Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2192625_0001.png
Planklagenævnet orienterer nr. 4 - terrænregulering af landbrugsarealer
https://pkn.naevneneshus.dk/nyhed/2cd353ff-8dba-400f-9371-597ca2caa2fa?highlight=null
Planklagenævnet har truffet afgørelse i fem sager om terrænregulering af landbrugsarealer. Afgørelserne
vedrørte den samme kommune.
De fem sager handlede om terrænregulering af arealer, der hidtil havde været anvendt til landbrugsdrift, og
som efter terrænreguleringen fortsat skulle anvendes til landbrugsdrift.
Om landzonereglerne
Planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at i landzoner må der ikke uden tilladelse fra
kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af
bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 5 u og 36-38.
Der kræves dermed en landzonetilladelse til terrænregulering, hvis der foreligger en ændring i anvendelsen
af arealet.
Hidtidig praksis i det daværende Naturklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævn
Efter hidtidig praksis i Naturklagenævnet samt Natur- og Miljøklagenævnet, har der i vurderingen af,
hvorvidt en terrænregulering af landbrugsarealer kræver landzonetilladelse, været lagt vægt på følgende
kriterier: formål og hovedformål, omfang, varighed, forholdet til landbrugsdriften og landskabelige hensyn.
Fremtidig praksis i Planklagenævnet
Planklagenævnet har i de fem konkrete sager taget stilling til, hvilke kriterier, der skal indgå i vurdering af,
om terrænregulering af et landbrugsareal, som efter terrænreguleringen fortsat skal anvendes som
landbrugsareal, er en ændret anvendelse, som udløser krav om landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1.
I alle fem sager ophævede nævnet kommunens afslag på landzonetilladelse og hjemviste sagerne til fornyet
behandling i kommunen.
Et flertal af Planklagenævnets medlemmer (10) udtalte generelt om vurderingen af, om terrænregulering
kræver landzonetilladelse:
Planklagenævnet finder, at der i forbindelse med vurderingen af, om forholdet kræver landzonetilladelse, jf.
§ 35, stk. 1, alene kan lægges vægt på, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for at forbedre den
landbrugsmæssige drift.
Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift,
anses derimod for deponi, hvilket udgør en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, jf. § 35, stk.
1. Er der tvivl om, at den landbrugsmæssige drift genoptages efter jordarbejdernes afslutning, anses det
også for ændret anvendelse.
I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring
af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvilke lov- og regelændringer (årstal og lovnummer) har tilskyndet til udbringning af overskudsjord på landbrugsarealer, til miljøministeren
Ved kommunens bedømmelse af, om terrænreguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for den
landbrugsmæssige drift, skal kommunen foretage en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i den
konkrete ejendoms aktuelle beskaffenhed i henseende til dyrkning af afgrøder. Det er i den samlede
bedømmelse sagligt at lægge vægt på den ansøgte mængde af jord, ændringer af aktuelle terrænhøjder og
varigheden af jordarbejdet.
Der kan imidlertid ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af
det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet.
Der er ikke i planloven hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæssige hensyn ved vurderingen af,
om en terrænregulering udgør ændret arealanvendelse. Det samme gælder trafikale hensyn og
nabohensyn.
Hvis kommunen finder, at arbejdets omfang overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedringen af den
landbrugsmæssige drift, kræver arbejdet landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. I kommunens
bedømmelse af, om der skal gives landzonetilladelse, skal kommunen afveje samtlige de hensyn, som
varetages i forbindelse med landzonebestemmelserne, herunder landskabelige hensyn samt nabohensyn.
I de fem sager fandt et flertal på 10 medlemmer, at kommunen i forbindelse med sin vurdering af, om
forholdet var umiddelbart tilladt, også havde lagt vægt på landskabelige hensyn, hensynet til nærliggende
naturarealer, at terrænreguleringen også tjente andre formål, og at jordkørslen kunne være til gene for
beboere og færdsel. Kommunen havde desuden i sin vurdering lagt til grund, at den ansøgte
terrænregulering havde et omfang, som efter kommunens opfattelse lå ud over, hvad der var nødvendigt
for at forbedre den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealerne,
idet hverken areal, mængde eller
reguleringshøjde kan betegnes som mindre, lige såvel som tidshorisonten heller ikke kan betegnes som
kortvarig.
Flertallet fandt, at det ikke i sig selv er afgørende, om arealet, mængden, reguleringshøjden eller
tidshorisonten kan betegnes som mindre, men at det afgørende er, om disse overstiger, hvad der er
nødvendigt for forbedringen af den landbrugsmæssige drift. Nævnet fandt derfor, at afgørelserne led af en
retlig mangel, og da det ikke kunne afvises, at kommunen kunne være kommet frem til et andet resultat,
ophævede nævnet afgørelserne og hjemviste sagerne til fornyet behandling i kommunen.
Et mindretal på ét medlem fandt, at kommunens afslag skulle stadfæstes.
Opsummering
Planklagenævnet bemærkede til den nye behandling af sagerne, at:
1) Kommunen skal vurdere, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for den landbrugsmæssige
drift.
2) Hvis kommunen finder, at den påtænkte terrænregulering overskrider det, som er nødvendig for den
landbrugsmæssige drift, kræver det ansøgte landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1.
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om, hvilke lov- og regelændringer (årstal og lovnummer) har tilskyndet til udbringning af overskudsjord på landbrugsarealer, til miljøministeren
3) I forbindelse med afgørelsen om landzonetilladelse, skal kommunen foretage en vurdering efter de
hensyn, som kan varetages i forbindelse med landzonebestemmelserne, herunder landskabelige og
planlægningsmæssige hensyn samt nabohensyn.
Afgørelserne kan læses her:
Afgørelse af 25. april 2018, j.nr. NMK-31-02033
Afgørelse af 25. april 2018, j.nr. NMK-31-02053
Afgørelse af 25. april 2018, j.nr. NMK-31-02117
Afgørelse af 25. april 2018, j.nr. NMK-31-02118
Afgørelse af 25. april 2018, j.nr. NMK-31-02119