Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2175043_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2020
Strafferetskontoret
Stefan Weinschenck
2020-0030-3909
1424183
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1042 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1043: Spm. om, hvilket indtryk, ministeren mener, det efterlader, at det fremgår af besvarelsen af REU alm. del – spm. 838, at der ikke er dokumenter, akter, notater, dagsordener eller noget som helst forud for eller fra møder om teledata, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1042 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvad ministeren synes om, at det frem-
går af besvarelsen af REU alm. del - spm. 838, at der ikke er
dokumenter, akter, notater, dagsordener eller noget som helst fra
møder om teledata?”
Svar:
1.
Indledningsvist henvises til redegørelsen for notatpligten i forhold til mø-
der, som fremgår af min besvarelse af 27. februar 2020 af spørgsmål nr. 826
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af min besvarelse af 27. februar 2020 af spørgsmål nr. 824
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, kan langt størstedelen af de sager,
som Justitsministeriets departement håndterer karakteriseres som såkaldte
”generelle (politiske) sager”. Begrebet generelle (politiske) sager anvendes
– i overensstemmelse med den forvaltningsretlige litteratur – om den type
sager, hvor der i modsætning til afgørelsessager (dvs. hvor en myndighed
f.eks. skal træffe afgørelse om at tildele en ydelse eller en tilladelse) hverken
efter offentlighedslovens § 13 eller den ulovbestemte retsgrundsætning gæl-
der en notatpligt.
Eftersom teledata-sagen for Justitsministeriets departements vedkommende
ikke var en sag, hvor der skulle træffes en konkret afgørelse, falder sagen i
relation til spørgsmålet om notatpligt efter Justitsministeriets vurdering i ka-
tegorien en generel (politisk) sag.
2.
I den praktiske hverdag tages der også notater ud over, hvad der følger af
notatpligten, ligesom der også i forbindelse med møder kan blive udarbejdet
mødeoplæg eller lignende.
Som jeg sagde på samrådet den 28. november 2019, er hverdagen for med-
arbejderne i departementet og de underliggende myndigheder ofte præget af
travlhed og taget det høje arbejdstryk og den store mødeaktivitet i betragt-
ning i departementet er det sædvanligt, at der for langt størstedelen af mø-
derne i hverdagen ikke foreligger mødeoplæg eller skriftlige dagsordener.
Det er således ikke ualmindeligt, at der ikke foreligger dokumenter, notater,
dagsordener eller lignende fra møder.
2