Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2144027_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. januar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 150 (MOF alm. del) stillet 31. oktober 2018
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 150
”Vil
ministeren udarbejde en skematisk oversigt over de samlede årlige nettoudgifter til det
konventionelle landbrug i Danmark og beregne et årligt gennemsnit for den nuværende
regeringsperiode. Direkte og indirekte støtte, tilskud samt afgifts- og skattelettelser bedes
medregnet som udgifter.
Herudover bedes oversigten inkludere et overslag over de samfundsøkonomiske omkostninger ved
udledninger af eksempelvis ammoniak og drivhusgasser samt forurening af drikkevand, vandmiljø og
tab af biodiversitet. De samfundsøkonomiske omkostninger, udgifter og indtægter skal alene opgøres
for det konventionelle landbrug i Danmark - og dermed ikke for den samlede fødevareklynge eller
havbrug.”.
Svar
Nedenfor følger besvarelsen af dit spørgsmål, der er baseret på en samstilling af allerede tilgængelig
information.
Til brug for dit spørgsmål om nettoudgiften for den direkte og indirekte støtte samt tilskud er der
indhentet oplysninger fra Landbrugsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Til brug for
besvarelsen af spørgsmål vedr. skattemæssige forhold er der indhentet svar fra Skatteministeriet. Jeg
henholder mig til disse svar.
Landbrugsstyrelsen oplyser følgende:
"Der lægges til grund, at der med støtte henvises til midler
nationale og fra EU
som enten direkte
eller indirekte går til landbrugs- og fødevaresektoren fx via klassisk landbrugsstøtte, frivillige
tilskudsordninger, forskningsmidler o.lign.
Tabel 1 viser relevante, landbrugsrelaterede foranstaltninger under Miljø- og Fødevareministeriets
ressort. Udgangspunktet for tabellen har været den direkte landbrugsstøtte, indsatser under EUs
Landdistriktsprogram samt midler i den nationale ordning for målrettede efterafgrøder/målrettet
regulering.
Hvor det er muligt, er betalingerne opdelt i konventionelle og økologiske bedrifter."
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om liste over eksternaliteter ved dansk landbrug, herunder f.eks. resistens for bl.a. antibiotika samt svampebekæmpelsesmidler m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2144027_0002.png
Tabel 1. Støtte til landbrugssektoren
Mio. kr.
R 2016
Konv.
Direkte betalinger*
Landdistriktsprogrammet
(LDP)**
Målrettede
efterafgrøder/regulering
Landbrugets
Promilleafgiftsfonde
GUDP***
MUDP****
Øvrigt *****
I alt
5.738,67
826,20
Økologer
523,63
290,4
R 2017
Konv.
5.417,18
1.021,50
Økologer
510,92
295,9
Konv.
5.582,65
892,20
100,8
252,8
36,4
209,9
64
104,4
843,22
7.206,75
868,05
2018
Økologer
610,75
257,3
-
Konv.
5.490,20
1.175,00
80,1
262,8
198,9
24,9
103,2
7.335,10
1.511,90
2019
Økologer
644,10
867,8
-
-
232,8
110,7
100,3
117,3
7.125,97
-
30,0
-
252,8
79,2
81
106,7
-
844,03
6.958,38
* Fordelingen mellem konventionelle og økologer i 2019 er skønnet pba. udviklingen af det økologiske areal.
**
Vedr. LDP er det en opdatering af bevillinger ift. FLP’s Bilag 1. Der er angivet bruttotilsagn, dvs. der er ikke taget forbehold
for annulleringer. For vådområder, Lavbund og Natura 2000 er tilsagn baseret på de interne statslige overførsler. Der er
ligeledes taget højde for fremrykninger af diverse ansøgningsrunder.
** I 2019 er der en stor udgift til økologisk arealstøtte under Landdistriktsprogrammet, som skyldes, at der skal ske en
gentegning af hovedparten af femårige tilsagn fra 2015. Dette følger almindelige regnskabsprincipper for, at udgiften afholdes
(udgiftsføres) i det år, det juridisk bindende tilsagn afgives. I gennemsnit er der årligt afsat 1.278 mio. kr. under
Landdistriktsprogrammet i perioden 2017-2020, jf. aftale om Fødevare- og landbrugspakken.
*** For GUDP i årene 2016 og 2017 har det været muligt at give et bud på støtte tildelt primærlandbruget. Midlerne er ikke
færdiguddelt i 2018 og 2019, hvorfor det er Finanslovsrammen, der er angivet.
**** MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram §24.53.15.70 er ikke direkte målrettet fødevare- og
landbrugssektoren, men kan potentielt søges af fødevarevirksomheder ifm. relevante projekter til udvikling af miljøteknologier.
**** For MUDP har det ikke været muligt at give et bud på støtte tildelt primærlandbruget, hvorfor det er Finanslovsrammen,
der er angivet.
***** Øvrigt dækker over bl.a. over midler til Madkulturen (§ 24.32.30), midler til aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler
(§24.52.31.10) og midler til økologiindsats til fremme af produktion og afsætning (§24.24.51.18).
Anmærkninger:
Der er tale om bruttotal. Det vil sige, at både EU-midler og national finansiering er opgjort i tabellen. Hvor begge kilder indgår,
er tallene summeret.
I opgørelsen af midler til direkte betalinger er der i opgørelsen taget højde for overførsel af midler til Landdistriktsprogrammet
over perioden (flex-beslutning fra juli 2014). Ligeledes indbefatter opgørelsen over direkte betalinger såvel grundbetaling som
betaling for grønne krav.
Alle opgørelser, Landdistriktsprogrammet undtaget, i årene 2016-2020 hviler på Forslag til Finanslov for 2019. Hvad angår
Landdistriktsprogrammet i årene 2018-2020, er der indført tal fra aftaleteksten om Fødevare- og Landbrugspakken. Disse tal er
dog opdateret, hvor der har været fremrykninger mv., men tilsagnsbeløbene svarer til bevillingen. For 2016 og 2017 er de anførte
tilsagnsbeløb regnskabstal. Der er ligeledes taget højde for fremrykninger af diverse ansøgningsrunder. Der er ikke medtaget
medfinansieringssatser.
Opgørelsen over udgifter under Landdistriktsprogrammet indeholder støtte til lokale aktionsgrupper (LAG), da LAG er en del af
aftalen om LDP. Det bemærkes, at LAG er støtte til udvikling af landdistrikter og ikke landbrug. I 2016 var der afsat 90,3 mio.
kr. til LAG, mens der i perioden 2017-2020 årligt er afsat i gennemsnit 63 mio. kr. til LAG, jf. aftalen om Fødevare- og
landbrugspakken.
Foruden de i tabel 1 opgjorte midler afholdes der også udgifter til forskningsbaseret myndighedsbetjening under Miljø- og
Fødevareministeriets finanslovsparagraf (§ 24). Miljø- og Fødevareministeriet indgår hvert år aftaler med universiteterne om
forskningsbaseret myndighedsbetjening. Denne sektorunderstøttende forskning udgør i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt i
forhold til landbrugs- og fødevaresektoren (fiskeri og akvakultur undtaget). Myndighedsbetjeningen omfatter ud over forskning
bl.a. beredskabs-, overvågnings- og udviklingsopgaver, som er centrale for ministeriets opgavevaretagelse, herunder for
politikudviklingen og for sikringen af fødevaresektorens rammevilkår.
For Landdistriktsprogrammet udgøres fordelingen til økologiske bedrifter alene midler til Økologisk Arealtilskud. Der vil være
øvrige ordninger under LDP, hvor det ikke umiddelbart muligt at udskille, hvor stor en andel de økologiske arealer. For disse
ordninger er hele rammen således opgjort under konventionelle."
Kilde: Landbrugsstyrelsen, Forslag til Finanslov for 2019 samt aftaleteksten om Fødevare- og Landbrugspakken
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om liste over eksternaliteter ved dansk landbrug, herunder f.eks. resistens for bl.a. antibiotika samt svampebekæmpelsesmidler m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2144027_0003.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser følgende:
"Inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område findes der ikke direkte statsstøtte til
landbruget. Der foregår dog forskning, der vedrører landbruget.
Gennem Danmarks Innovationsfond udmøntes forskningsbevillinger til projekter på universiteterne
og andre forskningsinstitutioner, der kan kategoriseres som forskning vedrørende landbruget. Heri
indgår midler fra forskningsreserven, som forhandles årligt i forbindelse med
finanslovforhandlingerne.
Herudover er der en række ordninger på forsknings- og innovationsområdet, der også vedrører
landbrugssektoren, men hvor der ikke er fastsat et specifikt beløb til netop forskning inden for
landbruget. Det drejer sig om de godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsnetværkene
og Danmarks Frie Forskningsfond.
Endvidere er der på Uddannelses- og Forskningsministeriets område afsat basismidler til
universiteterne. Det er universiteternes selvstændige beslutning, hvordan disse midler prioriteres til
specifikke forskningsområder."
Skatteministeriet oplyser følgende:
"Landbruget skønnes i 2018 at modtage erhvervsstøtte via skattesystemet på godt 2,4 mia. kr. (2018-
niveau), jf. tabel 2. Det skal understreges, at de konkrete skøn er forbundet med nogen usikkerhed.
Det baserer sig på en opgørelse af skatteudgifter, som helt eller i overvejende grad er målrettet
landbruget. En skatteudgift er defineret som en begunstigende afvigelse fra de generelle skatte- og
afgiftsregler, der medfører lavere umiddelbar skattebetaling fra bestemte typer af aktiviteter eller
grupper af skatteydere. Det skal bemærkes at der i tabellen fremvises skatteudgifter for hele
landbruget og derfor ikke kun det konventionelle landbrug. "
Tabel 2. Erhvervsstøtteordninger gennem skattesystemet (skatteudgifter) for landbruget
Umiddelbar virkning, mio. kr. (2018-niveau)
Lavere ansættelse af grundværdi på
produktionsjord (bondegårdsreglen)
Lempelser og fritagelser for energiafgift for
jordbruget mv. og diverse processer
Skatteudskydelse gennem andelsselskaber
Nedskrivning af husdyrbesætning i
skattepligtig indkomst
Landbrug, i alt
2016
1.150
1.200
75
15
2.440
2017
1.150
1.200
75
15
2.440
2018
1.150
1.200
75
15
2.440
2019
1.150
1.200
75
15
2.440
2020
1.150
1.200
75
15
2.440
Anmærkning: Skatteudgifterne for 2017 findes på Skatteministeriets hjemmeside. Der er tale om et skøn for
skatteudgifterne, som er behæftet med nogen usikkerhed, derfor er tallene afrundet. Tallene for 2017 er
opregnet til 2018-niveau og fremskrevet med udviklingen i BNP. Der er benyttet tal for BNP fra Danmarks
Statistik for årene 2016-2017 og fra Opdateret 2025-forløb, august 2018, for 2018. Skatteudgifterne er
beregnet før tilbageløb og adfærd. Derved opgøres de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville
have fået, hvis skatteudgiften blev
fjernet. Skatteudgiften for ”andelsselskaber” og ”lempelse af energiafgift
til diverse processer omfatter kun delvist landbruget.
Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 samt Skatteministeriet
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om liste over eksternaliteter ved dansk landbrug, herunder f.eks. resistens for bl.a. antibiotika samt svampebekæmpelsesmidler m.m., til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2144027_0004.png
For så vidt angår besvarelsen den del af dit spørgsmål, der vedrører de samfundsøkonomiske
omkostninger ved diverse udledninger fra landbruget, skal det bemærkes, at det er ganske vanskeligt
at kvantificere sådanne omkostninger.
Miljø- og Fødevareministeriet anvender en række nøgletal for samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger af nye politiktiltag. Disse nøgletal angiver marginale effekter og er således ikke
egnede til at opgøre den samfundsøkonomiske omkostning af de samlede udledninger, da der vil være
tale om et betydeligt overkantsskøn, idet den marginale skadesvirkning er højere end den
gennemsnitlige skadesvirkning.
Det er dog muligt at give et bud på de sundhedsøkonomiske omkostninger ved den samlede
ammoniakudledning fra landbruget. Århus Universitet har i 2018 opdateret beregningspriserne for
luftemissioner og de medfølgende sundhedsøkonomiske skadesomkostninger (se rapporten
"Miljøøkonomiske
beregningspriser for emissioner 2.0").
Disse er beregnet som
skadesomkostningerne pr. udledningsenhed på baggrund af de nuværende emissioner. Disse
beregningspriser kan anvendes til et estimat af de samlede sundhedsøkonomiske konsekvenser af
landbrugets udledning af ammoniak.
Den samlede udledning af ammoniak fra landbruget som helhed opgøres i 2016 til 70,77 kiloton ud af
en samlet dansk udledning på 75,37 kiloton (jf. Danmarks
afrapportering
iht. NEC-direktivets artikel
8, stk. 1). De sundhedsøkonomiske omkostninger som følge af denne udledning kan derfor opgøres til
ca. 4 mia. kr. for dansk område og ca. 19,5 mia. kr. uden for Danmark, i alt ca. 23,5 mia. kr. i 2016-
niveau, når de ovennævnte beregningspriser lægges til grund.
Det har ikke været muligt at opgøre de samfundsøkonomiske effekter af andre udledninger.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Sofus Rex
4