Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2107725_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2019
Koncernstyringskontoret
Franciska Vinde Dirch-
sen
2019-0030-2875
1270813
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Pressede politifolk ud-
skyder sigtelse af mistænkte i voldssager” i Berlingske Tidende
den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, herunder re-
degøre for,
– om det er ministerens opfattelse, at de nuværende tidsfrister
for politiets sagsbehandling er urealistisk høje,
– om det efter ministerens opfattelse er korrekt, at fristerne i vidt
omfang bliver omgået i politikredsene,
– om ministeren mener, at det er rimeligt, at der opsættes mål og
tidsfrister for politiets sagsbehandling og
– hvordan ministeren vil sikre, at politiet har ressourcer til at
overholde tidsfristerne for behandlingen af kriminalsager?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at myndighederne i straffesagskæden lige nu er un-
der
et voldsomt pres. Artiklen ”Pressede politifolk udskyder sigtelse af
mistænkte i voldssager” i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 under-
streger det arbejdspres, som for tiden opleves i politiet og anklagemyndig-
heden.
For politiet og anklagemyndigheden er der blandt andet store udfordringer
med lange sagsbehandlingstider. Det betyder, at mange borgere, som har
været udsat for en forbrydelse, ikke får den behandling, de med rette kan
forvente.
Det er i mine øjne – særligt i lyset af de lange sagsbehandlingstider – helt
legitimt, at vi fra politisk hold foretager en prioritering af, hvilke opgaver
politiet og anklagemyndigheden bør have særligt fokus på. De politisk fast-
satte frister for sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager) og Rigspo-
litiets og Rigsadvokatens handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandling-
stiden i sager om personfarlig kriminalitet er netop udtryk for en sådan pri-
oritering.
Sagerne om vold og voldtægt er omfattet af Rigspolitiets og Rigsadvoka-
tens handlingsplan til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om per-
sonfarlig kriminalitet. Det er en målsætning i handlingsplanen, at sagsbe-
handlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet skal ned-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
bringes med 20 pct. ved udgangen af 2020. Handlingsplanen er første skridt
til at få knækket kurven for de stigende sagsbehandlingstider i politiet og
anklagemyndigheden i disse sager, herunder sagsbehandlingstiden fra an-
meldelse til sigtelse. Den målsætning forventer jeg, at politiet og anklage-
myndigheden leverer på.
Målsætningerne i handlingsplanen til nedbringelse af sagsbehandlingstiden
i sager om personfarlig kriminalitet er Rigspolitiets og Rigsadvokatens bud
på realistiske, men ambitiøse mål i den situation, vi står i. Der er endnu lang
vej, før politiet og anklagemyndigheden opfylder målene, men Rigspolitiet
og Rigsadvokaten vurderer i den første afrapportering på handlingsplanen,
at målene vil kunne opfyldes. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid kortvarigt kommer til at stige igen, når po-
litikredsene får ryddet ud i de gamle sager, der ligger i bunkerne.
Jeg kan i den forbindelse henvise til Rigspolitiets og Rigsadvokatens første
afrapportering på handlingsplanen, som blev oversendt til Folketingets
Retsudvalg den 13. november 2019 (REU Alm. del. Bilag 84).
Problemet med de lange sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndig-
heden kan imidlertid ikke løses fra den ene dag til den anden. En nedbrin-
gelse af sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til tiltale for alle straffesager
kræver mere omfattende tiltag, som jeg ser frem til at drøfte med Folketin-
gets partier i forbindelse med de kommende forhandlinger om en ny flerår-
saftale for politiet og anklagemyndigheden. Som en del af forhandlingerne
vil det være naturligt at se på, om mål og frister, der er opstillet for politiet
og anklagemyndigheden, rent faktisk sikrer, at borgerne får den bedst mu-
lige behandling.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Jeg har noteret mig indholdet i udtalelsen og kan i den forbindelse oplyse,
at jeg naturligvis har en klar forventning om, at Rigspolitiet og Rigsadvoka-
ten følger udviklingen i VVV-sager nøje og sikrer, at politikredsene har en
hensigtsmæssig adfærd i behandlingen af straffesager, herunder at der na-
turligvis tages skridt til med det samme at sigte mistænkte, når der er etab-
leret grundlag for dette.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har oplyst følgende:
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at der ikke må her-
ske tvivl om, at måltal og statistik aldrig kan overskygge rets-
sikkerhed. Politiet skal i alle sammenhænge sætte borgerens
retssikkerhed først. Det gælder både i forhold til den borger, der
mistænkes for at have begået et strafbart forhold, og den borger
der er forurettet i sagen. Borgerens retssikkerhed kommer i før-
ste række, og det er en ledelsesopgave at sikre, at alle medarbej-
dere forstår, at retssikkerhed altid har førsteprioritet.
Mål og tidsfrister er imidlertid også en central del af arbejdet
med retssikkerhed. Gennem opfølgning på disse sikres gennem-
sigtighed i politiets arbejde. Det gælder i forhold til borgerne,
der skal vide, hvornår de kan forvente, at deres sag behandles af
politiet. Det gælder også i forhold til regeringen og Folketinget,
der sætter rammerne for politiets arbejde og prioritering af ind-
satsområder. Endelig gælder det for ledelsen, der skal sætte mål
og retning for politiets virksomhed samt prioritere ressourcer og
opgaver.
Det er derfor et centralt element i straffesagsbehandlingen, at
der er sat mål for sagsbehandlingstiden i VVV-sager (vold,
voldtægt og våben) og i sager om personfarlig kriminalitet, og
at Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende følger op på at disse
sagsbehandlingstider overholdes. Det er ligeså centralt, at
statsadvokaterne fører tilsyn med sagsbehandlingen i politikred-
sene og behandler borgernes konkrete klager over sagsbehand-
lingen. På den måde kan både fejl i den generelle tilrettelæg-
gelse af straffesagsbehandlingen og konkrete fejl i behandlingen
af en konkret straffesag identificeres og adresseres.
Rigspolitiet skal ligeledes bemærke, at indeværende bidrag om-
handler delspørgsmål to, der har følgende ordlyd ”om det efter
ministerens opfattelse er korrekt, at fristerne i vidt omfang bli-
ver omgået i politikredsene.”
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af
samtlige politikredse med henblik på at afdække, hvorvidt kred-
sene er bekendt med, om der sker bevidst udskydelse af tids-
punkt for sigtelse af mistænkte i VVV-sager med henblik på om-
gåelse af målene på området. Politikredsene oplyser, at de ikke
er bekendt med, at en sådan systematisk praksis skulle være gæl-
dende.
Én politikreds kan dog ikke afvise, at der i nogle tilfælde er sket
udskydelse af sigtelse, selvom gerningsmanden til en forbry-
delse var kendt, og betingelserne for sigtelse var til stede, og at
dette kan skyldes prioritering set i forhold til den aktuelle res-
sourcesituation. Politikredsen kan endvidere ikke afvise, at en-
kelte sagsbehandlere har valgt at udskyde sigtelse i sager i for-
bindelse med nært forestående ferie eller kursusdage. Udsky-
delse af sigtelse kan i den forbindelse være sket for at undgå den
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
situation, at der ikke umiddelbart efter sigtelsen kan foretages
det fornødne i forhold til fremdriften i sagen for at overholde
sagsbehandlingsfristerne.
En anden politikreds oplyser, at kredsen er blevet opmærksom
på, at der af et internt actioncard om behandling af straffelovs-
sager generelt har fremgået en uhensigtsmæssig formulering
om, at sigtelse af mistænkte burde ske så sent som muligt i ef-
terforskningsfasen. Det pågældende actioncard er blevet revide-
ret den 11. november 2019, og den uhensigtsmæssige formule-
ring fremgår ikke af det aktuelle actioncard. Af politikredsens
aktuelle actioncard for VVV-sager specifikt fremgår det, at der
skal ske sigtelse af gerningsmanden umiddelbart efter, at denne
er identificeret.
Rigspolitiet har indskærpet over for samtlige politikredse, at der
skal ske sigtelse i VVV-sager, så snart efterforskningen har til-
vejebragt et tilstrækkeligt grundlag herfor. Rigspolitiet har end-
videre indskærpet over for sidstnævnte politikreds, at alle in-
terne processer skal udmøntes i overensstemmelse med reglerne
for straffesagsbehandling.
Som supplement til politikredsenes udtalelse har Rigspolitiet
opgjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse
til sigtelse for VVV-sager, jf. tabel 1, hvor det ses, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse er for-
bedret. Således er sagsbehandlingstiden fra ultimo 2018 til ul-
timo oktober 2019 faldet med 1,1 dag svarende til cirka 2,7 pct.
på landsplan.
Rigspolitiet har samtidig opgjort antallet af verserende anmel-
delser af VVV-sager uden sigtelse, jf. tabel 2, samt den gennem-
snitlige alder på disse anmeldelser, jf. tabel 3. Her fremgår det,
at der fra ultimo 2018 til ultimo oktober 2019 er sket en stigning
i antallet af verserende anmeldelser uden sigtelse med 591 sva-
rende til cirka 18 pct., mens den gennemsnitlige alder på verse-
rende anmeldelser uden sigtelse er steget med 46,4 dage sva-
rende til cirka 37,1 pct.
Det kan samtidig konstateres, at der i perioden fra januar til ok-
tober 2019 er sket en stigning i antallet af anmeldelser af VVV-
sager med 435, svarende til cirka 2,6 pct., jf. tabel 4, herunder
er voldsanmeldelser steget med 281, svarende til cirka 2,1 pct.,
i forhold til samme periode sidste år.
Rigspolitiet har bedt de fem politikredse (Københavns Politi,
Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Ve-
stsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland Falsters Politi og
Fyns Politi), der oplever den største stigning i beholdningen af
verserende VVV-sager uden sigtelse, herunder i alderen på sa-
gerne, om en redegørelse for udviklingen fra ultimo 2018 til ul-
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
timo oktober 2019. Af politikredsenes redegørelser fremgår det,
at stigningen skyldes forhold som fx en generel stigning i antal-
let af anmeldelser af VVV-sager, herunder særligt på voldsom-
rådet, et øget pres på politikredsenes ressourcer fx til andre
større/komplekse opgaver og afvikling af tilgodehavende frihed
mv. Ingen af de fem politikredse har således anført, at de har ud-
skudt at rejse sigtelse.
Rigspolitiet finder ikke, at der med udgangspunkt i ovenstående
er grundlag for at konkludere, at der i politikredsene systema-
tisk sker bevidst udskydelse af tidspunktet for sigtelse af
mistænkte i VVV-sager, med henblik på omgåelse af målene for
sagsbehandlingstid. Ikke desto mindre ser Rigspolitiet med al-
vor på den negative udvikling i antallet af verserende VVV-sa-
ger uden sigtelse, herunder alderen på sagerne. Derfor vil Rigs-
politiet følge denne udvikling tæt i forbindelse med den øvrige
opfølgning på VVV-sagerne.
Som led i handlingsplanen for personfarlig kriminalitet er der
sat mål for forbedringen af sagsbehandlingstiderne fra anmel-
delse til tiltale. Dette forventer Rigspolitiet både vil tilskynde til,
at antallet af verserende VVV-sager uden sigtelse nedbringes,
og at sagerne behandles hurtigere.
Rigspolitiet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Rigsadvokaten. Rigsadvokaten bemærker,
at udviklingen i sagerne om vold, voldtægt og våben følges tæt
af både Rigsadvokaten og de regionale statsadvokater på bag-
grund af blandt andet månedlige datatræk, herunder vedrørende
sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse, og kvartalsvise
datatræk vedrørende udviklingen i antal anmeldelser uden sig-
telse og alderen på beholdningen af anmeldelser uden sigtelse.
Rigsadvokaten drøfter endvidere løbende udviklingen med de
regionale statsadvokater med henblik på iværksættelse af even-
tuelle tilsynsmæssige tiltag, såfremt udviklingen i sagerne giver
anledning dertil. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra an-
meldelse til sigtelse i VVV-sager har været faldende fra ultimo
2018 til ultimo oktober 2019, og Rigsadvokaten finder ikke, at
der på nuværende tidspunkt er noget i tallene, der indikerer, at
der er sket en systematisk udskydelse af tidspunktet for sigtelse
af mistænkte i VVV-sager. Det udelukker dog ikke, at der i en-
kelte tilfælde kan være sket en bevidst udskydelse af tidspunk-
tet for sigtelse af en mistænkt i en VVV-sag, men det afspejler
sig ikke i tallene. Rigsadvokaten har i lyset af det af Rigspolitiet
oplyste om to politikredses sigtelsespraksis i VVV-sager, bedt
de regionale statsadvokater om at tage kontakt til de pågældende
politikredse og indskærpe reglerne for straffesagsbehandlingen.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
2107725_0007.png
Tabel 1 – Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (antal dage) fra
anmeldelse til sigtelse for VVV-sager
2016
2017
2018
(ultimo) (ultimo) (ultimo)
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
45,3
56,5
32,7
38,5
30,0
31,1
55,3
45,8
40,1
53,8
41,5
11,7
42,9
35,0
41,5
39,7
35,7
28,2
45,1
45,5
48,5
50,5
33,2
43,4
14,4
40,6
35,7
39,9
27,6
26,8
39,0
58,3
46,2
49,5
39,8
32,2
41,2
6,3
39,7
2019
(ult.
okt.)
25,9
37,8
28,2
18,1
36,9
51,2
42,9
54,4
42,3
33,8
49,1
7,7
38,6
Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)
Tabel 2 – Antal verserende anmeldelser uden sigtelser for VVV-
sager
2016
2017
2018
(ultimo) (ultimo) (ultimo)
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
202
284
165
274
130
267
193
184
187
150
716
5
2.757
155
264
134
145
171
245
226
133
129
131
766
4
2.503
137
269
161
79
163
259
233
206
201
189
1.403
2
3.302
2019
(ult.
okt.)
143
212
131
86
131
421
163
322
283
265
1.731
5
3.893
Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til artiklen Pressede politifolk udskyder sigtelse af mistænkte i voldssager i Berlingske Tidende den 17. oktober 2019 om politiets opklaringsfrister, til justitsministeren
2107725_0008.png
Tabel 3 – Gennemsnitlig alder (antal dage) på verserende an-
meldelser uden sigtelse for VVV-sager
2016
2017
2018
(ultimo) (ultimo) (ultimo)
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
82
103
110
120
107
96
89
89
147
101
143
-34
114
123
103
109
101
71
136
94
77
103
82
134
52
111
110
60
113
97
100
92
91
100
80
66
175
25
125
2019
(ult.
okt.)
59
80
88
66
95
109
79
128
93
75
271
11
172
Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 6. november 2019)
Tabel 4 – Antal anmeldelser af VVV-sager
2016
2017
2018
Jan-okt Jan-okt Jan-okt
909
1.185
1.163
1.282
2.290
1.757
920
1.236
1.247
816
1.156
1.308
1.027
1.257
1.364
994
1.327
1.532
1.004
755
798
926
2.335
85
11.851
1.260
1.051
1.078
1.135
3.538
70
16.583
2019
Jan-
okt
1.179
1.753
1.527
1.309
1.317
1.442
Nordjyllands Politi
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi
Midt- og Vestsjællands Politi
Nordsjællands Politi
Københavns Vestegns Politi
Københavns Politi
Bornholms Politi
Danmark i alt
1.386 1.428
1.010 1.124
1.111 1.274
1.317 1.380
3.573 3.455
82
97
16.850 17.285
Kilde: Rigspolitiet, POLSAS (Dynamiske tal trukket 11. november 2019)”
8