Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2135337_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 90 (MOF alm. del) stillet den 29. oktober 2019 efter
ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 90
”Vil
ministeren fremsende et notat, der redegør for regeringens holdning til jagt på rødlistede arter og
arter i yngletiden og besvarer følgende spørgsmål:
• For hvilke rødlistede arter er der i Danmark fastlagt
jagttid?
• Hvordan kan det med henvisning til §§ 1 og 3 i lov om jagt og vildtforvaltning konkret begrundes at
fastlægge jagttid for rødlistede arter?
• Hvordan kan det med udgangspunkt i EU Kommissionens vejledning om jagt i forhold til
fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser konkret begrundes, at fastlægge jagttid for rødlistede arter?
• Hvordan sikres det gennem EU’s vejledning om jagt, at en given art ikke er jagtfredet i en
medlemsstat, mens den jages i en anden?
• Lov om jagt og vildtforvaltning har blandt til formål at ”beskytte vildtet, særlig i yngletiden”. Lovens §
3, stk. 2, nr. 3, fastsætter, at der ikke må drives jagt på fugle i yngletiden.
Loven rummer imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser for pattedyr. Hvorfor har loven ikke samme
bestemmelser for pattedyr som for fugle om forbud mod jagt i yngletiden? Vil ministeren tage initiativ
til en lovændring så de samme bestemmelser er gældende for både pattedyr og fugle?
Der henvises til ”Udtalelse om jagt”, Dyreetisk Råd, oktober 2010
(https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/hent-fil/publication/udtalelse-om-jagt-
2010/),
Det Dyreetiske Råds medlemmer bl.a. finder ”det
principielt uacceptabelt at skyde dyr i
perioder, hvor der er risiko for, at afkom efterlades til at dø af sult og tørst. Dette princip gælder
naturligvis også for de dyr, der skydes i forbindelse med almindelig jagt” (side 7) og ”Efter Rådets
opfattelse bør tidsperioderne fastsættes, så der er fokus på i tilstrækkeligt omfang at tilgodese hensyn
til dyrevelfærd og således, at usikkerheder kommer dyrebestandene til gode” (side 30). Aarhus
Universitet har i marts 2019 for Vildtforvaltningsrådet udarbejdet
et notat ”Jagttidsrevision for
udvalgte arter 2020”
(http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2019/JTR2020_Kriterier_raev_hare_og
_vildkanin.pdf
), hvoraf fremgår at en relativt stor andel af både hare og vildkanin fortsat giver die til
deres yngel, når de aktuelt gældende respektive jagttider på arterne indledes.”
Svar
For så vidt angår det sidste spørgsmål om jagt i yngletiden er jeg enig i, at der som udgangspunkt ikke
bør være jagttid på pattedyr i dyrenes yngleperiode.
Ud over de direktivmæssige forskelle på pattedyr og fugle er der også nogle væsentlige biologiske
forskelle, som betyder, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at regulere fugle og pattedyr
fuldstændigt ens. Som det fremgår af udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, er det væsentlige hensyn, at
der ikke bortskydes moderdyr fra afhængigt afkom, og dette indgår allerede i dag i fastsættelse og
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om Danmark har taget forbehold over for vandfugleaftalen med henblik på at kunne opretholde jagttid på rødlistede arter, mens andre lande afstår fra jagttid, jf. MOF alm. del - svar på spm. 90, til miljøministeren
vurdering af pattedyrs jagttider. Når det gælder fastsættelse af jagttider, vil jeg som hidtil rådføre mig
med Vildtforvaltningsrådet. Vildtforvaltningsrådet vurderer, hvilke jagttider der er hensigtsmæssige,
og tager blandt andet hensyn til dyrenes yngleperioder. Dernæst kommer rådet med sine anbefalinger
som udgangspunkt for en politisk beslutning, herunder som kan indgå i en strategi for, hvordan vi
tager vare på de rødlistede arter i Danmark, som foreslået af SF og Socialdemokratiet i fællesskab
tidligere i år.
./.
Jeg henviser herudover til det vedlagte notat, hvor de øvrige spørgsmål er besvaret.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
2