Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2169486_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2020
Formueretskontoret
Katrine Grith Vinten
2020-0030-3944
1433509
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1086 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1090: Spm. om nødlov om forældelsesfrister, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1086 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om forældelsesfristen kan flyttes i
de sager ved domstolene, der er aflyst som følge af faren for
coronasmitte, og derfor ikke kan nå at blive rettidigt behandlet?”
Svar:
Det fremgår af straffelovens § 94, stk. 5, at forældelsesfristen i en straffesag
afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når ankla-
gemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for overtrædelsen. Det er således uden betydning for spørgsmålet om
forældelse, om hovedforhandlingen i sagen udsættes.
For så vidt angår de civilretlige regler om forældelse fremgår det af foræl-
delseslovens § 16, at forældelsesfristen afbrydes, når fordringshaveren fore-
tager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve en dom eller
anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og
forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Der sker således afbrydelse af
forældelsesfristen ved indlevering af stævning til retten, og det er dermed –
også i civile sager – uden betydning for spørgsmålet om forældelse, om ho-
vedforhandlingen i sagen udsættes. Det bemærkes i den forbindelse, at det
fortsat er muligt at indgive en stævning til retten i den nuværende situation.
2