Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2182513_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
David Fristrup Simonsen
2020-0030-4032
1457623
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1180 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1180: Spm. om, at den enkelte dommer alene har et juridisk råderum i forhold til at træffe afgørelser i den pågældende sag, eller har dommerne også et råderum i forhold til at afgøre, om der kan indføres videokommunikation i den pågældende sag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er der ministerens opfattelse, at den enkelte dommer alene har
et juridisk råderum i forhold til at træffe afgørelser i den pågæl-
dende sag, eller har dommerne også et råderum i forhold til at
afgøre, om der kan indføres videokommunikation i den pågæl-
dende sag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Telekommunikation med billede” (video), som det er benævnt
i retsplejeloven, forudsætter den fornødne hjemmel. Efter rets-
plejeloven kan retten i visse tilfælde tillade, at sigtede/tiltalte,
parter, vidner, anklager, forsvarer og andre aktører deltager i
retsmøder i straffesager og civile sager via video.
For så vidt angår vidner følger det af retsplejelovens § 174, stk.
1, at vidneforklaringer som udgangspunkt afgives for den ret,
hvor sagen behandles. Udgangspunktet er således, at vidner mø-
der i retten og afgiver forklaring umiddelbart for den dømmende
ret under hovedforhandlingen.
Efter retsplejelovens § 174, stk. 2, kan retten bestemme, at et
vidne skal afgive forklaring via telekommunikation med billede
(video), hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, herunder
hvis særlige hensyn til vidnet taler herfor.
Ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan afgives via video,
forudsættes retten at foretage en konkret afvejning mellem for-
delen ved denne afhøringsform over for ulempen ved, at vidnet
ikke møder umiddelbart for den dømmende ret ud fra de hensyn,
der er nævnt i loven og dens forarbejder.
Det er således i alle tilfælde de pågældende dommeres judicielle
afgørelse i forbindelse med den enkelte retssag, om der skal an-
vendes video eller anden telekommunikation.”
2