REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: Spm. om kommentar m.v. til henvendelsen fra Fængselsforbundet af 28. februar 2020 vedr. situationen i kriminalforsorgen, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. april 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3879

1422453

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Det vedlagte bilag 1 indeholder personfølsomme oplysninger, og derfor skal

Justitsministeriet anmode om, at dette bilag behandles som et

fortroligt do-

kument.

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1009: Spm. om kommentar m.v. til henvendelsen fra Fængselsforbundet af 28. februar 2020 vedr. situationen i kriminalforsorgen, jf. REU alm. del – bilag 278, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1009 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af henvendelsen fra Fængselsfor-

bundet af 28. februar 2020 vedr. situationen i kriminalforsorgen,

jf. REU alm. del bilag 278, svare på følgende:

1. Angive forbruget af overarbejde i kroner og ører for de sene-

ste 12 måneder.

2. Kommentere på sygefraværet blandt fængselsbetjente

3. Fremlægge tal på vold mod fængselsbetjente samt vold mel-

lem indsatte for de seneste 5 år, samt beskrive de seneste 10 til-

fælde af grov vold mellem indsatte som f.eks. knivstikkeri,

voldtægt, voldelige overfald. For disse seneste tilfælde ønskes

endvidere oplysninger om institutionens navn, gerningsmands

og forurettets alder og eventuelle tilhørsforhold til bander samt

motiv, og om der foreligger politianmeldelse på disse.

4. Oplyse, hvornår der kommer en ny brugerundersøgelse for

vold mellem indsatte, da den seneste undersøgelse er for perio-

den 2016-2017.

5. Kommentere på, hvordan ministeren ser, at der kan gøres no-

get ved arbejdsmiljøet, manglen på ansatte og sikkerheden i

fængslerne.

6. Fremlægge antallet af påbud pr. institution vedr. arbejdsmiljø

for de seneste 5 år.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”1. I forhold til forbruget af overarbejde anføres det i henven-

delsen fra Fængselsforbundet, at vagtplanerne kun hænger sam-

men med brug af overarbejde, herunder pålagt overarbejde, hvor

fængselsbetjentene beordres på arbejde. Direktoratet har på den

baggrund lagt til grund, at spørgsmålet vedrører overarbejde for

denne personalegruppe.

Direktoratet har foretaget et regnskabstræk på udbetalt overar-

bejde for uniformerede tjenestemænd for de seneste 12 måne-

der. Der er således tale om data for perioden marts 2019-februar

2020. Det bemærkes, at opgørelsen viser det udbetalte overar-

bejde. Der er således ikke taget højde for udgiftsværdien af hen-

satte timer, der også genereres af personalets overarbejde.

Tabel 1

Udbetalt overarbejde i kriminalforsorgen, marts

2019-februar 2020

Udbetalt overarbejde

Kr., løbende priser

116.933.767,17

Anm.: Opgørelsen vedrører uniformeret personale i form af fængselsbetjente,

værkmestre og uniformerede ledere.

Kilde: Kriminalforsorgen

For så vidt angår sygefraværet i kriminalforsorgen, så er det

for højt, og kriminalforsorgen arbejder derfor strategisk med at

få det nedbragt. Det sker ved en helhedsorienteret indsats med

fokus på omsorg og ordentlighed og med respekt for, at sygdom

er lovligt fravær. Kriminalforsorgen arbejder med en professio-

nel og ensartet håndtering og følger tæt op på sagernes udvikling

og progression.

I nedenstående

tabel 2

er det gennemsnitlige sygefravær pr. år-

sværk for 2017 til og med 2019 i kriminalforsorgen opgjort for

fængselsbetjente og for alle medarbejdere.

Tabel 2

Gennemsnitlig sygefravær pr. årsværk – Kriminalforsorgen

2017

2018

2019

Fængsels- Alle me- Fængsels- Alle me- Fæng Alle

betjente

darbej-

betjente

darbej-

sels- med-

dere

be-

ar-

tjente bej-

dere

Sam- 28,9 dage

22,3

25,5 dage

20,3

25,6

20,1

let

dage

dage dage

syge-

fra-

vær

Lang- 22,3 dage

16,0

18,5 dage

13,7

19,5

14,2

tids-

dage

dage dage

syge-

fra-

vær

Kor-

6,6 dage

6,4 dage

7,0 dage

6,6 dage

6,1

5,9

tids-

dage dage

syge-

fra-

vær

Kilde: Data er hentet fra kriminalforsorgens ledelses informationssystem (LIS) den

01/04/2020.

Tallene er foreløbige og vil kunne ændres i forbindelse med efterregistreringer.

Udviklingen fra 2017 til 2019 viser, at for fængselsbetjente er

det samlede fravær reduceret med 3,3 dage i perioden. For alle

medarbejdere i kriminalforsorgen er der sket et fald i det sam-

lede fravær på 2,2 dage i perioden.

Der har i den beskrevne periode været gennemført en lang række

initiativer i forhold til at reducere sygefraværet.

Forud for den nuværende flerårsaftale (2018-2021) gennemførte

Boston Consulting en budgetanalyse, der pegede på behovet for

evidensbaserede tiltag, der skal understøtte en ensartet håndte-

ring af sygefraværet, øget controlling af sygefraværsarbejdet,

opstilling af idékatalog, der skal understøtte det konkrete syge-

fraværsarbejde og behovet for tydeliggørelse af ansvars-, rolle-

og beslutningskompetencerne i forbindelse med håndtering af

sygefravær. I forlængelse af disse anbefalinger blev der i 2018

gennemført kvalitative interview med chefer og HR med det for-

mål at afdække den daværende praksis. Dette førte til etablerin-

gen af Taskforce Fravær, som blev etableret i oktober 2018 med

det formål at sætte strategiske retning i forhold til håndtering af

sygefravær og sikre ensretning af håndteringen på tværs af or-

ganisationen.

Taskforce Fravær iværksatte herefter i 2019 en række konkrete

initiativer; implementerede ledelsesinformation med sygefra-

værsdata med henblik på monitorering af udviklingen af syge-

fraværet, implementerede koncernfælles sygefraværsstrategi

med tilhørende cirkulære, vejledninger, skabeloner og pjecer til

medarbejdere og personaleansvarlige ledere, gennemførte kvar-

talsvise sygefraværsrevisioner, etablerede faglige fora for syge-

fravær med HR-konsulenter fra alle områderne samt igangsatte

landsdækkende kompetenceudviklingsforløb for alle personale-

ansvarlige chefer med fokus på sygefraværshåndtering, som bli-

ver gennemført og afsluttet i 2020.

Derudover har kriminalforsorgen fået bevilliget statsfinansieret

puljemidler af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) til en række konkrete initiativer, der skal give et løft til

sygefraværsindsatsen og arbejdsmiljøet i hele kriminalforsor-

gen. Kriminalforsorgen har fået tildelt puljemidler til projekter,

som fokuserer på forebyggelse og håndtering af sygefravær i

bred forstand, hvilket især omfatter ledelse, kultur og samspil

med medarbejderne. Derudover er der blandt andet givet midler

til at etablere forebyggelsessamtaler og støtteforløb med kon-

taktpersoner til alvorligt tilskadekomne medarbejdere. Endelig

skal midlerne bruges til at udbygge den nuværende sygefravær-

sindsats i kriminalforsorgens HR-enheder ved at bidrage til for-

andringer i sygefraværskulturen. Disse initiativer er enten under

planlægning eller igangsat.

Med hensyn til vold mod fængselsbetjente har kriminalforsor-

gen i de senere år iværksat en række initiativer, der sigter mod

at nedbringe antallet af episoder, hvor personalet bliver udsat for

overgreb fra indsatte.

I 2015 traf kriminalforsorgen beslutning om nultolerance over

for vold og trusler. Siden 2016 har kriminalforsorgen intensive-

ret den samlede indsats i forhold til nedbringelse af vold og trus-

ler mod ansatte. Der er bl.a. iværksat omfattende ændringer af

registreringsprocedurer, og dataunderstøttelsen er forbedret.

Ændringerne medfører, at tal før og efter 2016 ikke er sammen-

lignelige. Kriminalforsorgen opgør den fysiske vold i fuldbyrdet

vold og forsøg på vold.

Antallet af episoder med vold og trusler mod ansatte er samlet

nedbragt i perioden 2017-2019. I nedenstående tabel 3 beskriver

den nominelle udvikling i antallet af episoder. Det kan konsta-

teres, at der har været et større fald i antallet af trusler siden

2017. Udviklingen i forhold til antallet af voldsepisoder har ikke

vist en tilsvarende faldende tendens. Det skal bemærkes, at der

i samme periode har været en stigning i antallet af indsatte og

en meget høj kapacitetsudnyttelse i landets fængsler og arrester.

Kriminalforsorgen registrerer ikke voldelige hændelser fordelt

på faggrupper, så det er ikke muligt at trække data specifikt for

fængselsbetjente. Erfaringsmæssigt udgør denne gruppe dog ho-

vedparten af de forurettede medarbejdere.

Tabel 3

Antal episoder med vold og trusler mod kriminalforsorgens ansatte i

perioden 2015-2019

År

Episoder i alt

Vold

Heraf forsøg på Heraf

vold Trusler

vold mod legeme mod legeme

2015

2016

2017

2018

2019

399

621

679

601

474

170

233

175

182

177

111

107

111

229

388

504

419

297

Kilde: Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem – landområde Danmark.

Note: Der tages forbehold for efterregistreringer for 2019.

*Ikke opgjort i tidligere registreringer.

I forhold til vold mellem indsatte kan direktoratet oplyse, at fy-

sisk og psykisk vold mellem indsatte er et fokuspunkt i krimi-

nalforsorgen, som også indgår i de årlige statistikker.

I nedenstående tabel 4 er tallene for vold eller trusler om vold

mod indsatte begået af indsatte opgjort. Tabellen angiver antal-

let af forurettede. Én indsat kan have været udsat for mere end

én af ovenstående hændelser. Derfor er summen af hændelser

større end antallet af indsatte udsat for vold og/eller trusler.

Tabel 4

Vold eller trusler om vold mod indsatte begået af indsatte

Antal

Truet af

Slået: ingen Slået:

foruret-

medind- Slået:

kvæstelse mærker

mærker

tede

sat

133

Stukket,

el.

Overfal- skudt

Skubbet af Forsøgt det på an- angrebet

medindsat fastholdt den måde med våben

År

2015

349

2016

343

2017

405

2018

348

2019

396

Kilde: Data er trukket fra Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem den 17. marts 2020.

Data for 2019 er foreløbige og kan ændres i forbindelse med efterregistreringer.

Som det fremgår af tabel 4, inddeles hændelserne i otte forskel-

lige kategorier. ”Grov vold” anvendes ikke som kategori. Der er

derfor ved besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i epi-

soder, der har resulteret i mærker, episoder, hvor der har været

anvendt en form for våben samt overfald på anden måde. Min-

dre alvorlige episoder, som alene vedrører trusler, eller som ikke

har efterladt synlige mærker, er ikke medtaget.

Data er trukket fra Kriminalforsorgens Klientsystem den 9.

marts 2020. Det bemærkes, at data er foreløbige, da efterregi-

streringer kan forekomme. Det bemærkes endvidere, at motivet

til voldelige episoder er vanskeligt at klarlægge, da indsatte

sjældent ønsker at udtale sig om baggrunden.

1) Nyborg Fængsel den 22. februar 2020: Personalet hører tu-

mult og råb fra gangen, og da de kommer til stedet, ses to ind-

satte stå en meter fra hinanden. Den ene indsatte bløder fra en

rift under øjet. Gerningsmanden er født i 1992, og forurettede er

født i 1982. Der er ingen banderelationer, og motivet har ikke

kunnet klarlægges. Episoden er politianmeldt.

2) Esbjerg Arrest den 22. februar 2020: Under gårdtur ses to ind-

satte flere gange at diskutere, ligesom de står tæt på hinanden.

Det udvikler sig pludseligt til slagsmål. Den ene indsatte forstu-

ver to fingre. Gerningsmanden er født i 1996, og forurettede er

født i 1995. Der er banderelationer, og motivet har ikke kunnet

klarlægges. Episoden er politianmeldt. Ingen af de indsatte øn-

sker at anmelde volden. Politi opretter sag men foretager ikke

yderligere.

3) Enner Mark Fængsel den 20. februar 2020: Slagsmål, der in-

volverer fem indsatte, hvor to indsatte har bevæbnet sig med en

kniv og en stegepande. Indledningsvis bliver en indsat slået med

en stegepande, og en anden indsat går imellem og ender i slags-

mål med overfaldsmanden. Yderligere en indsat kommer til og

stikker den indsatte, som lagde sig imellem, i ballen med en

kniv. Endnu en indsat kommer til og sparker ud efter den ind-

satte, som blev stukket med kniv. Den første indsatte, som blev

slået med stegepanden, blander sig, og han bliver stukket i låret.

Det udvikler sig til et slagsmål imellem dem. Gerningsmændene

er født i henholdsvis 1996, 2000 og 1991, og de forurettede er

født i henholdsvis 1978 og 1995. Der er banderelationer, og mo-

tivet til slagsmål er ikke afklaret. Episoden er politianmeldt.

4) Enner Mark Fængsel den 20. februar 2020: En betjent kom-

mer ind på afdelingen med medicin og ser, at to indsatte slås.

Det ses på overvågningen, at en indsat går ind på en anden ind-

sats celle. Det konkluderes ud fra ben, som man kan se i døråb-

ningen, at de indsatte er i en form for fysisk konfrontation. De

kommer ud på gangen, hvor den ene tildeler den anden ca. 10

slag på krop og hoved. Den anden slår igen, men sparker også i

mave eller skridt. De skilles ad af medindsatte og den betjent,

der kommer ind på afdelingen. Ingen af dem ses at have større

synlige skader. Gerningsmanden er født i 1999, og forurettede

er født i 1990. Der er ingen banderelationer, og motivet til over-

faldet er ifølge den ene part, at den medindsatte havde taget ci-

garetter fra hans skab. Episoden er politianmeldt.

5) Nyborg Fængsel den 14. februar 2020: Personalet hører råb

fra afdelingen. Der ses ingen slagsmål eller andet. En indsat sid-

der på cellen med iturevet trøje og med blødende overlæbe. Han

oplyser at være blevet slået og sparket, fordi han ikke ville lave

mad til en anden indsat. Den, som indsatte udpeger som ger-

ningsmand, nægter at stå bag overfaldet, og hans oplysninger

vurderes troværdige, bl.a. fordi han ikke har mærker på hæn-

derne. Den, som forurettede udpeger, er født i 1996, og foruret-

tede er født i 1993. Der er ingen banderelationer, og motivet har

ikke kunnet klarlægges. Episoden er ikke politianmeldt.

6) Nyborg Fængsel den 12. februar 2020: To indsatte udøver

vold mod medindsat i forbindelse med gårdtur. Ved gennem-

syn af videomateriale ses tumult, og at en indsat bliver slået med

knytnæveslag. Gerningsmændene er født i henholdsvis 1989 og

1979, og forurettede er født i 1980. Der er banderelationer, og

motivet har ikke kunnet klarlægges. Episoden er politianmeldt.

7) Ringe Fængsel den 10. februar 2020: Slagsmål mellem ind-

satte i baderum på afdeling. Personalet må anvende peberspray

for at stoppe slagsmålet. En indsat bløder fra munden. Begge

betragtes som gerningsmænd og er født i henholdsvis 1990 og

1995. Der er ingen banderelationer, og motivet til slagsmålet er

uenighed om, hvorvidt en dør skal være åben eller lukket. Epi-

soden er politianmeldt.

8) Storstrøm Fængsel den 6. februar 2020: En indsat overfalder

en anden indsat på dennes celle ved at slå ham i hovedet med et

tungt krus pakket ind i et viskestykke. Gerningsmanden er født

i 1982, og forurettede er født i 1985. Der er banderelationer, og

motivet har ikke kunnet klarlægges. Episoden er politianmeldt.

9) Københavns Fængsler den 1. februar 2020: I forbindelse med

afmønstring kommer to indsatte i diskussion. Den ene indsatte

kaster sin termokande i hovedet på den anden. Gerningsmanden

er født i 2001, og forurettede er født i 1962. Der er ingen bande-

relationer, og motivet til overfaldet er, at gerningsmanden me-

ner, at forurettede står bag et strømsvigt. Episoden er politian-

meldt.

10) Ringe Fængsel den 29. januar 2020: Et tilfældigt møde på

en afdeling udvikler sig til slagsmål imellem to indsatte. Andre

indsatte forsøger at skille de to. Personalet kommer til. Begge

indsatte har ramt hinanden med knytnæveslag. En bløder fra næ-

sen, men der er ingen væsentlige skader. Begge betragtes som

gerningsmænd, og de er født i henholdsvis 1985 og 1995. Der

er ingen banderelationer, og motivet har ikke kunnet klarlægges.

Episoden er politianmeldt.

For så vidt angår oplysningerne i henvendelsen fra Fængselsfor-

bundet om, at der skulle have fundet en grov voldtægt sted i Ny-

borg Fængsel, henvises der til bilag 1 (fortroligt).

I forhold til en ny brugerundersøgelse for vold mellem ind-

satte har kriminalforsorgen de seneste år haft stort fokus på at

kortlægge forskellige aspekter af vold og trusler i kriminal-

forsorgens institutioner, herunder både vold mellem indsatte og

vold og trusler mod personalet.

I den forbindelse har kriminalforsorgen gennemført følgende

undersøgelser:

2019: ”Konfliktsituationer i kriminalforsorgen – en kvantitativ

analyse af indberetninger om vold, trusler og krænkelser mod

personalet.”

2019: ”Konflikthåndtering under pres? – vold og trusler mod

fængselsbetjente i et kvalitativt perspektiv.”

2018: ”Vold og trusler mod Kriminalforsorgens personale – Ud-

vikling 2007-2017.”

2017: ”Indsattes tryghed og risikofaktorer.”

2016: ”Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde over-

greb.”

Alle undersøgelser er offentligt tilgængelige på Kriminalforsor-

gens hjemmeside. Kriminalforsorgen kan desuden oplyse, at der

ikke er planlagt nye undersøgelser.

Med hensyn til arbejdsmiljøet kan kriminalforsorgen oplyse,

at der i efteråret 2018 blev gennemført en trivselsundersøgelse

og en ledelsesevaluering blandt alle medarbejdere. Undersøgel-

sen viste, at 83 pct. af medarbejderne er tilfredse med at arbejde

i kriminalforsorgen.

Trivselsmålingen viste, at tempoet og arbejdspresset er steget

siden den sidste trivselsundersøgelse i 2015. Undersøgelsen vi-

ste dog også, at tilliden mellem medarbejdere og ledere og op-

levelsen af retfærdighed er steget siden den sidste trivselsmå-

ling.

Ledelsesevalueringen viste, at kriminalforsorgen har nogle fag-

ligt stærke ledere, der opleves som troværdige og dedikerede i

deres arbejde.

Kriminalforsorgen har både centralt og lokalt et løbende fokus

på trivsel. I 2020 har kriminalforsorgen efter inddragelse af ar-

bejdsmiljørepræsentanter valgt at sætte særligt fokus på udvik-

lingen af en god samarbejds- og feedbackkultur samt forebyg-

gelse af høje følelsesmæssige krav.

I forhold til manglen på ansatte kan kriminalforsorgen oplyse,

at der generelt i de senere år har været udfordringer med mangel

på fængselsbetjente i hele kriminalforsorgen, hvilket bl.a. skyl-

des et kraftigt stigende antal indsatte over hele landet og et deraf

følgende højt belæg.

Der er lokalt i kriminalforsorgen forskellige udfordringer, når

det gælder bemanding og f.eks. sygefravær. Kriminalforsorgen

arbejder generelt på at imødegå og udjævne personaleunder-

skuddet i kriminalforsorgens institutioner ved en intens rekrut-

tering af fængselsbetjente, ved udlån af personale på tværs af

institutionerne og ved at have særligt fokus på bl.a. at nedbringe

sygefraværet.

For så vidt angår sikkerheden i fængslerne sætter flerårsaftalen

om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 bl.a. fokus på at

styrke sikkerheden og trygheden for de ansatte i landets fængs-

ler og på en styrket indsats mod bandemedlemmer, herunder ved

at styrke sikkerheds- og efterretningsarbejdet i kriminalforsor-

gen.

Kriminalforsorgen har på den baggrund igangsat en række ud-

viklingsprojekter, der vedrører dels forbedring af sikkerhedstek-

niske tiltag bl.a. ved indgange til fængsler og arrester, øget vi-

deoovervågning mv., dels en styrket indsats mod bandemedlem-

mer, der bl.a. skal sikre, at bandemedlemmer anbringes og hånd-

teres under de rigtige forhold, så negativ adfærd og påvirkning i

fængsler modvirkes.

I forhold til antallet af påbud de seneste 5 år henvises der til

det vedlagte bilag 2, hvoraf fremgår strakspåbud, påbud og råd-

givningspåbud fra Arbejdstilsynet i perioden 2015-2019. Opgø-

relsen over påbud vedrørende arbejdsmiljø for de seneste fem år

er opgjort pr. matrikel, da der i løbet af de seneste fem år har

været flere ændringer i organisationsstrukturen, og da institutio-

ner organisatorisk indeholder én til flere matrikler af forskellig

type.

Opgørelsen er et udtryk for Arbejdstilsynets vurdering af de ma-

trikler, som Arbejdstilsynet har besøgt. Arbejdstilsynet har ud-

ført risikobaseret tilsynsbesøg på matrikler, som udtrækkes til

besøg, dvs. detailbesøg for f.eks. at kontrollere efterkommelse

af et påbud, ulykkesbesøg som følge af en arbejdsulykke og uan-

meldt besøg på grund af en henvendelse fra en medarbejder.

Kriminalforsorgen har årlige samarbejdsmøder med Arbejdstil-

synet for at drøfte kriminalforsorgens arbejdsmiljøudfordringer.

Arbejdstilsynet har på det seneste møde i maj 2019 bemærket,

at der i de senere år har været en særlig udfordring med høje

følelsesmæssige krav i kriminalforsorgen. Det betyder, at Ar-

bejdstilsynet har haft særlig fokus på dette.

Kriminalforsorgen arbejder med flere arbejdsmiljøaktiviteter,

herunder med initiativer omkring forebyggelsen af høje følel-

sesmæssige krav og med voldsforebyggelse.”