeren
Straffesagen mod den norske statsborger af iransk oprindelse blev indledt
ved Retten i Roskilde den 1. maj 2020, og der forventes afsagt dom ultimo
juni 2020.
2.
Den 7. november 2018 blev tre ledende medlemmer af ASMLA anholdt
og sigtet for overtrædelse straffelovens § 136, stk. 2, om billigelse af terror
ved at have udtalt sig positivt om et terrorangreb i Iran i september 2018.
I den forbindelse har Midt- og Vestsjællands Politi og PET gennemført
ransagninger hos de tre ASMLA-medlemmer og har herved fået indsigt i
oplysninger, der tegner et billede af, at de tre ASMLA-medlemmer har været
involveret i spionageaktiviteter i Danmark på vegne af Saudi-Arabien.
PET har således i den forbindelse grund til at antage, at ASMLA-medlem-
merne i perioden fra 2012 til 2018 har spioneret i Danmark på vegne af en
saudi-arabisk efterretningstjeneste. De har bl.a. indsamlet oplysninger om
enkeltpersoner og virksomheder i Danmark og i udlandet og videregivet
disse oplysninger til en saudi-arabisk efterretningstjeneste.
På denne baggrund blev ASMLA-medlemmerne den 3. februar 2020 an-
holdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 108 om spionage. De har
siden den 4. februar 2020 været varetægtsfængslet på denne baggrund.
3.
For en nærmere gennemgang af persongalleriet i henholdsvis sagen fra
september 2018 og sagen fra februar 2020 henvises til det vedlagte fortrolige
bilag 1, som også indeholder oplysninger om de involverede personers op-
holdsgrundlag i Danmark.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1262
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3