Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2223226_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. juli 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1115 (MOF alm. del) stillet
26. juni efter ønske fra Erling Bonnesen (V) og Orla Østerby (KF).
Spørgsmål nr. 1115
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget den danske kartoffelproduktion bidrager til det danske
samfund målt i eksport og arbejdspladser?”
Svar
Der findes ikke en statistik, der specifikt opgør beskæftigelsen eller eksportværdien af den danske
kartoffelproduktion. Eksporten kan opgøres ud fra Danmarks Statistik eksportstatistik med
identifikation af relevante varekoder. Nedenstående tabel opgør eksportværdien af kartofler og
produkter heraf, som fx kartoffelmel.
Tabel 1: Eksport af kartofler og produkter heraf, mio. kr.
2015
Eksport, i alt
Heraf til EU-27
560
260
2016
610
270
2017
640
310
2018
640
290
2019
750
320
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af Danmarks Statistik, KN8Y.
I nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelse opgøres beskæftigelsen for landbruget generelt for
’landbrug og gartneri’. Der er derfor behov for at anvende alternative beskæftigelsestabeller, men det
er ikke muligt at opgøre beskæftigelsen specifikt for kartoffelproduktionen.
Det er muligt at opgøre antallet af fuldtidsbeskæftigede for dyrkningen af kartofler baseret på et
udtræk fra Danmarks Statistik, hvor beskæftigelsen er estimeret ud fra regnskabsstatistikken for
jordbrug og afgrødefordelinger. Det bemærkes, at beskæftigelsestallene ikke fremkommer af en
egentlig beskæftigelsesstatistik, men Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at tabellen er den mest
retvisende til formålet. Beskæftigelsen opgøres på denne baggrund til ca. 1.100 fuldtidsbeskæftigede
for produktionen af kartofler set som gennemsnit for årene 2014-2018.
Det bemærkes, at der ved dyrkning af kartofler også anvendes arbejdskraft til maskinstationer, som
ikke er medtaget i ovenstående tal. Danmarks Statistik vurderer, at beskæftigelsen hos
maskinstationer i relation til kartoffelproduktion er i størrelsesordenen 300 fuldtidsbeskæftigede.
Foruden beskæftigelse i primærproduktionen medfører kartoffelproduktionen også afledt
beskæftigelse hos fx kartoffelmelsproducenter. Denne beskæftigelse opgøres af Danmarks Statistik til
300 fuldtidsbeskæftigede som gennemsnit for årene 2014-2018.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1115: Spm. om, hvor meget den danske kartoffelproduktion bidrager til det danske samfund målt i eksport og arbejdspladser / MFU spm. om, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Mogens Jensen
/
Hans Peter Olsen
2