MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 859: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-20 fra Danmarks Fiskeriforening PO om overholdelse af landingspligt for torsk i Kattegat i 2019, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2020 - 10739

Den 12.juni 2020

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 859 (MOF alm. del) stillet

den 15. maj 2020.

Spørgsmål nr. 859

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 14/5-20 fra Danmarks Fiskeriforening PO om

overholdelse af landingspligt for torsk i Kattegat i 2019, jf. MOF alm. del - bilag 495?”

Svar

Jeg har forelagt henvendelsen for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende:

”Kontrol

af landingsforpligtelsen

Det anføres i henvendelsen fra Danmarks Fiskeriforening PO (herefter DFPO), at den manglende

overholdelse af landingsforpligtelsen er et væsentligt argument for, at man fra dansk side vil indføre

kameraovervågning af dansk trawlfiskeri i Kattegat.

Til dette kan bemærkes, at det er vanskeligt at sikre en effektiv kontrol af, om landingsforpligtelsen

overholdes, såfremt der ikke anvendes enten observatører ombord på fartøjerne eller elektronisk

monitorering (kamera-monitorering).

I dag foregår kontrollen med landingsforpligtelsen primært via. den såkaldte Last Haul-kontrol, som

foregår på den måde, at kontrolpersonalet ifm. en kontrol til søs ombord på fiskefartøjet overværer

indhalingen af en given fangst (et træk) og efterfølgende opgør størrelsesfordelingen af fangsten,

herunder undermålsfisk. Er der store afvigelser mellem andelen af undermålsfisk i den fangst, der har

været kontrolleret, og fiskernes egne registreringer, kan der være en indikation på, at

landingsforpligtelsen ikke overholdes.

Kontrollen kan følges op med en landingskontrol, hvori det kan kontrolleres om fartøjet lander

eventuelle konstaterede undermålsfisk. Såfremt der er uoverensstemmelser, kan dette sanktioneres.

Dette er en meget ressourcekrævende kontrolform, og en sanktion af disse indikationer over for et

konkret fartøj kræver, at der gennemføres både søkontrol og landingskontrol af fartøjet ifm. samme

fangstrejse.

Indikationer på udsmid af fisk

DPFO anfører, at der er ikke er datagrundlag for at konstatere en manglende overholdelse af

landingsforpligtelsen. I forlængelse af dette anføres, at det ikke er korrekt at vurdere overholdelse af

landingsforpligtelsen alene ud fra logbogsdata.

Data fra Last Haul-kontrol sammenholdt med logbogsdata kan - i kombination med f.eks. biologiske

estimater af omfanget af udsmid og data for landinger af undermålsfisk

–

anvendes til at give en

indikation af, om der sker udsmid af fisk, der burde have været landet.

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 859: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/5-20 fra Danmarks Fiskeriforening PO om overholdelse af landingspligt for torsk i Kattegat i 2019, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

DTU Aqua har på baggrund af data fra 61 observatørturer estimeret omfanget af udsmid af torsk i

Kattegat til 34 tons i 2019 svarende til 34,7 pct. af de samlede fangster (inkl. estimeret udsmid).

Både data fra logbøger og landingserklæringer sammenholdt med Last Haul-kontroller

og DTU Aqua’s

estimater indikerer således, at der sker et ikke ubetydeligt udsmid af torsk i Kattegat, som burde

landes og afskrives på kvoten.

For en række andre danske farvande er der ligeledes indikationer på, at udsmidsforbuddet ikke

overholdes.

Logbogsdata og landingserklæringer

DFPO anfører, at det generelle krav om, at kun fangster over 50 kilo skal anføres i logbogen, kan

medføre, at man ikke i alle tilfælde kan sammenligne data.

Det er korrekt, at fiskeren som udgangspunkt kun er forpligtet til at anføre fangster over 50 kilo i

logbogen. Det betyder, at der kan være tilfælde, hvor undermålstorsk ikke anføres i logbogen, hvorfor

de opgjorte logbogsmængder kan være mindre end det, der reelt er fanget. Imidlertid skal

–

som det

også anføres i henvendelsen

–

alle mængder af undermålsfisk opgives i landingserklæringen, uanset

om disse er under 50 kilo. Eventuelle ikke logbogsførte undermålsfisk skal derfor fremgå af

landingserklæringen.

Fiskeristyrelsen har opgjort de samlede landinger af undermålstorsk fra fiskernes landingserklæringer

for Kattegat i 2019 til at være 271 kilo. DFPO anfører, at man ud fra logbogsdata kan beregne, at der er

fanget omkring 15 tons undermålstorsk i 2019. Uanset, at fangsterne af torsk i Kattegat i den

nuværende situation, hvor torskebestanden er i en dårlig forfatning, er små, er der altså stor forskel på

den beregnede fangst af undermålstorsk og fiskernes landinger af disse.

Uanset om der tages udgangspunkt i logbogsdata eller landingserklæringer, er der således indikationer

på, at der er fangster af torsk, som ikke landes og afskrives på kvoten.

Lav udnyttelse af torskekvoten i Kattegat i 2019.

DFPO anfører, at kvoteudnyttelsen på den danske torskekvote i Kattegat i 2019 er lav, og at det set i

dette lys er svært at forstå, at manglende overholdelse af landingsforpligtelsen for torsk i Kattegat

skulle være et problem.

Hertil kan anføres, at reglerne om, at alle fisk skal landes og afskrives på kvoten gælder uagtet, hvor

stor en andel af kvoten, der opfiskes. De relativt små mængder torsk, der anvendes i beregningen af

andel af undermålsfisk, skal ses i relation til, at fangsterne af torsk i Kattegat er på et lavt niveau pga.

bestandens meget dårlige forfatning.

Endelig bør det også tages i betragtning, at DTU Aqua estimerer, at der sker et ikke ubetydeligt udsmid

af torsk i Kattegat.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående svar og vil desuden tilføje, at beslutningen om indførelse af

elektronisk monitorering i Kattegat var en del af en samlet aftale på rådsmødet i december 2019, som

sikrede en fornuftig bifangstkvote for torsk i 2020, der giver mulighed for at fortsætte et blandet fiskeri

i Kattegat. Elektronisk monitorering er moderne og grøn fiskerikontrol og det giver den enkelte fisker

mulighed for at dokumentere sit fiskeri og vil desuden kunne bidrage til bedre viden om

torskebestanden i Kattegat. Herudover vil der ske en nødvendig forbedring af kontrollen med

landingsforpligtelsen.

Mogens Jensen

Nanna Møller